Foto: Morguefile
De 45 minutter, som skolebørn dagligt skal bevæge sig i, efter den nye skolereform er trådt i kraft, vil få flere til at dyrke mere idræt også efter skoletid. Det mener direktøren for DGI, Søren Brixen.
– Det er et vigtigt skridt. Det gør, at der er mange flere, der får øjnene op for, at det er noget, der fremmer indlæringen, den fysiske tilstand og også giver glæde hos den enkelte, når man er fysisk aktiv. Det, at mange flere får en daglig oplevelse af, at det har en gavnlig effekt på ens trivsel, det tror jeg, er vigtigt. Det tror vi faktisk også gør, at der er flere, der vil bygge ovenpå det ved at være aktive ved siden af i en forening, siger Søren Brixen.
Der er masser af studier, der har vist, at dårlige oplevelser med idræt i skolen er en af de primære grunde til, at man ikke dyrker idræt både som barn og voksen
Glen Nielsen, adjunkt i ernæring og idræt ved Københavns Universitet
Konsekvenserne af skolereformen er usikre
Om den nye skolereforms krav om mere bevægelse vil øge rekrutteringen i idrætsforeningerne er endnu usikkert. Adjunkt i institut for ernæring og idræt ved Københavns Universitet, Glen Nielsen, tvivler på DGI-direktørens spådom.
– Det er optimistisk, men det kan godt være, han får ret. Det kommer an på, hvor gode lærerne er, og hvad de laver af idræt og bevægelse. Det kan være, at de på nogle skoler sender eleverne ud at løbe 45 minutter rundt om skolen. Det tror jeg ikke skaber bevægelsesglæde og motivation for idræt, siger Glen Nielsen
Læs også: DGI: Savner fleksibilitet blandt kvinder
En af de vigtigste faktorer, for hvad den øgede bevægelse i skolen kommer til at betyde, er kvaliteten af skoleidrætten.
– Der er masser af studier, der har vist, at dårlige oplevelser med idræt i skolen er en af de primære grunde til, at man ikke dyrker idræt både som barn og voksen, forklarer Glen Nielsen, som tvivler på, at kvaliteten af idrætsundervisningen bliver i top.
Folkeskolelærere for dårlige til idræt
– Ofte er idrætslærere i den danske folkeskole slet ikke uddannede idrætslærere, og så er det ofte noget rigtig dårlig undervisning, de laver. Især for de børn, hvor det er den eneste erfaring, de har med idræt. Det er kun med til at afskrække børn fra at dyrke idræt, fortæller Glen Nielsen.
Læs også: Forsker: Piger skal støttes mere end drenge
Omvendt kan det have en ligeså positiv effekt, hvis undervisningen er god, og så kan Søren Brixen og de lokale idrætsorganisationer godt have noget at glæde sig til.
– For det første giver det motivation, hvis man godt kan lide det, men det giver også nogle kompetencer, som gør, at man kan være med i idrætsforeningen, siger Glen Nielsen, der blandt andet har publiceret en forskningsartikel om børns daglige, fysiske aktivitet og sportsdeltagelse i magasinet ‘European Journal of Sport Science’.
Han fastslår dog, at der størst grund til at tro på en negativ effekt.
– De (eleverne, red.) skal lave mere idræt, men der kommer ikke flere uddannede idrætslærere. Derfor kunne man godt forestille sig, at der kommer rigtig meget dårlig idrætsundervisning. Så kan man være sikker på, der kommer en negativ tendens, slutter Glen Nielsen.