11.675 danske børn i alderen 0-17 år var ved udgangen af 2025 anbragt. Det viser tal fra Danmarks Statistik. En anbringelse er, som Rigsrevisionen beskriver det, en af de mest indgribende indsatser, en myndighed kan træffe over for en familie. Derfor skal kommunerne leve op til bestemte krav, når de behandler anbringelsessager. Nye tal fra Rigsrevisionen viser dog, at der i mange kommuner sker fejl i sagsbehandlingen, og at loven ikke overholdes.
Rigsrevisionens undersøgelse viser, at danske kommuner ikke overholder loven i 69 procent af sagerne. Det drejer sig om alle sager, hvor kommunerne ikke har overholdt ét eller flere lovkrav i sagsbehandlingen. Beretningen peger på, at det er kommunerne, der har ansvaret for at behandle sager om anbringelser af børn uden for hjemmet.
Ved anbringelser er der krav om, at kommunen laver en børnefaglig undersøgelse. Den skal give kommunen grundlag for at vurdere, om et barn skal anbringes. Når et barn anbringes, laver man en ‘Barnets Plan’. Den skal beskrive den konkrete hjælp og støtte, som barnet skal have efter anbringelsen. Det er blandt andre disse lovkrav, som ikke overholdes i flere kommuner, fremgår det af Rigsrevisionens beretning.
Idamarie Leth Svendsen, Cand.jur. og underviser på Socialrådgiveruddannelsen på Københavns Professionshøjskole, ser også med stor alvor på, at de børnefaglige undersøgelser ikke bliver lavet i tide.
”Det er meget alvorligt, når de nødvendige undersøgelser ikke bliver lavet”, siger hun.
Hun tilføjer, at et vigtigt princip i sagsbehandlingen af anbringelsessager er, at sagen skal være tilstrækkeligt oplyst, før der træffes en afgørelse. Det peger på, at manglende undersøgelser kan udfordre børnenes og familiernes retssikkerhed.
Lovbrud i Egedal Kommune
I Egedal Kommune er der i 74 procent af sagerne, ikke blevet lavet en børnefaglig undersøgelse inden for lovens frist. For Barnets Plan gælder det 65 procent af sagerne. Det er store mangler i sagsbehandlingen ved anbringelser af børn, ifølge beretningen.
Tallene fokuserer på 31 børns sager i Egedal Kommune. Her står det klar, at Egedal Kommune ligger over landsgennemsnittet og har dermed flere fejl i sagerne end andre kommuner.
Når lovkravene ikke overholdes i kommunerne, kan det betyde, at de anbragte børn ikke opnår samme muligheder for trivsel og udvikling som deres jævnaldrende, fremgår det af beretningen.
Børnefaglig undersøgelse og Barnets plan
En børnefaglig undersøgelse er en afdækning af et barns situation, som skal gennemføres, hvis kommunen overvejer, om barnet skal anbringes. Den børnefaglige undersøgelse skal senest være udarbejdet, inden afgørelse om anbringelse. I akutte tilfælde kan undersøgelsen afsluttes efter anbringelsen, står der i beretningen.
Hvis kommunen anbringer et barn, er de forpligtet til at lave en Barnets plan, som skal beskrive formålet og sikre, at barnet trives under anbringelsen, ifølge beretningen.
Børnenes og familiernes retssikkerhed
Retssikkerheden er en grundlæggende beskyttelse. Det gælder særligt, når det drejer sig om så indgribende sager, som en anbringelse er for et barn.
Tine Vesterby Sørensen, chef for Center for Social og Handicap i Egedal Kommune, skriver i et skriftligt svar til NetAvisen, at det er vigtigt for dem, at retssikkerheden er i orden.
”Anbringelser af børn er meget følsomt, både for barnet, der anbringes og for de forældre, der får et barn anbragt. Det er afgørende, at retssikkerheden er i orden. Derfor tager Egedal Kommune alle sager om anbringelse meget alvorligt”, skriver hun.
Hun har ikke ønsket at stille op til et mundtligt interview.
Fejl i sagsbehandlingen
Tine Vesterby Sørensen erkender, at de i Egedal Kommune har fejl i sagsbehandlingen.
”Vi ved, at vi har nogle formelle fejl i forhold til overholdelsen af tidsfrister med mere, som vi arbejder på at forbedre. Vi er som opfølgning på undersøgelsen i øjeblikket ved at gennemgå alle vores aktuelle sager om anbringelse for at få overblik over eventuelle fejl og lære af dem”
Rigsrevisionens beretning har sat skub i kommunens arbejde med at rette fejl, som skal sikre, at sagsbehandlingen fremadrettet lever op til lovgivningen.
Udfordringer med Barnets Lov
Lovkravene til kommunernes sagsbehandling fremgår af Barnets Lov ifølge beretningen.
Men kommunernes vilkår og implementeringen af Barnets Lov møder kritik hos flere eksperter, som peger på, at det kan være en del af grunden til, at kommunerne ikke kan løfte det ansvar, der følger med lovgivningen.
Frank Cloyd Ebsen, Cand.Merc. Docent, udsathed blandt børn og unge fra Københavns Professionshøjskole, siger til NetAvisen:
“Jeg er ikke overrasket over det her. Man har lavet en meget omfattende lov og forventer, at kommunerne kan håndtere den – men det kan de ikke”
Han mener, at socialrådgiverne i kommunerne har for travlt med andre opgaver, og at omfanget af Barnets Lov er for omfattende i forhold til kommunernes ressourcer. De dokumentationskrav, der følger med, mener Frank Cloyd Ebsen, tager fokus fra børnene og tager tid fra det sociale arbejde i familierne. Ifølge ham, er man nødt til at gøre lovgivningen mindre systemtung og flytte fokus fra, om man overholder reglerne, til om man gør det rigtige for barnet.
”Det er et problem, at der ikke bliver lavet en børnefaglig undersøgelse inden en anbringelse, men det betyder ikke nødvendigvis, at anbringelsen er forkert”, siger han.
Fakta om Barnets Lov
-
- Barnets Lov trådte i kraft den 1. januar 2024
- Loven blev indført for at styrke barnets rettigheder på en række punkter
- Med Barnets Lov har barnet fået partsstatus, fra de er 10 år
- Det er med loven muligt for barnet at sige nej til samvær med deres forældre i en periode
- Barnet har fået ret til at klage over afgørelser
Kilde: Social- og Boligministeriet
Idamarie Leth Svendsen deler vurderingen om, at Barnets Lov stiller store krav til socialrådgiverne. Ifølge hende skal man have mere fokus på indholdet og på konkrete eksempler på det, der faktisk virker i sagsbehandlingerne.
”Det vil være synd, hvis vi mister modet på det her område. Der er faktisk mange anbringelser og indsatser, som godt kan give mening”, siger hun.
Formål med Rigsrevisionens beretning
Rigsrevisionen har taget initiativ til undersøgelsen for at vurdere, om Social- og Boligministeriet og kommunerne har sikret, at lovkravene bliver overholdt. Statsrevisorerne kritiserede allerede indsatsen på anbringelsesområdet for 10 år siden, uden at problemerne blev løst. Derfor vurderede Rigsrevisionen, at en ny undersøgelse var nødvendig.
Sådan gjorde jeg: Jeg stødte på Rigsrevisionens beretning, ved research på Facebook. Som det første kontaktede jeg relevante forskere, der kunne hjælpe mig med at give overblik over beretningens tal, og alvoren af dem. Derefter kontaktede jeg Egedal Kommune og forsøgte at få et mundtligt interview med en fagligt ansvarlig, de ønskede kun at fremsende et skriftligt svar. Jeg har fundet de vigtigste konklusioner fra beretningen og dokumenteret dem ved at citere herfra.