Kommune fører kampagne for folkeskolen: »Det handler om at vælge fællesskabet til«

“Vi vælger folkeskolen.”

Sådan lyder et af de budskaber, der i øjeblikket præger københavnske plakatsøjler, biblioteker, dagsinstitutioner og kommunens sociale medier.

Indskrivningen til Københavns folkeskoler er nemlig netop åbnet, og frem til 28. november kan byens forældre skrive deres skoleparate poder op til en sommerstart-plads på en københavnsk folkeskole.

Men plakaterne er ikke bare en servicemeddelelse til byens forældre. Det er også et forsøg på at reklamere for folkeskolen, så forældre vælger den lokale folkeskole over en privatskole eller en friskole i hovedstaden.

I skoleåret 2020/21 gik 69,8 procent af alle grundskoleelever på 0.-10. klassetrin i Københavns Kommune i folkeskole. Det er en lavere procentdel end landsgennemsnittet på 75,1 procent, viser tal fra Børne- og Undervisningsministeriet.

Projektleder på kampagnen Gunilla Lindevall Grann forklarer, at forældres skolevalg er en meget bevidst handling.

– Det handler om at vælge fællesskabet, nærmiljøet og velfærdssamfundet til. Det er det, kampagnekonceptet udspringer af. Men selvfølgelig er der også et brandingelement, det er jeg godt klar over, at alle vil kunne gennemskue. Det er jo ikke bare et brev i e-boks. Det sender vi også, men vi gør mere end det, siger Gunilla Lindevall Grann.

Læs også: Kampagne for flere socialpædagoger møder kritik

Kampagnens formål er først og fremmest at nå ud til så mange forældre som muligt, men også at overbevise dem om, at Københavns Kommune har et godt skoletilbud, forklarer projektlederen.

– Folkeskolen har jo været under beskydning mange gange. Min holdning er, at vi som offentlig myndighed godt kan kommunikere på lige fod med andre, som har muligheden for at gå ud og brande sig selv, siger Gunilla Lindevall Grann.

“Det er en politisk udfordring”

Det kan blive en udfordring, hvis for mange søger væk fra folkeskolen. Men kun hvis det er ressourcestærke familier, som fravælger folkeskolen til fordel for frie grundskoler, forklarer Andreas Rasch-Christensen, der er forskningschef ved Forskningscenter for pædagogik og dannelse ved VIA University College. Ifølge Andreas Rasch-Christensen er det meget forskelligt fra kommune til kommune, men i de større byer kan der være en tendens til, at vandringen fra folkeskoler til frie grundskoler sker blandt de ressourcestærke familier:

– Problemet bliver helt overordnet, at vi gerne vil have en folkeskole som en enhedsskole, hvor forskellige elever går sammen. Det er en politisk udfordring. Men det kan også være en faglig udfordring, hvis der opstår skoler med ressourcesvage elever og skoler med ressourcestærke elever. Hvis ressourcesvage- og ressourcestærke elever går i skole sammen, kan det løfte de ressourcesvage elevers faglige niveau, uden at det går ud over de ressourcestærke, siger Andreas Rasch-Christensen.

Man skal huske nuancerne i Københavns forskellige skoletilbud

Foreningen Friskolerne bakker principielt op om, at folkeskolen tales op, da der længe har været en tendens til det modsatte, skriver kommunikationschef Maren Skotte i en mail:

– Vi har brug for, at flere folkeskoler vælges til og ikke kun fra. Det gør også valget af vores skoler mere reelt. Vi vil hellere være et tilvalg end et valg med baggrund i fravalg af folkeskolerne, skriver Maren Skotte.

Læs også: Antallet af friskoler eksploderer

Maren Skotte skriver også, at hun er klar over, at København er en kommune med en høj andel af friskoler og privatskoler, hvor der på et mindretal af skoler er en skæv fordeling af eleverne, som presser folkeskolerne og kan give anledning til skepsis. Men hun mener dog ikke, at det er rimeligt at vurdere hele den frie skolesektor ud fra dette, og skriver samtidig, at det er forholdsvist klassisk, at kommunerne glemmer at forholde sig positivt til grundskolens samlede tilbud:

– Så man skal huske, at der er mange nuancer. For Københavns Kommune ville også stå i et stort problem, hvis folkeskolerne pludseligt skulle absorbere de elever, der i dag går i friskoler og private grundskoler. Så det taler for en positiv indstilling over for den brede vifte af skoletilbud i København, lyder det fra Maren Skotte.

Tanken med kampagnen er dog ikke at trække elever fra andre skoletilbud, men at sikre at man når ud til alle, det er relevant for og minde dem om, at de skal huske at skrive deres barn op til skolestart, siger kampagnens projektleder Gunilla Lindevall Grann.

Københavns Kommune har siden 2012 ført kampagner for folkeskolen. Det er tredje år i træk, at kampagnen “Vi vælger folkeskolen” kører.

Sådan gjorde vi: Nyheden udspringer af en pressemeddelelse fra Københavns Kommunens hjemmeside, hvor de d. 8. november offentliggjorde årets indskrivningskampagne. Interviews med Gunilla Lindevall Grann og Andreas Rasch-Christensen er udført telefonisk. Maren Skottes citater er fra et skrifteligt svar i en mail. 

  folkeskole, kampagne, Københavns Kommune