Kan vi få plads til én til?

Mellem undervisningstimerne viser 27-årige Søren Brinch rundt på skolen. Han trasker op ad nogle knirkende trapper og stopper, da han når toppen. Han peger ind i et klemt rum fyldt til bristepunktet med ølkasser, malerbøtter, papir og andre hjemløse ting.

– Her skal man godt nok være lidt kreativ for at lave en plads, hvor en lærer kan forberede sig.

Søren Brinch er nyansat skolelærer hos Københavns Ungdomsskole, der driver et niende klasses dagskursus på Østerbro for utilpassede unge. Til august næste år rammes Søren og skolen af den reform, som Kommunernes Landsforening, KL, og Danmarks Lærerforening, DLF var i indædt slagsmål om tidligere på året. Derfor skal der nu indrettes arbejdsrum til alle lærere, så forberedelsen kan ske på skolen.

Gå ikke i panik! Tag fat på arbejdet omkring etablering af arbejdspladser nu ved at drøfte emnet i samarbejdsorganerne, herunder arbejdsmiljøgrupper, og læg en plan.
Jørgen Bruun Christensen, Danmarks Lærerforening

Inspiration til frustrerede ledere

Debatten om folkeskolereformen er igen blusset op, fordi 38 % af de danske skoleledere ikke mener at have faciliteterne til at efterleve kravene om arbejdsrum. Det viser en ny rundspørge foretaget af Berlingske. I Danmark findes 1.855 folkeskoler, friskoler og privatskoler, og i alt har 238 skoleledere besvaret rundspørgen. Formanden for Skolelederforeningen, Anders Balle, er ikke overrasket over, at så mange skoler ikke er parate til de nye ændringer.

– Det har jo ikke været et krav for skolerne, at lærerne kan lægge deres forberedelsestid på skolen før nu. Så derfor må de skoler, der stadig ikke har faciliteterne, se at få dem indrettet, for det skal selvfølgelig være sådan, at lærerne kan arbejde på skolen. Vi kan jo ikke have en arbejdsplads, hvor medarbejderne ikke kan udføre deres arbejde, siger Anders Balle ifølge Berlingske.

Læs også: Folkeskolelærer: Elever ofres for arbejdsrum

DLF har nu udsendt en inspirationsguide, som skal hjælpe de frustrerede skoleledere og undervisere. Guiden skal blandt andet sætte fokus på inddragelse af medarbejderne i hele processen omkring de nye udfordringer.

– Men et godt råd til skolelederne og medarbejderne er: Gå ikke i panik! Tag fat på arbejdet omkring etablering af arbejdspladser nu, ved at drøfte emnet i samarbejdsorganerne, herunder arbejdsmiljøgrupper, og læg en plan, udtaler konsulent i Organisation og Arbejdsmiljø hos DLF, Jørgen Bruun Christensen.

Arbejdstilsynets lange arm

Ligesom almindelige arbejdspladser er skolerne underlagt en lang række krav, som skal sikre, at arbejdsmiljøet er i top. Det er Arbejdstilsynet, der skal sikre, at lærerne forbereder sig under ordentlige forhold.

– Det vi vil kigge på ude på skolerne, er det fysiske, såvel som det psykiske, arbejdsmiljø. Særligt indeklima, luftkvalitet, akustiske forhold, ergonomiske forhold. Altså om de computerarbejdspladser er indrettet forsvarligt rent sundhedsmæssigt, forklarer tilsynschef hos Arbejdstilsynet, Thomas Nygaard Christensen, til Netavisen.

Ifølge Arbejdstilsynet, er det kommunens ansvar at sikre, at lovgivningen bliver overholdt. Hvis ikke folkeskolerne lever op til kravene, vil arbejdstilsynet først komme med et påbud om, hvad der skal forbedres. Derefter vanker hårdere metoder.

– Hvis ikke skolerne efterkommer vores påbud, vil vi vurdere, om sagen skal have retslige konsekvenser, udtaler Thomas Nygaard Christensen.

Men et dårligt arbejdsmiljø kan også give andet end påtaler og bøder. Fx hvis akustikken er dårlig, eller hvis der er meget baggrundsstøj fra andre kollegaer. Det forklarer seniorforsker Jesper Kristiansen fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

– Man bliver irriteret, og man mister koncentrationen. Man bliver simpelthen mere negativ. Man ved også fra laboratorieforsøg, at baggrundsstøj betyder, at man har sværere ved at løse opgaver, som kræver tankemæssig koncentration.

Ikke så slemt endda

Tilbage på Østerbro fortsætter Søren Brinch sin rundvisning. Han går forrest ind på et lille bibliotek. Han drejer en halv omgang i de sorte læderstøvler, kigger rundt på bøgerne og kradser lidt i det mørke skæg.

– Det var så meningen, at det her skulle være elevernes område, men hvis vi skal have arbejdspladser til os alle, må vi jo udnytte, hvad vi har. Men det bliver så desværre på bekostning af eleverne. Men vi er faktisk godt stillet i forhold til en folkeskole med 50 lærere, siger Søren Brinch, mens han nikker over mod Kildevældsskolen, som Søren og hans otte lærerkollegaer deler bygninger med.

Inde på det rosinduftende lærerværelse, som er tæt pakket med ringbind og bøger, sætter Søren Brinch sig ved siden af 60-årige Linda Herzberg. De er begge enige om, at de også selv har et ansvar for at tænke kreativt for at løse problemerne.

– Når vi er færdige med at undervise, så sætter vi os fx herind. Og så begynder folk at snakke. Altså det er virkeligt sådan et lokum, hvor vi kan komme ud med vores frustrationer, påpeger Søren Brinch.

– Så enten har vi brug for et stillerum, hvor vi kan forberede os, ellers skal vi lave nogle regler for, hvor man må snakke, og hvor der skal være ro, tilføjer den rutinerede Linda Herzberg.

– Ja, der må man udarbejde nogle retningslinjer for, hvordan vi skal gøre det, for vi arbejder jo meget forskelligt, slutter Søren med et indforstået blik i Lindas retning.

  arbejdsmiljø, Arbejdstilsynet, Danmarks Lærerforening, Folkeskolen, folkeskolereform, indeklima