Over halvdelen af unge fritidsjobbere får ikke løn under sygdom

Rigtig mange unge har et fritidsjob. Men de unge kender ikke til deres rettigheder. Det kan dog – i bogstaveligste forstand – betale sig at kende til dem. Der er nemlig penge at hente. Penge som de unge fritidsjobbere har ret til, men ikke gør krav på.

Ret og pligt

“Gør din pligt og kræv din ret”. Sådan lyder et gammelt motto i fagbevægelsen.

Spørger man konsulent i Jobpatruljen, Jon Henningsen, er mottoet i den grad stadig aktuelt – især når man retter blikket mod de unge fritidsjobbere og deres første møde med arbejdsmarkedet.

– Vi har snakket med knap 3.000 fritidsjobbere. Når vi lægger alle statistikkerne sammen og laver et overordnet tal, er det kun 7,6 procent, der ikke oplever brud på regler eller love i deres ansættelsesforhold. Det vil altså sige, at 92,4 procent oplever en eller anden form for brud på enten overenskomst eller den lovgivning, der er på området, siger han og tilføjer:

– Det er ikke nødvendigvis vanvittige overtrædelser, men det er trods alt overtrædelser, og det er ret voldsomt.

Bliver snydt for løn under sygdom

Hvis du er omfattet af funktionærloven, skal du have løn under sygdom. Men som fritidsjobber, der ikke er omfattet af funktionærloven, kan du alligevel være berettiget til løn under sygdom, hvis:

• Du har været ansat i mindst otte uger
• Har arbejdet mindst 74 timer i alt inden for de seneste otte uger

Virkeligheden ser dog anderledes ud for de unge fritidsjobbere.

– Noget af det, der sætter sig særligt fast, er, at over 50 procent ikke får løn under sygdom, selvom de har ret til det. Det er jo vanvittigt, siger Jon Henningsen.

Det præcise tal er 51,7 procent, der altså ikke får løn under sygdom.

»Okay, det her, det er rimelig sindssygt«

Jobpatruljen er en oplysningskampagne henvendt til unge fritidsjobbere i alderen 13-17 år, hvis hovedformål er at oplyse. Hvert år kører Jobpatruljen en landsdækkende kampagne, som er koncentreret henover juli måned. Her besøger frivillige Jobpatruljen-aktivister arbejdspladser over hele landet, for at interviewe de unge om arbejdsvilkår og informere om deres rettigheder som fritidsjobbere.

– Når vi har snakket med arbejdsgivere, forældre og især fritidsjobbere, har vi sådan set opfyldt vores opgave, for så har vi oplyst om de gældende regler, siger Jon Henningsen, men tilføjer dog.

– Hvis vi oplever ungarbejdere, der har fuldstændigt grelle arbejdsforhold, hvor vi tænker “okay, det her, det er rimelig sindssygt”, så har vi trods alt nogle samarbejdsaftaler med Arbejdstilsynet og de respektive fagforeninger, hvor vi kan sende informationerne videre, og så har vi ligesom gjort, hvad vi kunne. Det er nemlig ikke Jobpatruljens opgave at tage de faglige sager.

Mellem de årlige sommerkampagner

Med udgangspunkt i de mange interviews med de unge fritidsjobbere udarbejder Jobpatruljen en evalueringsrapport, som de bl.a. bruger til at lægge politisk pres, fortæller Jon Henningsen.

– På baggrund af den rapport kan vi så gøre politikerne opmærksomme på, at det måske ikke er verdens bedste idé at skære i Arbejdstilsynet, som man gør i øjeblikket, for der er altså nogle arbejdsforhold for de her unge mennesker, der ligger på et niveau, som ikke burde være acceptabelt.

Læs også: Pointsystem får ungarbejdere til at rydde mere op

Derudover har Jobpatruljen både en hotline og en brevkasse, hvor fritidsjobbere, forældre og arbejdsgivere kan ringe eller skrive ind for at få besvaret deres spørgsmål.

Men forberedelserne og koordineringen af denne sommers landsdækkende kampagne begynder nu, siger Jon Henningsen.

Arbejdstilsynet har ikke ønsket at kommentere på, om nedskæringerne i Arbejdstilsynet har haft indflydelse på deres fokus på unge fritidsjobbere.

Sådan gjorde vi: Artiklen udspringer af et Facebook-opslag om, at unge fritidsjobbere løfter eller skubber for meget, når de er på arbejde. Kilder er kontaktet via telefon.

  arbejdsmarked, løn, overenskomst