Nu kan drømmen om den ultimative studietur til Grønland gå i opfyldelse. Det sker for klimaklassen på Efterslægten HF-center i København, efter at de har modtaget knapt 300.000 kroner fra Region Hovedstaden. Projektet er et ud af i alt ni udvalgte projekter, der skal få de unge til at interessere sig for og vælge naturfagene.
Klimaklassen er et nyopstartet projekt, som samler elever med en gensidig interesse for klima og miljø.
– Klimaklassen er en klasse, hvor man dyrker et interessefællesskab samtidig med, at man tager en helt almindelig HF.
Det fortæller lektor i geografi og samfundsfag på Efterslægten HF-center, Anette Heron Hansen. Hun er en af de to initiativtagere til projektet.
Eleverne har taget godt imod projektet, som startede i august 2020. Anette Heron Hansen oplever, at eleverne i klassen udviser større og større interesse for klima og miljø.
– Nogle er meget interesseret i klima og miljø i forvejen. Hos de, som ikke specifikt har valgt klassen, men har sagt, at det er fint nok at prøve at gå her, der kan man mærke, at de begynder at udvise interesse for klima og miljø, fortæller hun.
Klimaangst på fremmarch: 4 ud af 10 europæiske børn og unge er bekymrede
Projekter der bliver støttet
- Feedback i STEM-fagene – v. Københavns Åbne Gymnasium
- Du kan godt matematik – v. Gefion Gymnasium.
- Fremtidens grønne STEM iværksættere – v. NEXT uddannelse København
- Nye STEM-kompetencer til grøn omstilling i matematik og naturgeografi – v. Rødovre Gymnasium.
- Gastro Lab – v. Hotel- og Restaurantskolen.
- Bæredygtige Ungdomsuddannelser i Region Hovedstaden – v. U/Nord.
- Efterslægtens Klimaambassadører/klimaklassen – v. HF-Centret Efterslægten.
- Bæredygtighedsfestival – v. Egedal Gymnasium.
- Bæredygtighed på tværs – v. Tårnby Gymnasium og HF.
Klimatur til Grønland
En del af pengene skal bruges på workshopforløb, hvor eksempelvis en klima og miljø-planlægger kommer og underviser eleverne. Langt størstedelen af de 298.000 kroner, som projektet modtager, kommer dog til at gå til klimaklassens kommende studietur til Grønland. En tur som, Anette Heron Hansen ikke er sikker på, kunne være blevet realiseret uden støtten fra Region Hovedstaden.
– Eleverne skal selv betale rejsen derover, men pengene er en god hjælp til de aktiviteter, vi skal lave på Grønland, da det er dyrt og svært at finansiere, siger hun.
Formålet med turen til Grønland er, at klassens 30 elever skal lave et casestudie af, hvordan Grønland arbejder med bæredygtig omstilling. Et arbejde som eleverne efterfølgende skal videreformidle i undervisningsmateriale til 8-9 klasser.
TV: Selv små hverdagshandlinger har betydning i det store miljøregnskab
Klima på skoleskemaet
Klimaklassen har ikke et fag, der hedder klima og miljø. Det er der ifølge Anette Heron Hansen ikke tid til i en forvejen tæt pakket HF-uddannelse. Derimod inkorporerer lærerne det naturvidenskabelige fokus i de forskellige almindelige HF-fag. Det foregår gennem tværfaglige forløb.
Det seneste eksempel er et forløb om affaldshåndtering i fagene biologi, kemi, geografi og dansk.
– Det nye er ikke, at der undervises og laves forløb med fokus på skrald. Det foregår også på mange andre skoler. Temaet er ikke nyt, men det, vi gør anderledes, er, at vi prøver at få eleverne til at omsætte den viden, de har fået, til konkret handling. I det her tilfælde en forbedring af skolens håndtering af affald, siger Anette Heron Hansen.
Forløbet med skrald har resulteret i, at det bedste foreslag er blevet udvalgt, og eleverne bag det arbejder nu videre med at få implementeret affaldssortering på skolen. Det fortæller Anette Heron Hansen.
Gymnasieelever på studietur: Nu tager de toget og betaler klimaaflad
Klimaklassen skal inspirere
Målet med klimaklassen er ikke, at alle elever vælger ingeniøruddannelser, biologuddannelsen eller noget helt tredje, forklarer læreren.
– Målet er, at alle har fået åbnet deres horisont for, hvad de naturvidenskabelige fag er og kan, siger hun.
Hun håber, at støtten fra Region Hovedstaden ikke kun kommer klimaklassen til gode, men at ‘klimaeleverne’ kan være inspirationskilde for HF-centret Efterslægtens øvrige elever.
– Håbet er, at klimaklassen spreder nogle ringe på skolen, og at eleverne i klimaklassen på sigt kan inspirere andre elever på skolen og åbne deres øjne for det naturvidenskabelige område, siger hun.
Sådan gjorde vi: Ideen til denne case-artikel opstod efter journalistens arbejde med en artikel om Region Hovestadens investering i naturfaglige kompetencer. Journalistens interesse for, hvad pengene gik til blev vagt. Interviewetet er foretaget over telefon.