Det kan for nogle måske være svært at forestille sig, at beton kan erstatte naturlige stenrev i havet og være med til at skabe mere fiskeliv. Men det prøver Foreningen Køge Bugt Stenrev nu alligevel kræfter med.
Hvorfor er stenrev gode for havmiljøet?
- Stenrev danner grundlag for liv hele vejen op gennem fødekæden.
- Ud over alt det liv, der sidder fast på selve stenene, er revene også levested for mange fritlevende dyr som f.eks. søstjerner, fisk og krabber.
- Havets pattedyr, såsom sæler og den lille hval, marsvinet, ses ofte omkring stenrevene, hvor de søger føde.
- Hvis revet har sten, der rager op over vandoverfladen, benyttes disse sten ofte som hvileplads af både sæler og fugle.
- De huledannende stenrev skaber levesteder mellem stenene til stor glæde for bl.a. fiskeyngel, krabber og hummere.
Kilde: Danmarks Naturfredningsforening
– Det er ikke sikkert, at det kan lade sig gøre, men vi vil gerne undersøge mulighederne for det og vise, at man kan gøre en indsats for at betonen, vi bruger mange steder, kan genbruges, siger formanden for Foreningen Køge Bugt Stenrev, Allan Scheller.
Læs også: Nyt stenet samarbejde skal øge liv i havet
Tanken bag det nye forskningsprojekt er at finde ud af, om ren beton uden eksempelvis tungmetaller og jern, har den samme positive effekt på havklimaet, som naturlige stenrev har.
Selvom Allan Scheller ikke med sikkerhed kan sige, at betonen medvirker til et frodigt havmiljø, så er han spændt på resultatet.
– Vi tror på, at det virker, fordi vi har set det ved for eksempel betonelementer ved bunden af broer og vindmøller, forklarer formanden.
Ifølge professor i havmiljø på Århus Universitet, Stiig Markager, vil det dog i stedet være fordelagtigt at kigge mod Norge, der har et overskud af naturlige sten fra tunnelbyggerier, som de vil af med.
– Jeg vil foreslå, at man bruger dem. Det er ikke naturlige sten fra Danmark, men det er natursten i udgangspunktet, siger Stiig Markager.
Kæmper for bedre havmiljø
Det ligger højt på foreningens dagsorden at få livet under havoverfladen til at blomstre og ånde igen. Forskningsprojektet ”Circle Reef” er nemlig kun ét underprojekt ud af de seks, som foreningen har arbejdet på i forbindelse med hovedprojektet ”Køge Bugt Marine Park”, der strækker sig langs kysten fra Ishøj til Stevns.
Fyrsten, Det Biogene Rev, Formidlingsrevet ved Køge Marina Park, Havformidlingscenteret og Fiskehotellet er navnene de resterende projekter, som foreningen har på tegnebrættet og som har modtaget en samlet bevilling på 9,6 millioner fra Velux-fonden.
Her er foreningens overordnede mål blandt andet også at etablere naturlige stenrev i Køge Bugt for at genskabe fiskenes levesteder og forbedre vilkårene for havmiljøet og biodiversiteten i Køge Bugt.
Stiig Markager er enig i, at foreningens overordnede formål med at etablere naturlige stenrev i Køge Bugt er godt, men peger dog på, at slammet, der de sidste uger er blevet dumpet i Køge Bugt i forbindelse med etableringen af Lynetteholmen, kan medvirke til, at noget af den positive effekt kan risikere at blive taget af, hvis stenrevene er placeret for tæt på slammet.
– Stenrev er en god komponent i biodiversiteten, og dér kommer slam ind som en negativ faktor, da det gør vandet meget uklart, siger professoren.
Ifølge Allan Scheller kommer det dog ikke til at blive noget problem, da han mener, at afstanden mellem stenrevene og dumpningen af slam er for stor til, at der kan ske en påvirkning.
Læs også: Havhaver i Ishøj skal lære skoleelever at tænke bæredygtighed
Sådan gjorde vi: Journalisten besøgte flere Facebook-grupper, hvor Foreningen Køge Bugt Stenrev gjorde sig synlige. Herefter kontaktede journalisten Foreningen Køge Bugt Stenrev og kom i kontakt med formanden, der ønskede at deltage i et interview. Journalisten interviewede derefter en professor i havmiljø, som kunne besvare faglige spørgsmål. Begge interviews blev foretaget telefonisk.