Foto: morgueFile
Tusindvis af unge piger i hvide kjoler og drenge i jakkesæt vil i løbet af de næste par måneder mumle trosbekendelsen rundt omkring i de danske folkekirker foran den nærmeste familie. Trosbekendelsen vil dog mumles langt oftere i de jyske byer end i København.
Kun 43 procent af de unge i Københavns Stift blev sidste år konfirmeret, hvilket svarer til et konfirmandtal på blot 2.642. I Aalborg Stift valgte hele 83 procent af de unge til gengæld at sætte sig på knæ foran alteret. Det viser tal, som Dansk Statistik har udarbejdet for Kirkeministeriet.
Se kort over konfirmationsprocenterne i de danske stifter. Før musen over kortet.
I gennemsnit valgte 71,4 procent af de unge danskere sidste år at blive konfirmeret, og dermed ligger Københavns Stift langt under gennemsnittet, mens især de jyske stifter har en høj konfirmationsdeltagelse på cirka 80 procent. Det er en tendens, der kan være adskillige årsager til ifølge både københavnske og jyske præster.
Sognegrænserne sejler i København
Især strukturelle forhold i de københavnske sogne har betydning for den lave procent af konfirmander, mener Peter Buch, sognepræst i Højdevangskirken, København.
Hvilken kirke, de unge skal konfirmeres i, afhænger nemlig i høj grad af, hvilket sogn de bor i, og altså ikke hvilken skoleklasse de går i, som er tilfældet mange andre steder i Danmark.
– Sognegrænserne i København er helt til grin! Ingen aner, hvor sognegrænserne er, og hvilken kirke de hører til, og det forvirrer folk. De stærke forældre finder en bekendt kirke til deres børn, men de svage står tilbage og ved ikke, hvad der skal ske, og så er der pludselig ikke mere plads på konfirmationsholdene, fortæller Peter Buch.
De store byer er sammensat af flere forskellige befolkninger. Det spiller jo en vis rolle nogle steder, at der er færre medlemmer af folkekirken og færre kristne.
Niels Henrik Olesen, sognepræst i Peter Simons Kirke, København
Peter Buch mener, at man i stedet bør lade konfirmanderne blive konfirmeret klassevis. Så er der både mere klarhed omkring, hvor de unge skal konfirmeres, og så kan eleverne få konfirmationsoplevelsen sammen som klasse.
– Lige nu tvinger man i København konfirmanderne ud af deres sammenhæng og deres vante forhold i skolen. Man tvinger de unge væk fra deres venner. Konfirmation er ikke et tilbud til klassen, som det er mange steder i Danmark, det er mere et tilbud til den enkelte, siger Peter Buch.
Læs også: Nej tak til at takke Gud
Sognepræst i Peter Simons Kirke, Niels Henrik Olesen, er enig i, at det blandt andet er afgørende for de forskellige konfirmationsprocenter i Danmark, at man i mange provinsbyer ofte konfirmeres klassevis.
– Det skaber en enhedskultur i klassen, og derfor vælger mange at følge kammeraterne og blive konfirmeret. Mange præster i København lægger i stedet vægt på familiernes tilhørsforhold, og ikke hvem de unge sidder ved siden af i skolerne, siger han.
Traditionerne lever i provinsen
Fra by til by er befolkningssammensætningen også forskellig, og det kan samtidig sætte sit klare aftryk på konfirmationsprocenten, mener Niels Henrik Olesen.
– De store byer er sammensat af flere forskellige befolkninger. Det spiller jo en vis rolle nogle steder, at der er færre medlemmer af folkekirken og færre kristne. Medlemsprocenten er jo generelt større i provinserne, og selvom der er sket en udvikling i samfundet på landet, så er mange provinsielle samfund mere traditionelle, siger han.
Læs også: Fakta: Se hvor der er flest medlemmer af folkekirken
Niels Arne Christensen, provst i Holstebro Kirke, er enig i den betragtning, men han gør samtidig klart, at den samlede konfirmationsprocent i stifterne også kan dække over store forskelle sognene imellem.
– Der er en større traditionsbundethed omkring konfirmation i provinserne, og her har befolkningssammensætningen en betydning. Der er dog stor forskel fra det ene sogn til det andet. Nogle Københavnske sogne minder jo for eksempel om et almindeligt jysk sogn, påpeger han.