Klimaforandringer er i mange udviklingslande en del af hverdagen, man skal forholde sig til. Som kvinde er det sværere end for mænd. Kvinder er overrepræsenteret blandt den fattigste del af verdensbefolkningen. Det reducerer deres muligheder for at beskytte sig selv og tilpasse sig et liv i drastisk ændrede omgivelser. Det er det billede rapporten “The Gender Dimension of Climate Justice” maler. Rapporten er lavet ligestillingsudvalget i Europa-Parlamentet.
Hvad er kønnet klima-retfærdighed?
- En dimension af klimapolitik og strategi-udvikling
- Man bevæger sig væk fra udelukkende at tænke klimaproblematikken i teknologi-og videnskabsregi og fokuserer på en mere menneskelig dimension.
- Dimensionen begyndte at tage form ved FN’s klimakonference på Bali i 2007
- Nyere internationale aftaler som The Lima Work Programme og Paris aftalen inkluderer begge en kønnet dimension
- I Parisaftalen er der blandt andet fokus på kvinders rettigheder, repræsentation og ressourcer
Hvorfor er kvinder mere udsatte?
Rapporten slår fast, at kvinder i tredjeverdenslande især rammes på fire områder.
Som det første er det typisk kvinderne, der har til opgave at sørge for vand. Som et resultat af tørke skal de mange steder gå længere, og deres arbejdsbyrde øges derfor. For unge kvinder kan det have den betydning, at skolebænken bliver skiftet ud med en længere vandretur til det nærmeste vandsted.
Derudover står kvinderne ofte også for landbrug og at skaffe mad. Naturens egne ressourcer påvirkes af klimaforandringer, og kvinder har ikke de økonomiske ressourcer, der skal til for at investere i systemer, som kunne gøre dem mindre afhængige af for eksempel regn. Konkret betyder det for den enkelte kvinde færre penge og mindre mad.
Stigende temperaturer og et øget antal oversvømmelser kan betyde, at flere lider under sygdom. De dominerende kønsnormer fastholder kvinder i rollen som den afgørende omsorgsperson. Det betyder, at kvinderne står for at passe på de syge. Altså bliver kvinder i højere grad disponeret for de mange sygdomme. Samtidig får de mindre tid til deres andre arbejdsopgaver.
Overordnet byder klimaforandringerne på flere naturkatastrofer, særligt i udviklingslande. Disse katastrofer tager generelt flere kvindelige ofre. Det er der flere grunde til. Heriblandt de ovenstående. Det er simpelthen kvinderne, der står med det overordnede ansvar uden at have den sammen autoritet som mænd. Ofte migrerer mændene og kvinderne står tilbage.
Det billede nikker de genkendende til hos Folkekirkens Nødhjælp.
– Det er rigtigt, at kvinder rammes hårdest af klimaforandringer, for det er de, som står med ansvaret på mange af de områder, hvor klimaforandringerne raser. Det er sværere for kvinder at flygte, og de får ofte senere besked end andre. Sådan lyder det fra Elsebeth Gravgaard, der er seniorrådgiver i Folkekirkens Nødhjælp indenfor køn, ligestilling og aktivt medborgerskab.
Hilda Rømer Christensen, der er lektor på Sociologisk institut på Københavns Universitet, mener vi må gøre noget ved det.
– Det er et problem. Alle de uligheder vi i forvejen ved, der er mellem mænd og kvinder gør sig jo også gældende, når vi tænker klima. Mændene har råd til at tilpasse sig. I tredjeverdenslande er der flere kvinder som omkommer, fordi de fx ikke kan svømme både grundet deres mere restriktive tøj, og fordi de på grund af traditionelle kønsnormer ikke er blevet det lært. Det kan udgøre en sundhed-og sikkerhedsfare. Hvis ikke vi gør noget ved det, så vokser den her ulighed jo bare.
En kønssensitiv klimapolitik
Udfordringen er imidlertid at få tænkt kønsdimensionen ind i klima-strategier.
Hilda Rømer Christensen mener, at man især på aktivistplan er lykkes med at mobiliserer kvinder i omgivelser påvirket af klimaforandringer, og hun understreger, vigtigheden af at have borgerne med i udviklingen af strategier mod klimaforandringer og kønsstereotyper
– Det er vigtigt at få kvinder repræsenteret. Også når man taler om innovation og teknologi i forhold til klima. Vi skal understøtte entreprenørskab, og det gælder også i forhold til kvinder.
Hos Folkekirkens Nødhjælp er man enig i, at det gælder om at få repræsenteret og aktiveret hele befolkningen.
– Kønsperspektiver skal tænkes ind i alt vi arbejder med. Det er vigtigt, at vi får adresseret de bagvedliggende strukturer, som er med til at forme udviklingen. Vi støtter både mænd og kvinder i at udfordrere de stereotype kønsroller. Konkret i forhold til klima er det vigtigt at både mænd og kvinder inddrages aktivt når der arbejdes på løsninger i lokalsamfundet, for de kommer med forskellige perspektiver på problematikken, mener Elsebeth Gravgaard.
Rapporten konkluderer slutteligt, at der må ske ændringer på alle niveauer-fra lokalplan til FN for at skabe en kønssensitiv klimapolitik. Det er vigtigt at forstå, at klimaproblematikken forstærker de kønsuligheder vi normalt ser, og derfor må de to områder tænkes sammen.
Sådan gjorde vi: Ideen opstod i forbindelse med ældre nyheder fra 2009 om køn og klima, der konstaterede det samme som rapporten fra EU. De forklarede imidlertid ikke hvorfor. Det besluttede vi os derfor for at undersøge. Vi fandt frem til rapporten fra EU og ringede herefter til de respektive kilder.