Selvom Danmark allerede er Europas mest trygge land, ifølge en ny undersøgelse foretaget af Eurobarometeret, så vil hovedstaden fortsat skabe tryghed i byen.
Flere københavnere efterlyser bedre og mere belysning i gaderne, og derfor har kommunen taget opgaven til sig. 108 nye tryghedsløft skal gøre København endnu mere tryg at færdes i.
– Belysning er det, som fylder rigtigt meget, fordi dårlig belysning gør folk utrygge, og det tiltrækker aktivitet såsom hashhandel, hvilket gør folk bange, siger Mads Engholm, fuldmægtig i Teknik og Miljøforvaltningen, som har været med til at udpege de 108 nye tryghedsløft.
I flertallet af forslagene er der ønsker til belysning
Ingeborg Degn, chefkonsulent i Center for Sikker By i Økonomiforvaltningen.
Selvom størstedelen handler om at skabe mere lys i gadebilledet, så fokuserer tryghedsløftene også på andre initiativer. Københavns Kommune ønsker i ligeså høj grad at beskære store træer, hække og buske i håbet om at skabe åbne områder med bedre lysindfald. Samtidig skal der investeres i bænke, cykelstativer og skraldespande i håbet om, at disse investeringer vil afholde hashsælgere fra områderne.
I grafikken nederst i artiklen kan du læse mere om de 108 tryghedsløft.
Københavnerne efterspørger bedre belysning
Gennem ture rundt i byen og ved hjælp af hjemmesiden ”Bliv Hørt” har københavnerne selv været med til at udpege områder, som de mener trænger til et såkaldt tryghedsløft. Selvom der har været mange forslag til, hvad der kan gøre byen mere tryg at færdes i, så er det i høj grad belysning, som borgerne har efterspurgt.
– I flertallet af forslagene er der ønsker til belysning, siger Ingeborg Degn, chefkonsulent i Center for Sikker By i Økonomiforvaltningen.
Gadelamper som lyser kraftigt på fortovet, men ikke på det bagved gør, at der bliver mørkt bag lampen, og det kan skabe en vis utryghed.
Seniorforsker i Energi og Miljø Kjeld Johnson.
Hun håber på, at belysning af flere områder vil give politiet lettere ved at overskue området og på den måde formindske grupperinger og muligheden for at gemme ting i buske.
Læs også: København er landets mest utrygge by
– Vi ved fra forskellige undersøgelser og ikke mindst fra henvendelser og møder med borgerne, at tryghed er vigtigt for borgerne. Ved belysning kan man mærke en tydelig forskel, og det gør, at man kan opleve en højere grad af tryghed, siger Ingeborg Degn.
Forskellen på lys og mørke gør os utrygge
Større mængder lys i gaden og flere lygtepæle skal gøre københavnerne mere trygge. Ifølge Kjeld Johnson, som er seniorforsker i Energi og Miljø ved Aalborg Universitet, er det vigtigt også at være opmærksom på selve kontrasten mellem lys og mørke.
– Gadelamper som lyser kraftigt på fortovet, men ikke på det bagved gør, at der bliver mørkt bag lampen, og det kan skabe en vis utryghed, siger han.
Ifølge seniorforskeren er det derfor ikke kun et spørgsmål om antallet af gadelamper i Københavns Kommune, der kan skabe tryghed. Fordelingen af lyset er mindst ligeså vigtig, så man undgår for mange mørke områder.
3 millioner kroner er afsat til projektet
Der er i alt afsat 3 millioner kroner til at finansiere 62 af tryghedsløftene. De resterende tryghedsløft skal blandt andre Københavns Politi og Fornyelsesprojektet finansiere. De 108 initiativer regner med at blive udført inden udgangen af 2015 og starten af 2016.
Læs også: København er langtfra målet om færre cykelulykker
I nedenstående interaktive kort kan du klikke dig rundt, og se hvilke 12 områder i Københavns Kommune, der har brug for tryghedsløft. Se også hvilke typer af tryghedsløft, der er tale om i det område, hvor du færdes.
Farven på pletten markerer, hvilken type af hjælp der er mest brug for i det udvalgte område.
Gul: Belysning i form af flere gadelamper.
Grøn: Beskæring af træer og buske.
Rød: Byinventar såsom bænke og skraldespande
I nedenstående grafik kan du læse mere om de 108 tryghedsløft.