Næsten halvdelen af børn med autisme kommer ikke i skole

Tæt på halvdelen af børn med autisme har lige nu såkaldt ufrivilligt skolefravær, hvilket er en kraftig stigning på fem år. Sådan lyder konklusionen fra en ny inklusionsundersøgelse, der er foretaget af Landsforeningen Autisme. I undersøgelsen svarer 45 procent af de 1126 adspurgte forældre til børn med autisme, at deres barn på nuværende tidspunkt har ufrivilligt skolefravær, mens tallet lå på blot 28 procent i 2016 og 35 procent i 2019. Ifølge Landsforeningen Autisme er det en bekymrende udvikling, der er et udtryk for et system, hvor børn med autisme ikke får den nødvendige støtte.

Ufrivilligt skolefravær bliver også kaldt skolevægring. Det er ifølge landsforeningen når et barn ikke kan komme i skole, fordi det vil beskytte sig selv mod oplevet eksklusion, mistrivsel eller ubehag ved at være i skolen. Ufrivillig skolefravær opstår ofte, når autistiske børn ikke får den rette støtte og ikke imødekommes i rammer, de kan holde ud af være i.

– I folkeskolen bliver børn sat i bestemte kasser, men når man har autisme, så passer den kasse ikke. På den måde er den stigning, vi ser et klart udtryk for, at folkeskolen ikke formår at skabe de rigtige rammer for autistiske børn, og det er kun blevet værre, siger Kathe Johansen, der er formand for Landsforeningen Autisme.

Ifølge undersøgelsen er det mere end 3 ud af 4 børn med autisme, der oplever ufrivilligt skolefravær i løbet af deres skoletid. Samtidig fremgår det, at 7 procent af forældrene i 2017 svarede, at deres barn havde haft skolevægring i mere end et år, mens det tal i 2021 er steget til hele 18 procent. Det svarer til næsten hvert femte barn, og det betyder, at inklusionen er fejlet, mener Kathe Johansen.

– Kort sagt er inklusion ikke et sted. Det er en følelse, som alle børn har ret til. Hvis et barn sidder i kørestol og skal køre op ad 10 cm høj kantsten, er vi ikke i tvivl om, at der skal bygges en rampe. Men når et barn har autisme, kan vi ikke umiddelbart se, hvilken rampe vi skal bygge. På den måde frarøves autistiske børn følelsen af at høre til, siger Kathe Johansen.

Reglen frem for undtagelsen

Ifølge undersøgelsen tegner resultaterne et billede af, at “det snarere er reglen frem for undtagelsen, at autistiske børn oplever ufrivilligt skolefravær.” Det kan blandt andet skyldes, at børn med autisme har særligt brug for en struktureret hverdag, fastslår psykolog med speciale i autisme Ea Carøe.

– Når man har autisme kan det at gå i folkeskole være en udfordring på særligt to områder. For det første har de et stort behov for forudsigelighed og struktur, hvilket kan være svært i eksempelvis en folkeskoleklasse med 30 elever, tværfaglige forløb og fremmede vikarer. For det andet er børn med autisme også mere følsomme på deres sanser, hvilket betyder, at alt fra lyde til lugte kan være udmattende for dem, siger Ea Carøe, der til dagligt også er leder af den private, psykologiske praksis Molis.

Ifølge undersøgelsen er det mere end halvdelen af forældrene, der oplever, at deres barn ikke får den støtte og hjælp, som barnet har brug for. Derudover svarer omkring 61 procent af forældrene, at deres børn måtte vente 2 år eller mere på en autismediagnose. En lange ventetid der kan få konsekvenser for barnets mentale helbred, vurderer Ea Carøe.

Når et barn går udiagnosticeret kan det opleve stor mistrivsel, hvilket ender ud med at være en stor stressbelastning for barnet. Det kan føre til, at barnet ikke kan komme i skole og i yderste konsekvens kan udvikle angst, depression eller spiseforstyrrelse. Og det kan tage flere år at komme tilbage fra, siger Ea Carøe.

Lærerne kan være løsningen

En af forklaringerne på, hvorfor at tallene er på vej opad, skal findes i måden skolen er skruet sammen på som institution. I undersøgelsen svarer 32 procent, at de vil give skoletilbuddet 1 ud af 6 stjerner, når der kommer til skolens autisme-viden. Det er især stor utilfredshed, hvis der er tale om et barn i en almindelig folkeskoleklasse frem for en specialklasse. Men Landsforeningen Autisme er klar med en løsning på, hvordan man kan komme problemstillingen til livs.

– For at skabe de rette rammer for det enkelte barn, så er lærerne nødt til at have viden om, hvordan man kigger på om et barns adfærd. Men skal de lade sig gøre, skal lærerne være klædt bedre fagligt på til at håndtere de her børn. Derfor bør man investere i efteruddannelse af lærerne, så de også har en basisforståelse af børn med autisme, siger Kathe Johansen.

Det er en løsning, som Ea Carøe også bakker op om. Hun påpeger, at det ikke nødvendigvis handler om, at det kræver flere ressourcer henne i skolen, men at det et spørgsmål om viden.

– Det kræver en viden hos lærerne om, at når for eksempel alle de andre børn i klassen skifter plads hver tredje måned, så behøver barnet med autisme ikke skifte plads. Med viden kan man gøre ekstra meget, fordi det gør det muligt at justere på små ting i hverdagen – uden det behøver at koste ekstra meget, siger Ea Carøe.

Der mangler rammer og kompetencer

Det er et forslag, der møder opbakning hos formanden for undervisningsudvalget i Danmarks Lærerforening Regitze Flannov. Hun tilføjer, at undersøgelsen resultater er et udtryk for, at der mangler de rette rammer og kompetencer i folkeskolen.

– En inkluderende skole er en god ide, men det vi hører fra vores medlemmer er, at  det fungerer ikke i praksis, når rammerne og kompetencerne ikke følger med. Derfor skal lærerne efteruddannes og kompetenceudvikles inden for det her område for at kunne hjælpe børnene bedst, siger Regitze Flannov.

Danmarks Lærerforening foreslår også, at skolerne får en større frihed til at indrette skolerne efter behov.

– Vi skal indrette skolen efter de børn, vi har. Hvis der sidder børn med autisme eller andre specialpædagogiske behov, så skal skolen tilpasses dette. En mulighed kunne være at give skolerne frihed til selv at vurdere, hvordan de bruger deres ressourcer, siger Regitze Flannov.

  autisme, folkeskole, inklusion