Nye tal: Unge kan ikke få pengene til at række

Omkring halvdelen af alle unge mellem 18-30 år oplever flere gange årligt, at økonomien ikke rækker foto: pxhere

Unge på SU

Studerende kan få både et stipendie samt låne ekstra penge til deres uddannelse. Taksterne kan du se herunder.

    • Udeboende SU på videregående uddannelse: 6.090 kr før skat
    • SU-lån: 3.116 kr

Kilde: SU.dk

Hver tredje danske unge kan ikke få pengene til at række. En af grundene til, at unge ikke kan få pengene til at række, er, at de ikke lægger budget, når de flytter hjemmefra. De, som gør, er oftest for optimistiske.

Mere end halvdelen af unge i alderen 18-30 år bliver overraskede over økonomien, når de flytter hjemmefra, fremgår det af en rapport fra interesseorganisationen Finans Danmark.

– De unge ved simpelthen ikke, hvad tingene koster, siger Solveig Råberg Tingey, seniorøkonom hos Finans Danmark

Unge har tendens til at glemme nogle af de månedlige udgifter i budgettet. De ved ikke, om der er en stor forsikring, der skal betales, lige rundt om hjørnet.

-Det er dyrt at bo ude, men hvis man lægger et budget, kan man se, hvor meget tingene koster, fortæller Solveig Råberg Tingey.

Hun erfarer, at nogle sætter sig for dyrt fra starten i de store byer. Man skal være obs på, at der er mange udgifter forbundet med at bosætte sig i studiebyer som København, Århus og Odense, som de fleste studerende gør.

Læs også: Lolland flyder over med unge på støtte

Jeg har 100 kroner på min konto lige nu, og vi er kun halvvejs i måneden
Rasmus Dinesen, studerende

Forældre skal vise, at køleskabet ikke fylder sig selv op

Børn skal lære om økonomi fra deres forældre, mener Solveig Råberg Tingey. Forældre har den tidlige indsats i forhold til deres børnenes økonomiske vaner.

– Man kan starte i det små med at give lommepenge og tage børnene med ud at handle. De skal se, at køleskabet ikke fylder sig selv op, siger Solveig Råberg Tingey.

Når de unge flytter hjemmefra, overrasker det dem, hvor dyrt det er at handle, fremgår det af rapporten. Mange tager lån første gang som atten årige, fordi de flytter hjemme fra, og de lån kan accellerere til en stor gæld. Der er op mod 50.000 unge i RKI.

Tal fra rapporten

    • 66% lejer et værelse eller bolig
    • 18% er overraskede over prisen på dagligvarer
    • 65% lægger budget
    • 30% oplever at bruge flere penge end det planlagte budget
    • 43% oplever uforudsete udgifter
    • 35% får økonomisk støtte fra forældre

Kilde: Finans Danmark

 

“Selvom jeg ikke har penge, tager jeg stadig ud”

24-årige Rasmus Dinesen studerer og er ved siden af studiet studentermedhjælper i HK, men han oplever stadig, at pengene er knappe. Han har kun oplevet en enkelt måned, hvor pengene har strakt sig måneden ud. Løsningen i marts måned bliver at flytte hjem til sin mor i de sidste to uger.

– Jeg har 100 kroner på min konto lige nu, og vi er kun halvvejs i måneden, fortæller han.

Der er mange udgifter at holde styr på, blandt andet ungdomskort, der er en af de tunge poster. Han mister overblikket, når flere af udgifterne kommer på mange forskellige tidspunkter i løbet af måneden. Og når man som ung nyder at drikke øl og ryge cigaretter, må det også prioriteres.

– Selvom jeg ikke har penge, tager jeg stadig ud, siger den studerende.

Læs også: Unge dropper rugbrødsmadderne

Rasmus Dinesen mener, at der altid er en undskyldning for at bruge penge. Lige nu sidder han med eksamen og gider ikke sidde og tygge i rugbrød. Når eksamen er færdig, så skal det satme også fejres, for man vil jo bare gerne have det godt.
Han har forsøgt at lægge budget, men det var mere end illusion end det var virkelighed.

– 50 kroner om dagen. Det gik, men i weekenden gjorde det ikke. Så lånte jeg jo bare fra de andre dage i ugen, så budgettet røg hurtigt, fortæller Rasmus Dinesen

Pengeugen skal rette op på de unges økonomi

I denne uge arrangerer Finans Danmark Pengeuge. De vil sætte økonomien på dagsordenen for de unge i folkeskolens udskoling.

– Vi lærer dem om lån, opsparing og at et lån ikke kun er rentesatser, men at der også følger mange andre omkostninger med, fortæller Solveig Råberg Tingey, seniorøkonom hos Finans Danmark.

I de to lektioner, som skolerne kan bestille i pengeugen, er det bankrådgivere fra banker rundt om i landet, der kommer ud og underviser. Over 700 klasser, som svarer til 16.000 elever, har meldt sig til pengeugen i 2018.

Mie Dalskov Pihl, chefanalytiker hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, synes det lyder fornuftigt at undervise skoleelever i økonomi

– Skolen har mange funktioner i forhold til at danne mennesker, så det giver god mening at køre pengeuge, siger hun.

Hun mener, at det er vedkommende i undervisningen, men det bør være en del af det daglige i procentregning i fag som matematik.

– Det er en god ide at køre kampagner i forskellige uger, fordi det sætter fokus på noget på skemaet i en ellers travl dagligdag, fortæller Mie Dalskov Pihl.

Der er ingen decideret effektmåling af pengeugen, men Solveig Råberg Tingey fastslår, at det gør en forskel. Vi skal dog huske på, at økonomi er en samfundsopgave hele året.

Det går den rigtige vej i de unges økonomi, fortæller hun på baggrund af, at der er færre unge registreret i RKI i forhold til tidligere år.

Sådan gjorde vi: Idéen til historien kom af, at Finans Danmark den 11/3-2018 udgav rapporten ‘Unge, gæld og opsparing’ om unges økonomi, hvor det viste sig, at hver tiende unge mellem 18 og 30 år hver måned ikke kan få pengene til at række. Alle kilder er kontaktet over telefon.
Se fuld rapport her: https://www.epaper.dk/finansdanmark/unge,-g%C3%A6ld-og-opsparing-rapport/