Lyngby-Taarbæk har succes med at få borgere til at melde sig som lægdommer – selv blandt de unge

I Lyngby-Taarbæk Kommune er hvervet som lægdommer populært. Foto NetAvisen.

I sidste tilmeldingsrunde var der knap 500 borgere i Lyngby, som tilmeldte sig den såkaldte grundliste. Listen over lægdommere kaldes grundlisten, og det er ud fra denne, at domstolene kan indkalde lægdommere.

Dette var en klar fremgang sammenlignet med tilmeldingen i 2019. Grundlisteudvalgets redegørelse viser fremgang i tilslutningen til opgaven som lægdommer, for stort set alle befolkningsgrupper. Det fremgår af en pressemeddelelse på kommunens hjemmeside, at den øgede tilslutning blandt de unge skyldes en indsats på samtlige af kommunens gymnasier og øvrige ungdomsuddannelsesinstitutioner.

Indsatsen har ifølge kommunen betydet, at langt flere unge har fået øjnene op for hvervet som lægdommer.

Det har betydning for demokratiet, og for at man er en demokratisk retsstat, at man har hele befolkningen repræsenteret i hvervet som lægdommer, heriblandt de unge.
Frederik Waage, professor

Læs også: Lagde du mærke til demokratiets usynlige helte?

De konkrete initiativer, som blev søsat fra kommunens side, var meget simple, men de virkede i praksis, og kommunen kunne relativt hurtigt høste frugten af de kommunikationsinitiativer, som blev sat i værk. Kommunen skrev blandt andet direkte ud til ledelsen på de forskellige ungdomsuddannelsesinstitutioner. Herfra tog ungdomsuddannelserne opgaven i egen hånd – man lavede opslag på opslagstavler og fik blandt andet samfundsfagslærere til at dele budskabet. Kommunen ser meget positivt på, hvor hurtigt man så effekt af samarbejdet med ungdomsuddannelserne. 

– Vi oplevede, at mange kvitterede positivt og syntes, at det var et fedt tilbud, som de unge kunne melde sig til. Og så havde nogle måske et par opfølgende spørgsmål, som for eksempel, hvis hvervet gik i konflikt med eksamen, siger Bodil Sandbjerg Frich, Afdelingschef for Borgmester- og Direktionssekretariatet i Lyngby-Taarbæk Kommune.

490 borgere meldte sig ved tilmeldingen i 2023, hvor 259 blev udvalgt som potentielle deltagere af grundlisteudvalget. I 2023 tilmeldte 13 mænd sig i alderen 18-19 år, hvor 17 kvinder i samme aldersgruppe tilmeldte sig. I gruppen for mænd mellem 20-29 tilmeldte 19 sig, hvor 33 kvinder i samme aldersgruppe tilmeldte sig. Ved den seneste tilmelding var der en lille overvægt af kvinder, som tilmeldte sig hvervet som lægdommer i kommunen. Til sammenligning var der i 2019 15 mandlige ansøgere og 12 kvindelige ansøgere i aldersgruppen 18-30 år.

– Til næste gang har vi i vid udstrækning tænkt os at gøre det samme i forhold til at tiltrække de unge, fordi det var nemt, og det virkede, siger Bodil Sandbjerg Frich.

I figuren ses antal ansøgere til hvervet som lægdommer i 2023. Artiklen fortsætter efter figuren.

Hvad er en lægdommer?

Lægdommere er den samlede betegnelse for nævninge og domsmænd, og deres opgave er at overvære retssager og medvirke til at vurdere, om den tiltalte er skyldig eller ej. Derudover er de også med til at udmåle straffen.

Fakta om lægdommere

  • I Danmark er ca. 15.000 borgere med til at dømme i straffesager, der kan medføre frihedsstraf
  • Disse borgere kaldes lægdommere
  • Samlebetegnelsen for domsmænd og nævninge er lægdommere
  • Man skal ikke have særlige juridiske kvalifikationer
  • Efter udvælgelse som lægdommer, er det for en periode på fire år
  • Man skal ansøge igen, hvis man ønsker at fortsætte efter de fire år
  • Næste udtagelse finder sted i 2027

Kilde: Danmarks Domstole

– Lægdommere skal medvirke i retsplejen. Ønsket er, at man har repræsentanter, som ikke er sagkyndige, altså at man har repræsentanter, som ikke er jurister til at medvirke i sagsbehandlingen. Det skaber en større transparens, at man også har almindelige mennesker til at deltage i processen, siger Frederik Waage, Professor med særlige opgaver i forfatningsret og civilproces ved Juridisk Institut, SDU.

Det er altså almindelige mennesker uden juridiske forudsætninger, som spiller denne væsentlige rolle i det danske retssystem. Gruppen af lægdommere er tilmeldt den såkaldte grundliste, og det er ud fra denne liste, at domstolene kan indkalde lægdommere.

– Det skaber en større form for gennemsigtighed, at det ikke er dommerne alene, der sidder og træffer afgørelser, men at der rent faktisk er repræsentanter med fra samfundet, som er med til at træffe afgørelser for retten. Så undgår man hemmelige processer, hvor det er dommere alene, som sidder og afgør en sag, siger Frederik Waage.

Ifølge Frederik Waage har lægdommere en vigtig rolle i en demokratisk stat.

– Det har betydning for demokratiet, og for at man er en demokratisk retsstat, at man har hele befolkningen repræsenteret i hvervet som lægdommer, heriblandt de unge, siger Frederik Waage.

Læs også: Interessen for at være lægdommer er kolossal

Sådan gjorde vi: Med udgangspunkt i en pressemeddelelse fra 2023 besluttede journalisten at undersøge tilslutningen til hvervet som lægdommer nærmere, særligt blandt unge, derfor kontaktede journalisten kommunen. For at blive klogere på lægdommeres betydning i indretningen af den danske retsstat kontaktede journalisten en ekspert. Begge interviews er foretaget telefonisk.