-Det er rart, at jeg ikke skal tænke på mad hele tiden. Der er ikke noget at fare vild i.
Carla Mickelborg tager et sip af sin soyalatte. Hun drikker den på Emmerys på Østerbro i København imellem øko-safter og chokoladesnegle med nøddedrys. Carla Mickelborg går på kur for at slanke sig og for at være sund, og i øjeblikket afprøver hun 5:2-fastekuren.
– Jeg har ikke engang tal på hvor mange kure, jeg har prøvet, siger hun.
Carla Mickelborg er 24, hun studerer film- og medievidenskab og bruger en stor del af sin fritid på at blogge om de diæter, hun afprøver. Fastekuren er ikke hendes sidste.
Med 5:2-kuren kan du være på kur uden at være på kur. Du kan spise normalt i dag, hvor du er sammen med venner og familie, og så kan du bare faste imorgen.
Naja Buomo Stamer, madsociolog ved Københavns Universitet
- På 5:2 -kuren spiser du som du plejer fem af ugens dage, men faster i de sidste to. Du må dog indtage 500 kcal på dine fastedage, hvilket svarer til en fuldfed ostemad og en caffe latte.
- Efter sigende kan fastekuren udløse en række sundhedsgevinster som vægttab, fornyet energi og nedsat risiko for at udvikle en række livsstilssygdomme som diabetes og hjerte-karsygdomme.
- Der er stadig kun begrænset videnskabeligt belæg for effekterne af 5:2-kuren.
Carla Mickelborg er en af mange, for vi danskere går tit på slankekur. Den spanske BBVA-fond for social forskning har i en spørgeskemaundersøgelse udspurgt 15.000 mennesker i ti EU-lande om bl.a. livsstil, tro og værdier. Undersøgelsen viser, at en af fire danskere har været på slankekur indenfor det sidste halve år. Men på trods af utallige kostråd og diætplaner er næsten halvdelen af voksne danskere i dag overvægtige, og det ser indtil videre ikke ud til, at mirakelkuren er fundet.
Læs også: BBVA-fondens undersøgelse
Slankekure kan virke omvendt
– Vi lever i et samfund, hvor spisevaner er overladt til den enkeltes valg. Det er rigtigt svært, kan vi se, når stortset halvdelen af Danmarks befolkning er overvægtige, siger Naja Buomo Stamer, der er madsociolog ved Københavns Universitet
Hun pointerer, at slankekuren kan være en hjælp til at navigere i en lidt for kaotisk kostpyramide. Men selv med klare råd ved hånden, kan det være svært.
– Der er alle de her kostråd at følge, men også et kæmpestort udvalg af fødevarer som er tilgængelige, siger Naja Buomo Stamer.
Og faktisk kan det have den omvendte virkning, når du går på skrump. Du kan blive stresset og få trang til at overspise.
– Overspisningen hjælper til at dulme den stress, som de strenge slankeregler medfører. Du kommer ind i en ond cirkel, hvor du veksler mellem perioder på kur og perioder med overspisning. Det virker hos de fleste samlet set fedende i længden, siger Per Brændgaard, der er cand. scient i human ernæring, til bt.dk.
Og når en kur ikke virker, så er der et marked for en ny, for vi håber, at netop denne nye livsstil kan få vores vægt til at gå ned.
– Folk shopper rundt. Selvom man godt ved, at grunddelene i det ikke er så forskellige – spis mindre, spis sundere og dyrk mere motion, siger Naja Buomo Stamer.
Læs også: Spis dig fri for sygdomme
Den nemme kur
Hun påpeger derudover, at der er vigtige kommercielle interesser i at markedsføre et univers omkring den enkelte slankekur. 5:2-kuren er ingen undtagelse.
– Jeg tror, at det smarte ved 5:2-kuren er, at det er nemt, praktisk muligt, og du kan være på kur uden at være på kur. Du kan spise normalt i dag, hvor du er sammen med venner og familie, og så kan du bare faste i morgen, siger Naja Buomo Stamer.
Men der kan også være problemer med at holde 5:2-kuren. Det mærker Carla Mickelborg, når hun faster.
– Det er svært, når jeg bliver træt og bliver nødt til at drikke kaffe. Eller når jeg bare craver noget helt vildt og derfor ikke kan holde fasten, siger Carla Mickelborg, der sidst fastede igår. Hun har også oplevet at komme til at spise ekstra meget i dagene op til fasten.
Madsociolog ved DTU Jeppe Decker Iversen sammenligner fastekuren med en slags weekendkultur. Han har undersøgt børnefamiliers sukkervaner.
– Mange familier holder sukker ude af hverdagen og slår sig løs i weekenden, så der ser man også en slags 5:2-kultur. Men det sukker børn får i weekenden overskrider hurtigt en hel uges sukkerration. Så i det tilfælde holder principperne i hvert fald ikke, siger han.
Hvis jeg slet ikke har nogle regler, så bliver det bare lidt for crazy. Så spiser man jo bare frikadeller og is hele tiden. Med fastekuren behøver jeg ikke hele tiden at tænke på mad.
Carla Mickelborg, studerende der faster to dage om ugen
Alle kure er lige dårlige
Eksperter mener, at det kan være rigtigt svært at holde en kur, fordi at den skal passe ind i alt det andet, vi fylder vores hverdag med. Undersøgelser har indtil videre vist, at langt de fleste der går på kur tager på igen. Det er ligegyldigt, hvilken du vælger. Det fastslår en rapport fra The Journal of the American Medical Association fra i år. Nøglen er ikke at gå på slankekur, men at fokusere på livsstilsændringer af både mad og motion.
Læs også: Rapporten fra The Journal of the American Medical Association
Det store spørgsmål
Det, vi putter i indkøbskurven, har fået en anden betydning end før.
– Et af de allervigtigste spørgsmål i dag er, “hvad skal jeg spise?”, siger Naja Buomo Stamer.
Det er ikke længere kun et sundhedsmæssigt spørgsmål. Hvad du putter i munden kan ogå sige noget om, hvem du er. Aftenens menu er blevet en del af din kulturelle identitet.
– Det kan betyde alt muligt. Spiser du økologisk og lokalt er du god ved planeten, spiser du stenaldermad, er du god ved dine gener. Og hvis du er hip, så spiser du mormorfrikadeller.
Så kan danskere som Carla Mickelborg have brug for et kompas.
– Det er godt at have nogle regler. Hvis jeg slet ikke har nogle regler, så bliver det bare lidt for crazy, så spiser man jo bare frikadeller og is hele tiden. Med fastekuren behøver jeg ikke hele tiden tænke på mad. Der er ikke noget at fare vild i.
Carla Mickelborg håber dog, at hun på et tidspunkt er færdig med at være på kur og har fundet sin helt egen vej. Ifølge eksperter er det heller ikke en smart slankekur, der skal afhjælpe fedmeepidemien.
– At være på kur er ikke noget, man er eller ikke er. Det er noget, som passer ind i hele ens hverdag og i den kulturelle identitet, man har, siger Naja Buomo Stamer.