Hedelyskolen i Greve, der for tiden er ved at blive “bagt” for PCB. Foto: Thomas Hougaard
I en hvilken som helst kommune i det danske land står der offentlige bygninger, der blev opført under det økonomiske opsving i 60’erne og 70’erne.
Og i hver og en af de kommuner finder man den hovedpine, der har varet ved, siden man for ti år siden fandt ud af, at mange af de selvsamme byggerier er propfyldt med den stærkt sundhedsskadelige miljøgift PCB, der giver problemer med bl.a. hud, nyrer, indlæring og forplantning og også er klassificeret som kræftfremkaldende.
Læs også: Fem højhuse rives ned på grund af PCB-forurening
Hvis man vil af med PCBen skal bygningerne i bedste fald renoveres grundigt, og i værste fald rives ned, og det løber potentielt op i flere hundrede millioner af kroner for kommunerne. Men nu er der håb; de forurenede bygninger kan måske reddes.
De havde håbet på, at de kunne have holdt det på en tredjedel; skifte nogle døre og lave en grundig rengøring.
Jesper Møgelhøj, om Greve Kommune havde håbet det ville koste at redde Hedelyskolen
Metoden hedder termisk stripning, og foregår lidt som når en teenager har røget indenfor og vil undgå at blive opdaget; først fjerner man de elementer, forureningen kommer fra. Så lufter man godt ud, tænder varmen på fuld smadder og venter. John Mortensen, der er lektor i kemi ved Roskilde Universitet forklarer, at det mest centrale er varmen – man skal nærmest ”bage” bygningen.
– PCB fordamper meget langsomt, men hvis man skruer varmen op fra 20 til 60 grader, så fordamper der lige så meget PCB, som der ville gøre over flere år ved stuetemperatur, siger John Mortensen, der selv har været med til at udvikle metoden.
Og ikke alene er det en forholdsvis enkel løsning – det er billigt.
Sparede 200 millioner kroner
I tre kommuner har man allerede afprøvet metoden – indtil videre med gode resultater. Jesper Møgelhøj, der er arkitekt og teamleder hos AI arkitekter og ingeniører, arbejder i øjeblikket på at gøre Hedelyskolen i Greve fri for PCB. Da de havde lavet regnestykket, lå det lige for at prøve med termisk stripning.
– Vi lavede et overslag, der viste, at det ville koste op omkring 300 millioner kroner ekskl. moms at rive ned, gøre ordentligt rent og bygge op igen, men kun omkring 90 millioner kroner, hvis vi gik i gang med termisk stripning. Og så bliver det hele tilmed renoveret fuldstændigt; lofter, ventilation, vinduer, det hele, siger Jesper Møgelhøj.
Og selvom 90 millioner kroner også har været en hård pille for Greve Kommune at sluge, så var det meget bedre end alternativet.
– De havde håbet på, at de kunne have holdt det på en tredjedel; skifte nogle døre og lave en grundig rengøring, siger Jesper Møgelhøj.
Det er jo ikke fordi, de ikke gerne vil, men det er jo så dyrt. De tør simpelthen ikke tjekke
John Mortensen, om kommuner der ikke tjekker om der er for meget PCB i deres bygninger
Men en grundig rengøring er ikke nok. John Mortensen forklarer, at PCB har været en fast ingrediens i meget fugemasse, og derfor er det at finde alle vegne i de forurenede bygninger. Den langsomme, men kontinuere fordampning af stoffet, gør også, at det lægger sig på alle overflader i bygningen.
– Både de primære og sekundære kilder til PCB skal fjernes, og så skal alt det, der ikke er sådan lige at udskifte, ellers varmes op under konstant filtrering af luften, siger John Mortensen.
Og selvom det lyder omstændeligt, er det intet imod, hvad det kræver når man vælger bare at rive det hele ned og bygge nyt; i det tilfælde ville man stå med flere tons giftigt byggeaffald, der er dyrt og besværligt at skille sig af med, påpeger John Mortensen.
Læs også: Ny rapport fastslår: Tøj og dæk forurener havene mest
Kommunerne vil gerne, men tør ikke
I Danmark er der ingen grænseværdi for, hvor meget PCB der egentlig må være i indeklimaet på fx en arbejdsplads eller en skole – kun en såkaldt aktionsværdi. Modsat en grænseværdi, der skal overholdes, er en aktionsværdi ikke bindende; hvis den overskrides, anbefales det bare, at man gør noget ved det.
Det er jo i den grad bæredygtigt!
Jesper Møgelhøj om termisk stripning
John Mortensen mistænker, at nogle kommuner med vilje undgår at tjekke, om deres bygninger er PCB-inficerede, fordi de er bange for, hvad de finder. Hvis bygningen skal rives ned, kan det både blive dyrt, bøvlet og tidskrævende – og når det nu ikke er et lovkrav, er det noget, der kan skubbes til side.
– Det er jo ikke fordi, at de ikke gerne vil, men det er jo så dyrt. De tør simpelthen ikke tjekke, siger John Mortensen.
Han håber, at termisk stripning kan blive en løsning, der får flere kommuner til at gøre noget ved deres PCB-hovedpine.
Jesper Møgelhøj regner også med, at metoden vil blive mere udbredt fremadrettet. Det er dog ikke en all-round, da det er besværligt at tømme og isolere en bygning i flere måneder, men det er en mulighed for at bevare og være mere bæredygtige.
– Der er jo forskel på bevaringsværdien af fx en boligblok i beton og så Marmorkirken; men det giver os jo en mulighed for at bevare, i stedet for at rive ned. Og det er jo i den grad bæredygtigt, siger Jesper Møgelhøj.