Windows 8 nærmer sig med hastige skridt, og derfor er det i øjeblikket heftig aktivitet blandt computerproducenter verden over. Det seneste skud på stammen kommer fra LG – Life’s Good:
Ny såkaldt ”slider-pc” kaldet H160 hybrid med 11,6 tommer trykfølsom skærm er netop blevet præsenteret i en ny LG pressemeddelelse.
På nuværende tidspunkt er det uvist om hybriden vil køre Windows RT eller understøtte den fulde version af Microsofts’ Windows 8, som har verdenspremiere d. 26. oktober.
I øjeblikket oplyser LG kun sparsomt information om den nye enhed, der kan transformere sig fra bærbar-pc til tavle-pc. Det er muligt fordi tastaturet automatisk kan ’slides’ op eller ned efter behag.
Hybriden er 15.9 mm tyk, på trods af det indbyggede keyboard. Til sammenligning er den nye Ipad 3 fra Apple 9.7 tommer og har en tykkelse på 9.4 mm.
Krystalklart display og lang batterilevetid
Den 11,6 tommer skærm indeholder et såkaldt ”IPS panel”, der lover et klart display, der kan ses tydeligt fra 178 graders vinkel. Det kan være en klar fordel, hvis man fx er flere om at se film på enheden vil skærmbilledet være tydligt fra næsten alle vinkler.
Flere leverandører spekulerer i en batterilevetid på op til 10 timer, som lader til at være standarden for de mange nye hybrid-pc’er med Windows 8.
”LG H160 hybrid”, skulle eftersigende understøtte WiFi, HDMI, USB 3.0 samt indgang til microSD.
Det er med andre ord legende let at koble den til internettet, tv’et eller dele filer fra og til andre enheder.
Hybriden skal i direkte konkurrence med flere nye modeller. Udover den dominerende Ipad er en af udfordrende fx Sonys Vaio Duo-11
http://www.cnet.com/laptops/sony-vaio-duo-11/4505-3121_7-35477656.html.
Vi afventer prisniveau
Prisen er endnu ukendt, men hvis den skal være konkurrencedygtig på tablet-markedet, bør den ikke ligge milevidt fra Microsofts nye tablet ”Surface”, der netop er blevet prismærket til 499 dollars – svarende til ca. 3.000 kr.
Se PC-hybriden på LG’s hjemmeside:
http://www.lgnewsroom.co.kr/contents/23013
Fakta
• Windows 8: Microsofts nye styresystem, der er bygget om såkaldte ”live tiles”.
• Windows RT: er et nyt system til Windows 8 tablets. RT står ikke officielt for noget, men pc-hybrider eller tablets med RT kan kun køre software, som er tilgængeligt via Windows Store. Enheder med Windows RT vil have præinstalleret den nye Office-pakke med Word, Excel, Powerpoint og Onenote.
• Windows Store: Online butikken er hjertet i det nye Windows 8 styresystem, på samme måde som vi kender det fra Apples ”App store” eller Androids ”Google Play”.
• PC-hybrid: En blanding af en almindelig bærbar pc og en tavle-pc. LG’s nye enhed er en hybrid, da den har indbygget keyboard, der tillader produktivitet som vi kender det på alm. Computere.
• Slider-pc: En bærbar computer med trykfølsom skærm, der kan glide tastaturet frem eller tilbage efter behov.
Kilder:
http://www.lgnewsroom.co.kr/contents/23013
http://www.engadget.com/