Ny analyse: Kontanthjælpsreformen sender unge i job

Beskæftigelsesministeriets analyse viser, at flere unge er kommet i arbejde eller uddannelse efter kontanthjælpsreformen. Foto: Pexels.

 

Kontanthjælpen udskiftes med en lønseddel eller SU blandt flere unge. Det viser en ny analyse fra Beskæftigelsesministeriet, der udkom i tirsdags. Analysen viser effekten af kontanthjælpsreformen fra 2014. Omkring 20 procent flere er kommet i job eller uddannelse.

Læs analysen her.

– De unge kan se, at der økonomisk er en fidus i at tage en uddannelse. Man får det samme, når man går på uddannelse, som hvis man ikke laver noget. Senere vil man få mere ved at have en uddannelse, forklarer Jon Kvist, der er professor i europæisk politik og velfærdsstudier på RUC.

Rapporten viser, at i alt 20 procent flere unge gik fra kontanthjælp til uddannelse eller arbejde, end hvis reformen ikke var trådt i kraft.

– Der er et problem i Danmark i forhold til andre lande, ikke så meget med at starte uddannelsen, men med at afslutte den,
Jon Kvist, professor i europæisk politik og velfærdsstudier på RUC.

Kontanthjælpsreformen omfattede de unge i alderen 25-29 uden uddannelse. Kontanthjælpen blev for denne gruppe afskaffet, så de i stedet fik uddannelseshjælp. Uddannelseshjælpen er det samme beløb som SU.

En del af en samfundsudvikling  

Niels-Henrik Møller Hansen, der er lektor ved Center for Ungdomsforskning ved Aalborg Universitet, mener dog kun, at reformen er en del af forklaringen for, at unge kommer i beskæftigelse.

– Den er en del af en udvikling i samfundet, som trækker i samme retning. Reformen forringede vilkårene for unge på kontanthjælp, og der var et væsentligt element af tvang til at få unge i uddannelse. Så på den måde tror jeg, at den har været en del af forklaringen, men som ung er der heller ikke så mange andre muligheder end at gå i arbejde eller uddannelse, siger Niels-Henrik Møller Hansen.

Jon Kvist forklarer dog, at selvom flere unge er kommet i job eller under uddannelse, er der stadig et problem.

– Der er et problem i Danmark i forhold til andre lande, ikke så meget med at starte uddannelsen, men med at afslutte den, forklarer han.

Analysens hovedkonklusioner:

– Flere unge i beskæftigelse end ved fravær af reformen.

– Der var et stort fald i kontanthjælpsmodtagerne i månederne efter reformen trådte i kraft.

– Der var størst fald lige efter, at reformen trådte i kraft

– Antallet at kontanthjælpsmodtagere faldt den første måned, før reformen trådte i kraft

– I 2013 endte ca. 3.900 af de påbegyndte kontanthjælpsforløb med afgang til job eller uddannelse, hvilket er ca. 750 flere afgange end i fravær af reformen.

– Det svarer til en forøgelse af afgangen til job og uddannelse på ca. 20 pct.

– Der er et fald i ledigheden for unge, der rammes af reformen både tidligt eller sent i deres ledighedsforløb

 

Dårlige konsekvenser for unge 

Jon Kvist forklarer, at kontanthjælpensreformen har været med til at skubbe nogle i job eller uddannelse.

– Det betyder dog ikke, at alle kommer i job eller uddannelse, når man giver dem mindre ydelse. Der er nogen, der bliver fattigere af det, selvom det ikke er ønsket, forklarer Jon Kvist.

Han lægger derfor vægt på, at der skal kigges på dem, der har problemer med at komme ud af kontanthjælpssystemet.

Læs også:Nyt gymnasieudspil rammer svage grupper hårdest

Dette er Niels-Henrik Møller Hansen enig i og fortæller, hvor han ser kontanthjælpen rammer de unge.

– Der, hvor det gør ondt, er hos dem, som bliver tvunget ud i en situation, hvor de skal i gang med en uddannelse, hvor de reelt ikke er i stand til det, fortæller Niels-Henrik Møller Hansen.

Gevinst på 4-5 millioner

Samfundsmæssigt er det gavnligt, at flere unge er kommet i beskæftigelse, mener Niels-Henrik Møller Hansen.

– Forstået på den måde, at der er meget, der peger på, at får man bare en enkelt person flyttet fra kontanthjælp til uddannelse og senere til arbejde, så vil det have en gevinst på 4-5 millioner over et livsforløb, siger Niels-Henrik Møller Hansen

Finn Sørensen, der er beskæftigelsesordfører for Enhedslisten, er langt fra ligeså positiv overfor reformen.

– Et kæmpe problem med den her reform, og alle mulige andre reformer, er, at man gør tusindvis af mennesker fattigere for at få en meget begrænset virkning, der virker på et meget begrænset antal mennesker, siger Finn Sørensen.