I takt med at den danske befolkning bliver ældre og ældre, er der i de senere år, blevet sat mere fokus på demens. I forbindelse med at der i uge 10 har været “demensuge”, blev der lagt ekstra opmærksomhed på demenssygdomme i Danmark. Omkring 84.000 danskere lever i dag med en demenssygdom, og da udbredelsen af sygdommen er vokset, har regeringen udarbejdet en handlingsplan, som forventes at forbedres inden 2025. Planen blev politisk godkendt i december 2016.
Fakta om demens
- 84.000 danskere har en demenssygdom
- 200 forskellige sygdomme kan give demens, heriblandt Alzheimers
- 2.400 danskere under 65 år har en demenssygdom
- For at få stillet diagnosen, skal man tale med speciallæger i geriatri, psykiatri og neurologi
Kilde: Nationalt Videnscenter for Demens
Fokusområderne er vigtige
I samarbejde med interesseorganisationer har regeringen udarbejdet en handlingsplan, som skal forbedre indsatserne på demensområdet. Regeringens nye handlingsplan fokuserer på fem fokusområder, som består af 23 initiativer, fordelt på hvert område. Handlingsplanen omfatter følgende områder:
• Tidlig opsporing og kvalitet i udredning og behandling (157,7 mio. kr.)
• Bedre kvalitet i pleje, omsorg og rehabilitering (36 mio. kr.)
• Støtte og rådgivning til pårørende til mennesker med demens (79 mio. kr.)
• Demensvenlige samfund og boliger (46,5 mio. kr.)
• Øget viden og kompetenceniveau (153 mio. kr.)
Rikke Gregersen, forskningsleder hos VIA Aldring og demens, Center for forskning på VIA University College, mener, at alle fokusområderne i den nye handlingsplan, er særdeles relevante.
– Det er nogle gode fokusområder, der udlægges i Demenshandlingsplanen. Eksempelvis er det kærkomment, at der skal arbejdes på fælles national værktøjskasse med redskaber til tilrettelæggelse af gode kommunale initiativer til de pårørende. Hver enkelt kommune behøver ikke at opfinde den dybe tallerken, vi skal kunne lære af hinanden, siger Rikke Gregersen.
Læs også: Nyt projekt fra Københavns Universitet skal lære ældre at holde hjernen frisk
Mange millioner til demensområdet
Regeringen har afsat 470 millioner kroner til handlingsplanen, hvilket kommer til at dække de store demensområder. Dette skal hjælpe både patienter og pårørende.
– Det er et stort beløb, der er blevet afsat, men det skal også ses i sammenhæng med, at midlerne skal række frem til 2025. Ældre Sagen betragter alle fem fokusområder som helt centrale for at sikre et godt og værdigt liv for personer med demens. Hvis vi skal sikre et proaktivt behandlingssystem, skal vi starte med opsporingen og udredningen og sikre, at alle får den rette behandling, men vi skal også have et stærkt fokus på, at hele samfundet skal være demensvenligt, så personer med demens kan rummes og inkluderes, siger ekspert på demensområdet hos Ældre Sagen, Anja Bihl-Nielsen.
Mere fokus på specialisering
Kompetenceniveau og specialisering er det femte fokusområde i regeringens handlingsplan. Der skal være et klart større fokus på forskningen, mener eksperterne. Alle fagpersoner i sundhedssektoren har behov for yderligere kompetencer, for at kunne give patienterne den bedst mulige behandling.
– Sundhedssektoren har behov for mere viden på området, så man en dag kan give os svaret på, hvorfor man udvikler demens, og forhåbentlig komme med en kur, siger Anja Bihl-Nielsen.
Læs også: Datingside for pensionister lukker
Nis Peter Nissen, direktør hos Alzheimerforeningen, mener, at regeringen har udarbejdet en fornuftig plan for fremtiden, men at pengene skal bruges ordentligt.
– Med den nye handlingsplan, bakker vi alle 23 initiativer op. Dog er der ikke meget fokus på forskning. Den eneste måde vi kan få løst problemet, det er at finde en kur. Der er afsat omkring syv millioner kroner, ud af den halve milliard, så det batter ikke i det store billede. Hvis man bruger de syv millioner kroner fornuftigt, og laver en ambitiøs og skarp forskningsstrategi, der opstiller konkrete mål om øgede forskningsmidler til forskning i demenssygdomme, er det et skridt i den rigtige retning.
Regeringen har med handlingsplanen et mål om, at samle demensklinikkerne på færre steder i landet, da de satser på, at gøre det mere kvalitativt, til formål for at patienter kan få den mest omfangsrige behandling, så samfundet generelt bliver mere demensvenligt.