Nej tak til at takke Gud

Hverken gravsteder eller kors gør noget særligt indtryk på den 24-årige universitetsstuderende Tine Toft Jørgensen, når hun løber eller går tur på Vester Kirkegård. Som barn bad hun dog nogle gange til Gud.

– Jeg var skide bange for at sige bønnen forkert, og tænkte altid over, om jeg skulle sige Amen først eller mit navn først. Jeg troede, at hvis jeg gjorde det forkert, så ville nogen fra min familie dø eller komme til skade. Det kan da ikke være sundt, fortæller Tine Toft Jørgensen, som meldte sig ud af folkekirken, så snart hun fik chancen.

Barndommens forestillinger om kirken og Gud kom blandt andet fra tegnefilm samt fra venner og bekendte i det vestjyske lokalsamfund, hvor hun er vokset op. I dag er hun ateist og læser EU-studier på Roskilde Universitet.

Som 18-årig sagde hun officielt nej tak til kirkeskat og kirkegang, og meldte sig ud af folkekirken. Det samme gør i dag mange flere end tidligere, og ved udgangen af 2013 havde den danske folkekirke lige omkring 12.000 færre medlemmer end ved årets begyndelse.

– Det skyldes både, at et lavere antal personer bliver døbt, og at flere og flere melder sig ud,« forklarer religionssociolog ved Københavns Universitets Sociologiske Institut Peter Luchau.

I alle de sange vi synger i kirken, der takker vi Gud, og det er både spild af tid og en hån mod de mennesker, som faktisk skal takkes,
Tine Toft Jørgensen, studerer EU-studier ved Roskilde Universitet

Læs også: Gartner: Folk holder picnic på gravene

En lang og velovervejet beslutning

Beslutningen om at melde sig ud af den danske folkekirke er resultatet af en længere betænkningsproces, som ofte varer flere år. Det viser en ny dansk undersøgelse, som bliver offentliggjort senere i år.

– Det tager mange år at tage den beslutning, fortæller Karen Marie Sø Leth-Nissen, som forsker i folkekirken. Hun har lavet undersøgelsen for Akademika Forlag Oslo. Hun vil ikke generalisere, men refererer til sine egne resultater og fortæller, »selv for ham, som meldte sig ud som 21-årig; der startede beslutningen allerede ved konfirmationstiden.« Hun forklarer, at større nordiske undersøgelser er kommet frem til det samme resultat.

Det bekræfter religionssociolog Peter Luchau.
– De udmeldelser, vi ser nu, er ikke produktet af noget, der sker nu. Folk har som regel været på en længere rejse, fastslår han.

Læs også: Gravpladser uden kors en succes

Danskerne og folkekirken

Netop derfor opponerer Peter Luchau mod formodninger om, at det høje antal udmeldelser skyldes enten kirkeskat eller kirkens holdning til homovielser, som blev stærkt debatteret i 2012, hvor udmeldingerne var på det højeste. I 2012 meldte over 21.000 danskere sig ud af folkekirken, og antallet af udmeldelser steg dermed til mere end det dobbelte i forhold til året før.

– Det med at 2012-udmeldelserne skyldes homovielser er efter min mening noget vrøvl. Rent mentalt tager det længere tid, og folk er på det tidspunkt allerede udmeldte, de manglede måske bare det sidste lille skub, forklarer Peter Luchau.

Ifølge eksperter er det altså ikke homovielser eller økonomiske bidrag i form af kirkeskat, det handler om, når danskerne i stigende grad forlader folkekirken. Det gælder også for Tine Toft Jørgensen.

– Jeg er fuldstændig ligeglad med pengene, det er noget rent principielt.

Udmeldelsen har også været længe undervejs for hende, og allerede som 14-årig blev hun for første gang konfronteret med kirkens betydning. Hun havde identitetskrise og var sur på hele verden. Særligt én dag eskalerede det hele efter et møde med politiet i Holstebro, hvor hun er vokset op. Det fik hende intuitivt til at søge trøst i en af de lokale kirker. Men der var ingen hjælp at hente i den store røde kirke på torvet.

– Jeg følte mig dum og latterlig. Der er sku ikke nogen, der kan hjælpe mig her.

Hun vil ikke takke en Gud, som hun ikke tror på.

– I alle de sange vi synger i kirken, der takker vi Gud, og det er både spild af tid og en hån mod de mennesker, som faktisk skal takkes, mener hun.

Og det er ikke helt tilfældigt, at det er netop Tine Toft Jørgensen, som betvivler kirkens autoritet. Undersøgelser viser nemlig, at det i langt i fleste tilfælde er folk med en længerevarende uddannelse, som melder sig ud.

– I Gruppen af udmeldte er der mange folk med en universitetsuddannelse. Cand. Mag. og op efter. Det skyldes, at den måde man tænker på, når man får en universitetsuddannelse, den passer ikke til det, man lærer i kirken. Og så melder de sig ud,« forklarer religionssociolog Peter Luchau.

Læs også: Fra i dag kan du hvile uden religiøse symboler

Vælg Gud fra på mail

De stadigt faldende tal viser, at flere og flere fortsat vil melde sig ud af det kirkelige fællesskab. Det vurderer både Peter Luchau og Karen Marie Sø Leth-Nissen. De to eksperter bakkes op af de sidste mange års tal på udmeldelser af folkekirken. Men stigningen de sidste to år, er der en helt særlig grund til, mener Karen Marie Sø Leth-Nissen. Det høje antal udmeldelser skyldes ifølge hende en ny lov fra 2012, som gør det muligt at melde sig ud af kirken på e-mail. Indtil da var det nødvendigt at møde fysisk op på kirkekontoret i dit bopælssogn til en snak med præsten.

– Jeg tror, at bølgen hænger sammen med den lov om e-mails. Det har ikke noget at gøre med homovielser. De har bare ventet på, at det skulle blive nemt, lyder det fra Karen Marie Sø Leth-Nissen.

Men den vurdering er Peter Luchau uenig i. Den digitale udmeldelse gør ifølge ham ingen forskel for kirkens medlemstal.

– Min fornemmelse er, at de mennesker, som melder sig ud, har tænkt det meget godt igennem. De gør det ikke fra den ene dag til den anden, og det betyder ikke noget, om det er nemt, siger Peter Luchau.

Løsningen med at kunne melde sig ud på mail er en god ide, mener Tine Toft Jørgensen.

– Det ville da have gjort tingene en del lettere. Jeg blev sendt fra kontor til kontor, fordi jeg ikke vidste præcist, hvad jeg skulle gøre for at blive meldt ud. I første omgang gik jeg faktisk hen på borgerservice, men fik at vide, at det foregik i kirken.

Over 4,4 millioner danskere er stadig medlemmer af folkekirken i starten af 2014, mens 1,2 millioner ikke er.

  folkekirke, Kirke, kirkelukninger, religion, sociologi