Kønsforsker: “Blachman er en enorm fallos-type”

Det nye DR2-program "Blachman", der løb af stablen første gang i går aftes, får en hård medfart af kønsforskere. Foto: Theis Mortensen
Det nye DR2-program “Blachman”, der løb af stablen første gang i går aftes, får en hård medfart af kønsforskere.
Foto: Theis Mortensen

Tv-anmeldere og debattører har allerede afsagt hårde domme over Thomas Blachmans nye program ”Blachman”, der blev vist første gang på DR2 i går. Nu stemmer to kønsforskere i og kritiserer de kønsforestillinger, som er selve grundlaget for diskussionerne i udsendelserne.

– Udgangspunktet for Thomas Blachmans program er, at vi befinder os i et pikløst samfund, men han er jo selv sådan en enorm fallos-type, at han bliver en afkræftelse af sit eget standpunkt, mener Karen Sjørup, der er kønsforsker ved Roskilde Universitet.

– Det er så uselvkritisk, at han identificerer sig med et svagt køn eller et pikløst samfund, for det er ikke det, han tilhører, uddyber hun.

Udgangspunktet for Thomas Blachmans program er, at vi befinder os i et pikløst samfund, men han er jo selv sådan en enorm fallos-type, at han bliver en afkræftelse af sit eget standpunkt
Karen Sjørup, kønsforsker, Roskilde Universitet

Forældet billede af manden

Hun bliver bakket op af sin kollega, lektor Steen Baagøe Nielsen, der er køns- og mandeforsker ved Roskilde Universitet.

– Programmet trækker på en form for vitalistisk forestilling om behovet for mænds ophøjede autoritet, som står over for kvindelig dæmoni, der forsøger at undergrave den. Det bygger på en paternalistisk, patriarkalsk forestilling og en tanke om, at der er nogle dyder, der er forfaldet og skal genrejses, fordi det moderne samfund har ødelagt manden, faderen, helten, den store leder, beskriver han.

Læs også: Blachman skal se på nøgne kvinder

Men Thomas Blachmans måde at se forholdet mellem mænd og kvinder på er langt fra de problemer med ligestilling, som langt de fleste mennesker i dag oplever, mener Steen Baagøe Nielsen.

I gårsdagens program, der var det første af seks, spurgte Thomas Blachman blandet andet sig selv og sin gæst, forfatteren Jan Sonnergaard, om kvinden ”skylder at få manden til at føle sig som en mand, så han kan få store idéer (…), så han kan se visioner for vores allesammens fremtid”.

– Det er en tanke om, at manden har en særlig opgave i forhold til at forløse storhed og være en slags åndslig fyrste, en åndens aristokrat, og kvinderne er dem, som hjælper til, siger Steen Baagøe Nielsen og uddyber:

– Programmet kalder på engagement, men Thomas Blachman fremstår så distingveret og strandvejs-agtigt distanceret, at det nærmest bliver en parodi. Vi har mere end nogensinde brug for både kvinders og mænds deltagelse i at skabe og bidrage til et samfund, der kalder på alles engagement, pointerer han.

Hvor er mændene på samfundets bund?

I det kontroversielle program snakker og filosoferer Thomas Blachman sammen med en kendt gæst om kvindekroppen, og hvordan mænd forholder sig til kvinder. Hele samtalen sker foran en nøgen, tavs kvinde. Det koncept fjerner ifølge Karen Sjørup opmærksomheden fra de virkelige problemer, som mange mænd oplever.

Læs også: Se første udgave af “Blachman” her

– Thomas Blachman taler hele tiden taler om manden og kvinden, men mænd er det ekstreme køn, der både er på toppen og bunden af samfundet. Blachman er i høj grad på toppen, og han kan ikke identificere sig med de mænd, der falder udenfor, sidder i fængsel, er arbejdsløse eller er hjemløse, fordi han selv har formået at få en mega platform, siger hun.