Den firkantede, lune udestue er rammen for ægteparret Ida og Bo Tofts eftermiddagshygge. Der er te på kanden og lidt sødt til tanden, mens de nyder hinandens selskab, på trods af den mørke tordensky, der hænger over deres familie. Det er et år siden, Ida Toft fik at vide, at hun havde en kræftsvulst i hjernen.
Bo havde været efter mig, at jeg skulle sige til lægen, at jeg snakkede lidt forkert
Ida Toft, kræftpatient
Da Ida Toft går til lægen, fordi hun har stærke smerter i nakken og hovedpine, får hun det rigtig dårligt, mens hun er hos lægen, og kaster op. Lægen sender hende med det samme videre til Rigshospitalet.
Læs også: Stor forskel på ventetid for kræftramte
En hård behandling
– Der blev jeg sendt til MR-scanning, og de kom og sagde, at det altså var cancer. Man får lige sådan et slag i brystet, forklarer Ida Toft.
Det blev starten på et langt og smertefuldt behandlingsforløb for Ida Toft, hvis navn er opdigtet, fordi hun ønsker at være anonym af hensyn til sit behandlingsforløb.
– Der gik knap 14 dage, så skulle jeg opereres. Efter operationen kom lægen og sagde, at det ikke var cancer, men noget andet, der bare skulle fjernes. Men 14 dage efter viste det sig så, at det altså var cancer. Det var lidt barskt, sukker Ida Toft og kigger på sin mand.
Hverdagen efter operationen er en evig kamp, for Ida Toft kunne først ikke tåle kemobehandlingen og blev meget syg. Derfor måtte hun nøjes med de seks ugers stråling, hendes krop kan holde til. Desværre er det ikke nok til at holde kræftknuden tilbage. I marts må Ida Toft på operationsbordet igen.
Operation nummer to tager hårdt på hende, men heldigvis kan hun bedre tåle kemoterapien nu, så hun får kemo hver 14. dag. Desværre har hun fået det markant dårligere efter operationen og har mistet flere af sine sanser.
– Jeg har stort set mistet lugtesansen, smagssansen er der lidt, de stærke ting kan jeg smage, og hørelsen, der skal jeg sige ’hvabehar’ flere gange. Og synet, det er håbløst, siger Ida Toft og ryster på hovedet.
Der følte jeg, at de havde opgivet mig. Det var der, vi snakkede om, at nu tager vi altså en tur til Tyskland
Ida Toft, kræftpatient
Men på trods af, at Ida Toft har fået en besked, som i sig selv er stort set umulig at acceptere, så var det sværeste at fortælle parrets to voksne sønner, at deres mor var alvorligt syg. For dem er hver dag nu også en kamp om at bevare håbet og prøve at forstå, at fem år er lang tid for et menneske med en aggressiv hjernetumor.
Læs også: Ny kræft-opdagelse giver håb til kvinder
Håbet er i Tyskland
På Rigshospitalet føler Ida Toft og hendes mand ikke, at de kan få svar på deres spørgsmål. Det er for eksempel ikke klart for parret, hvad der kan ske med Ida Tofts syn, og de kan heller ikke få svar på, hvad de selv kan gøre hendes hverdag mere udholdelig.
– Der følte jeg, at de havde opgivet mig. Det var der, vi snakkede om, at nu tager vi altså en tur til Tyskland, fortæller Ida Toft.
Hos lægen Thomas Vogl i Frankfurt får ægteparret det, de har efterspurgt på kræftafdelingen på Rigshospitalet, nemlig håb.
– Når vi snakker med ham, får vi fornemmelse af, at han mener, han har en meget god chance for at sætte kræften tilbage i tiden, påpeger Bo Toft.
Den tyske læge foretager behandlinger med regional kemoterapi, hvor der sprøjtes kemo direkte ind i kræftknuden, ligegyldig hvor knuden sidder.
– De går ind gennem lysken og hele vejen op til hjernen gennem en blodåre og sprøjter kemo ind i knuden, forklarer Bo Toft med en lodret håndbevægelse.
Læs også: »Jeg var bange for at få en blodprop mere – og bange for at dø«
En usikker fremtid
Ida og Bo Toft har hørt om behandlingen gennem bekendte, desværre har personalet på kræftafdelingen på Rigshospitalet ifølge parret ikke været til meget hjælp i parrets forsøg på at blive klogere på konsekvenser og hvilke andre muligheder, de har. Det strider ellers mod Kræftens Bekæmpelses seneste undersøgelse, der råder læger og sygeplejersker til at inddrage de pårørende mere, så alle spørgsmål kan blive besvaret.
– Jo mere, du kan tro på, du har en chance, jo større er chancen. Men der er kun én læge, der er kommet ind på, at de har nogle, der har levet efter to år. Det hjælper ikke til at tro på det, forklarer Bo Toft.
Men selvom det kun er 14 dage siden, Ida Toft fik behandlingen i Tyskland, og parret endnu ikke ved, om det har hjulpet, er de fortrøstningsfulde, når det handler om fremtiden.
– Jeg tror på, den er blevet lidt lysere, efter vi tog til Tyskland. Jeg håber det, siger Bo Toft.
Ida og Bo Toft har ønsket at være anonyme af hensyn til Ida Tofts behandling. Derfor er navnene fiktive. Parrets rigtige identitet er redaktionen bekendt.