Margit er frivillig på Arresødal Hospice: »Det handler meget mere om liv end om død«

”Kan du magte det? Er det ikke bare hårdt?” er spørgsmål, Margit Pedersen ofte møder, når hun fortæller, at hun er frivillig på et hospice.

Men det er slet ikke det triste og dystre, der fylder, når hun tager hjem fra en vagt på Arresødal Hospice – tværtimod.

– Jeg går ind med et smil, men jeg går ud med et endnu større. Mange af beboerne har livshistorier, der er helt fantastiske, og jeg lærer noget nyt, hver gang jeg er her, siger Margit Pedersen.

Margit Pedersen har selv af flere omgange haft døden tæt inde på livet. For 18 år siden var hun ude for en trafikulykke, et par år senere for en rideulykke, som resulterede i en amputation af en del af venstre ben og senere en aggressiv tarmkræft. Derfor var det nødvendigt for Margit Pedersen at vinke farvel til jobbet som sygeplejerske, men ikke til en meningsfuld hverdag.

– For tre år siden blev jeg førtidspensionist, men jeg følte, at jeg havde mere at give af. Jeg har altid arbejdet med mennesker, og det kunne jeg få mulighed for på Arresødal Hospice.

Letter arbejdsbyrden for sygeplejerskerne

De frivillige indgår som en del af et fast team, som alle er med til at lette den sidste tid for både pårørende og patienter. Men de er også med til at lette arbejdsbyrden for sygeplejerskerne, påpeger Anette Walter, som er ansat som sygeplejerske på hospicet i Nordsjælland:

– Frivillige, som Margit, medvirker til, at vi kan koncentrere os om patienterne og vores faglige opgaver, som fx personlig pleje og medicinering. De er også med til at give ekstra nærvær til de patienter eller pårørende, der har brug for det.

De frivilliges opgaver spænder bredt, men det er især ved måltider, at de ekstra hænder kommer personalet til gode. De agerer som værter, hvor de dækker bord, serverer og rydder af, og det er især her, at der knyttes bånd mellem patienter og frivillige:- Man sætter sig med beboerne og spiser med, og udviser en for nærvær. Det er både noget, jeg selv nyder godt af, men også beboerne, siger Margit Pedersen.

Læs mere: Unge i Hårlev mangler fritidstilbud: Nu vil frivilligcenter gøre op med problemet

Døden som en del af hverdagen

Selvom liv og livskvalitet er det, der fylder mest på Arresødal Hospice, kommer man ikke udenom, at hospicet for mange patienter er sidste stop. Det oplevede frivilligkoordinator, Mette Sewohl, allerede på sin første arbejdsdag.

 – Mit første morgenmøde startede ud med, at vores hospiceleder spurgte: “Nå, det er jo blevet mandag, så hvor mange er døde henover weekenden?” Det var lidt en speciel oplevelse, og jeg indså hurtigt, at det var en anerledes arbejdsplads, jeg var trådt ind på, siger Mette Sewohl.

Som frivilligkoordinator, er det blandt andet Mette Sewohls opgave at sørge for, at de frivillige føler sig klædt på til et arbejde, som kan være barskt.

– Inden de frivillige starter, tager vi en samtale om deres forudsætninger. Det er vigtigt, at de ikke kommer lige fra sorgproces, som de stadig er påvirket af. Herefter får de nogle prøvevagter, hvor de følger en frivillig, så de kan se, om det er noget for dem, siger hun.

Margit Pedersen bekræfter, at hun blev godt forberedt på, hvad det vil sige at arbejde med terminalpatienter. Hun påpeger, at det kan være hårdt, når man har knyttet bånd til patienterne, men det er i højere grad lærerigt og meningsfuldt.

– Døden snakkes om og behandles på en så smuk og positiv måde, som vi kan. Vi er med til at give ro omkring den sidste tid og sørger for, at den handler meget mere om liv end om død. Og det især her, at man føler, at man er med til at gøre en forskel, siger Margit Pedersen.

Sådan gjorde vi: På facebooksiden “Halsnæs Vi Hjælper Hinanden” slog Arresødal Hospice op, at de lavede et åbent hus-arrangement, hvilket gav journalisten ideen til artiklen. Journalisten kontaktede stedets frivilligkoordinator Mette Sewohl, og der sat et interview op med hende selv og den frivillige Margit Pedersen. Senere blev sygeplejersken Anette Walter kontaktet telefonisk. 

  frivillige, frivilligt arbejde, sundhed, sundhedsvæsenet