Køge Kommune igangsætter strategi for virksomheds-boom: “Vi ligger rent logistisk genialt”

Femern-tunellen er Danmarks hidtil største anlægningsprojekt.
Grafik: Femern A/S

Verdens længste sænketunnel skal snart sænkes ned på havbunden mellem Rødby og Puttgarden. Går tingene som planlagt kan man fra 2029 komme fra Lolland til Tyskland på kun 7 minutter, og tunnelen forventes at tiltrække både erhvervsrejsende, feriegængere og dagspendlere til Region Sjælland. I Køge Kommune er politikerne derfor begyndt at lægge hovederne i blød for at finde ud af, hvordan de håndterer tilstrømningen af turister og nye erhvervsvirksomheder, som formentligt er lige om hjørnet.

Erik Swiatek (A), der er medlem af erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget i Køge Kommune, fortæller, hvad der kommer til at fylde mest, når erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget i slutningen af november, skal til at drøfte en kommende erhvervsstrategi:

– Vi regner med, at der kommer flere industri- og erhvervsvirksomheder til Køge, når Femern-tunnelen er færdig. Vi skal sørge for at have arealerne, der kan tiltrække et bredt udvalg af virksomheder. Det betyder jo at vi som kommune skal sikre os at der opkøbes jord nok, eller at der er private, der har opkøbt jord, og som er villige til at sælge.

Køge ligger i min optik i smørhullet. Vi ligger rent logistisk genialt. Vi kan hente arbejdskraft fra nord, fordi vi har gode trafikforbindelser, og vi har den nødvendige plads til at skabe vækst i Køge Kommune. Og så har vi også et fantastisk opland.
– Erik Swiatek, lokalpolitiker

Fire fede om Femern 

    • Femern Bælt-forbindelsen består af både en forbedret jernbaneforbindelse mellem København og Rødbyhavn og selve tunnelen mellem Rødby og Puttgarden.
    • Femern Bælt-tunnelen bliver en 18 km lang tunnel, der skal støbes i beton og placeres nede på havbunden.
    • Projektet forventes at bringe 5 millioner flere passagerer over Femern Bælt i 2030, end hvad der er nu.
    • Det svarer til en stigning på 58%.Kilde: HBS Economics

Også Mette Wigand Bode (V), formanden for erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget, fortæller, at de første overvejelser omkring en erhvervs-strategi for Køge Kommune er gjort:

– Det er det allerførste spadestik, som jeg løftede sløret for i sidste uge, og det gjorde jeg, fordi der var flere der sagde, at nu skal der også ske noget. Det er det, vi langsomt er ved at forberede. Men vi har ikke en tidsplan endnu.

Selv om processen er i sin spæde begyndelse, er Erik Swiatek begejstret for fremtidsudsigterne for Køges erhvervsliv:

– Køge ligger i min optik i smørhullet. Vi ligger rent logistisk genialt. Vi kan hente arbejdskraft fra nord, fordi vi har gode trafikforbindelser, og vi har den nødvendige plads til at skabe vækst i Køge Kommune. Og så har vi også et fantastisk opland. Med udviklingen af infrastruktur kan vi sende både mod syd, øst og vest, fordi vi har motorvejene, jernbanerne og færgeforbindelser.

Det vil give mere arbejde for os. Det er meget transport, som vi ikke er en del af, fordi det foregår i Jylland. De vil rykke aktiviteten herover, så det vil give en større aktivitet og omsætning.
– Kenneth Bell, erhvervsdrivende

Erik Swiatek slår fast, at hovedopgaven for Køge Kommune bliver at gøre plads, så nye virksomheder kan etablere sig i Køge Kommune. Ifølge ham er der allerede udpeget områder til erhverv:

– Det er vigtigt for os at sørge for, at der rent kommune-planmæssigt er indarbejdet jord nok i kommuneplanen til, at vi kan ekspandere. Der ligger et meget, meget stort område, der er udlagt til industri ved Bjæverskov Vest langs motorvejen, der ligger lige klos op af afkørsel 34.

Økonomiske gevinster for Køge

  • Køge er en af de kommuner, der har højeste antal erhvervsrejsende til og fra Tyskland. Derfor vil virksomheder i Køge Kommune også drage størst nytte af besparelser i rejsetidsomkostninger.
  • Økonomer anslår, at det kan føre til øget konkurrenceevne hos virksomhederne og videre til en  værdiskabelsen i Kommunen på 8,6 mio kr.
  • Økonomer anslår, at det øgede arbejdsudbud giver Køge Kommune 24 millioner kroner årligt at hente, når Femern-forbindelsen er etableret.Kilde: HBS Economics

Kenneth Bell, adm. direktør for fragtfirmaet JN spedition A/S, er en af de erhvervsdrivende, der også har spået en mere travl fremtid, som følge af Femern Bælt-forbindelsen:

– Det vil give mere arbejde for os. Det er meget transport, som vi ikke er en del af, fordi det foregår i Jylland. De vil rykke aktiviteten herover, så det vil give en større aktivitet og omsætning.

Kenneth Bell kunne nemt være en af dem, der skal benytte sig af kommunens opkøbte arealer til at ekspandere sin virksomhed:

– Vi har haft generalforsamling for 8 dage siden, og der blev det vedtaget, at vi skulle til at bygge en omlastningscentral. Så kan vi tage imod biler sydfra, læsse dem af og læsse dem på mindre biler.

LÆS OGSÅ: Lollandsk lokalpolitiker: Man overvurderer Femern-Bælt forbindelsen

Selv om der er lys for enden af Femern-tunnelen, medgiver Erik Swiatek fra arbejdsmarkedsudvalget i kommunen, at drøftelsen af, hvordan kommunen skal erhverve sig nye arealer, nok ikke bliver helt uden kvaler.

– Vi fokuserer på Bjæverskov i første omgang, men derefter skal vi erhverve mere jord på Køge-området og STC (Skandinavisk Transport Center, red.). Den bliver nok ikke nemt, for der begynder vi at nærme os nogle lokalsamfund, og der er mange borgere, som ikke er interesserede i at blive omfavnet af et industriområde.