Madordninger vinder over madpakken

Madordninger skaber fællesskab blandt børn. Foto: Flicker.com
Madordninger skaber fællesskab blandt børn. Foto: Flicker.com

En svedig spegepølsemad, en lunken leverpostej med en slatten agurk eller en æggemad, som har ligget lidt for længe, før den er blevet spist,kan meget vel være fortid snart i danske børnehaver.

Madpakkerne bliver fravalgt i flere og flere daginstitutioner for at sikre, at børnene får varieret, frisk og sund kost.

Jette Kyhl fra interesse- og medlemsorganisation for danske kommuner, Kommunernes Landsforening (KL), fortæller, at madordningerne er kommet for at blive.

– De fleste daginstitutioner virker positive omkring madordninger. De fleste, som starter på madordninger, bliver ved med at bruge det, fortæller Jette Kyhl.

En opgørelse fra Københavns Kommunes viser, at flere daginstitutioner anvender madordninger. Fra 2012 til 2014 steg antallet af børn, der fik madordning, fra 88,4 procent til 90,9 procent ud af 28.614 børn i Københavns Kommune.

Ifølge Ida Grønning Kongsbak, 
ernæringsfaglig medarbejder fra Københavns Kommunes Børne- og Ungdomsforvaltning, skal madordningerne sikre, at børnene får sunde måltider i løbet af dagen. I samarbejde med Københavns Kommune sikres det, at børnenes kost stemmer overens med sunde og nærende måltider.

Jeg oplevede i sin tid forældre, som gav deres børn McDonalds-pomfritter med fra dagen før eller nutella-madder med i madpakken. Det var virkelig sørgeligt.
Betina Hansen

– Institutionerne samarbejder med Københavns Kommune i forbindelse med opkvalificering og vedligeholdelse af køkkener. Desuden tilbyder Københavns Kommune, i samarbejde med Københavns Madhus, en række muligheder for opkvalificering, siger Ida Grønning Kongsbak.

Læs også: FOA: Der er for få kram i børnehaven

Forældre uden stress
For nogle forældre kan det virke stressende at lave madpakker. Bekymringerne omkring, hvad der er sundt, hvad barnet kan lide, og hvad har de andre har med, kan fylde meget hos forældre, når de laver madpakker.

Ifølge sygeplejeske og kostvejleder Lene Nørresø er en madordning ikke kun godt for børns sundhed, men det hjælper også forældrene til at slippe for bekymringerne.

– Det kan være utroligt stressende for forældrene, hvis de ikke er klar over, hvordan de skal lave madpakken. Med sunde madordninger forbygges livsstilssygdomme helt fra barns ben. Børn lærer at spise sundt, når der serveres inspirerende mad, som de måske ikke er vant til hjemmefra, siger Lene Nørresø.

Det er ikke alle forældre, som er lige gode til at lave madpakker, påpeger pædagog Betina Hansen fra børnehaven Muslingen på Stærevej.

– Jeg har arbejdet her i ni år. Så jeg var også med inden, vi startede på madordningen for omkring syv år siden. Jeg oplevede i sin tid forældre, som gav deres børn McDonalds-pomfritter med fra dagen før eller nutella-madder med i madpakken. Det var virkelig sørgeligt, fortæller Betina Hansen.

Læs også: Kurser skal lære dig at være en god forælder

Mandordningerne bidrager til, at børnene ikke er trætte, når de skal ud på legepladsen. Aktivitet og leg bliver også bedre med ordentlige måltider.

– Vi oplever færre konflikter, fordi børnene er mætte. Konflikter på legepladsen, hvor børnene er trætte og har for lavt blodsukker, er et sjældent syn, nu hvor alle børn får sund mad gennem madordningen, siger Betina Hansen.

Læs og se København Kommunens “De 10 bud” nedenfor (artiklen forsætter under billedet).

Viden gennem mad
Ifølge Betina Hansen lærer børnene også forskellige madvarer at kende gennem madordninger, og kræsenhed bliver imødegået, når børnene prøver at spise noget forskelligt sammen med de andre børn.

– Jeg oplever flere forældre sige: ”Hvordan får i hende til at spise rød peber, det vil hun ikke spise derhjemme?”. Det er jo ikke sikkert, at mor spiser rød peberfugt, så det køber hun heller ikke derhjemme. Når et barn ser andre spise noget, fristes de selv til at prøve at spise det, fortæller Betina Hansen.

Børn skal spise varieret – leverpostejen kender alle
Mange forældre har en travl hverdag, hvor menuen godt kan være ensidig med kedelige rugbrødsmadder, spaghetti med kødsovs eller frikadeller.

– Det er vigtigt, at børnene også får anderledes mad i institutionerne. Det skal være alsidigt mad – børnene kommer fra leverpostejsmadder hjemmefra, fortæller Lene Nørresø.

Retningslinjer for instutioner i København:

– Der serveres sunde og minimum 75 procent økologiske mellemmåltider og morgenmad i alle daginstitutioner i København.

– 85 procent af daginstitutionerne serverer fælles frokost. Det er forældrebestyrelsen i den enkelte institution, der vælger, om der skal være fælles frokost eller madpakker. “Madvalget” finder sted hvert andet år.

– 92 procent af institutionerne producerer selv frokosten. Resten får mad fra kommunens eksterne leverandør af cateringmad.

* Fakta er baseret på Københavns Kommunes hjemmeside.

– Der er forskel på økologiske og ikke-økologiske madvarer. Økologiske varer er klart at foretrække, hvis man ønsker en ordentlig kost til sine børn. Kødfrie dage, hummus, fisk og ja, selv makrel i tomat er fint og kan være lækkert, hvis det bliver serveret på den rigtige måde, siger Lene Nørresø.

Sådan fungerer madordningen
Det er forældrene, der vælger hvorvidt, de ønsker en fælles frokostordning i deres institution.

– Der er madvalg hvert 2. år. Ved madvalget kan forældrene enten stemme ‘ja’ eller ‘nej’ til frokost, hvor flertallet bestemmer. De kan ikke vælge den øvrige forplejning fra, og der skal serveres mellemmåltider i alle Københavns institutioner, fortæller Ida Grønning Kongsbak.

Næste madvalg i institutionerne bliver afholdt i efteråret 2016.

Læs og se madpakkens historie på tidslinjen nedenfor:
*baseret på viden fra Videnskab.dk