Arkivbillede
Hjemløsestrategien Housing First viste positive resultater i sin prøveperiode fra midt 2014 til midt 2016, viser en evalueringsrapport fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI).
Housing First går ud på at finde en bolig til de hjemløse først og derefter løse andre udfordringer, de måske har. De hjemløse får tilbudt tre forskellige bostøtteformer: CTI, ICM eller ACT. De tre bostøtteformer er givet ud fra en vurdering, om personen har brug for lang og intensiv støtte (ACT), mellemlang (ICM) eller kortvarig støtte (CTI).
Boligerne lader vente på sig
Strategien har dog en hemsko, som er mangel på boliger med billig husleje, mener Steen Rosenquist, formand for De hjemløses Landsorganisation – SAND.
-Modellen og ideen (Housing First, red.) er rigtig god, men kommunerne skal lære at efterleve det. Der skal være en bolig at sætte de hjemløse ind i, siger Steen Rosenquist, som er i kontakt med de frustrerede hjemløse på daglig basis.
Læs også: Stigende problem: Nyt initiativ kommer til at knække kurven for antallet af unge hjemløse
Hjemløse får det fysisk værre i ventetiden
Johnny Kähler, CTI-medarbejder og støttekontaktperson, fortæller at manglen på boliger giver negative konsekvenser for de hjemløse, der må vente i op til et år på at få et tag over hovedet.
-Det er i høj grad et problem at der mangler boliger, folk bliver fysisk dårlige og får øget misbrug mens de venter på en institution,
siger Johnny Kähler.
Mindre og skæve boliger
Hjemløse har oftest ikke behov for store boliger, som man bygger i København, fordi de er vant til at leve på gaden med støj og mennesker rundt omkring dem, fortæller Steen Rosenquist, som selv tidligere har været hjemløs.
Steen Rosenquist foreslår, at der bliver bygget flere skæve boliger, som bofællesskaber og kollektiver for hjemløse.
-Der har ikke brug for store lejligheder, de hjemløse bliver skræmt af for meget plads, fortæller Steen Rosenquist.
Der arbejdes på problematikken
Susan Fiil Præstegaard, jurist i Socialforvaltningen, Center for Politik, fortæller, at de gør alt, hvad de kan for at finde en løsning på boligproblematikken.
-Vi har en målsætning om at bygge billige boliger, men det er vanskeligt at realisere på grund af rammerne for alment byggeri, så vi har brug for lovændringer, siger Susan Fiil Præstegaard og fortæller, at Københavns Kommune hvert år har masser af boliger til rådighed for kommunal anvisning, men at målgruppen ikke har råd til at bo i dem.
Læs også: 600 hjemløse sover hver nat på gaden
Nye forslag skal give hurtige løsninger
Susan Fiil Præstegaard fortæller, at Frikommunenetværket om billige boliger og fleksible boligløsninger netop har sendt fem forsøgsforslag ud til ministeriet, som de håber på, kan give en midlertidig løsning.
Et af de fem forslag er øget fleksibilitet i deleboligordningen, som blandt andet udfordrer boligstøttereglerne og regler vedrørende huslejeopkrævning og forbrugsudgifter.
Forslaget er kommet videre til næste ansøgningsrunde, men en stor del af forslaget, som er ønsket om at beboere i deleboliger med kun to personer kan opnå boligstøtte, er ikke imødekommet.