Kemoterapi skal være fortid

Der bliver konstant forsket i ny medicin til kræftbehandling af de knap 300.000 danskere, der lever med sygdommen.
Kilde: U.S. Air Force photo by Phil Sunkel

For de fleste rimer kræft på kemo. Men langsomt rykker nye behandlingsformer nærmere i takt med, at det bliver muligt at bruge medicin på smartere måder. Det forklarer Peter Hokland, der er professor ved hæmatologisk afdeling på Aarhus Universitetshospital, .

– Vi går mod en kemoterapifri behandling. Det betyder, at kemomidler i sig selv vil der blive færre og færre af, og vi vil få forskellige typer af mere målrettet medicin, fortæller han.

Til glæde for patienterne
Udviklingen glæder 65-årige Jette Paulisen, som er én af de mange danskere, der tidligere har været kræftpatient. 

– Den udvikling, synes jeg, er fuldstændig fantastisk – bare de kommer godt i vej med det, fortæller hun.

Jette Paulisen fik brystkræft i 2009 og måtte gennem to operationer, et kemoforløb og en hormonbehandling inden hun igen var sygdomsfri. Dengang holdt hun sig i gang med gåture og havearbejde, men behandlingen satte alligevel sine spor.

– Kemoen gav mig influenzalignende-symptomer, og jeg var i perioder træt, lysfølsom, uoplagt og initiativløs. Efter den første kemobehandling, begyndte mit hår at skvatte af, og der fik jeg simpelthen så ondt i hovedet. Det var hårdt, fortæller Jette Paulisen.

Læs også: Anne Mette blev ramt af brystkræft: “Så er det bare sådan, at det er”

Intelligent medicin

  • Intelligent medicin kaldes også antibody-drug conjugates, og består af medicin bundet til et antistof.
  • Principperne bag intelligent medicin har været kendt længe, men det er først i nyere tid, man har fundet effektive måder at få sammensat medikamenter.
  • Nyere forskning beskæftiger sig også med at kunne målrette medicin til de celler, som kræftcellerne lever af

Kilder: Professor Søren Kragh Moestrup og Peter Hokland 

Kemo skal være fortid
Men det er netop den type forløb, som forskere ønsker skal være fortid. Søren Kragh Moestrup er professor i cancer- og inflammationsforskning på Syddansk Universitet og med til at forske i ny medicin. Han fortæller om behandling af kræft, som den ser ud i dag.

– I dag er det sådan, at meget traditionel kræftmedicin, ud over at ramme kræftknuden, også forårsager en masse bivirkninger fra mange organer. Det er dét, der gør, at folk, der får en kemo-kur fx taber håret, bliver trætte og blege pga. blodmangel og får infektioner pga. svækkelse af immunforsvaret, fortæller han og fortsætter

– Når vi kan behandle kræft uden tab af livskvalitet vil det være et kæmpe fremskridt.

Læs også: Overlæge: Sådan genkender du symptomer på kræft

Lidt smartere medicin
Søren Kragh Moestrup er én af dem, der er med til at skabe de fremskridt. Han forsker i den type medicin, der også kaldes ’intelligent medicin’, og som kan give et bedre forløb for kræftpatienter.

– Intelligent medicin er et populært udtryk for medicin, som er lidt smartere end almindelig medicin. I cancerterapi rammer denne type medicin kræftknuden direkte uden at ramme andre steder i kroppen. Det giver nogen store fordele, fordi medicinen giver meget færre bivirkninger, og man kan bruge en meget lavere dosis, forklarer han.

Fremtiden
Selvom kræftsygdommen efterhånden fylder mindre og mindre for Jette Paulisen, så følger hun stadig med i forskning på området.

– For mit eget vedkommende fylder det ikke så meget mere nu, hvor det er otte år siden, jeg blev behandlet. Men jeg kan jo ikke lade være med at tænke på, at mine to døtre måske også er i risiko en dag, fortæller hun.

Få mere viden om kræft blandt danskere. Herunder kan du se, hvor mange, der lever med sygdommen, og hvor i landet, der er flest kræftpatienter. Hold musen henover lagkagediagrammet for at se de præcise tal.

Sådan gjorde vi: Idéen udsprang af et tip om forskning i intelligent medicin i medicinalindustrien. Begge professorer er interviewede over telefon, det samme er Jette Paulisen, som er fundet som kilde via privat netværk.