Foto: Pixabay
Er det svipset med kondomet efter en hed omgang på lagnerne, vælger mange danskere fornuftigt nok at gå til lægen og blive testet for kønssygdomme som klamydia, gonoré og herpes. De færreste bliver dog testet for den mindre kendte infektion Mycoplasma genitalium, og det er faktisk godt, mener overlæge og forsker i sygdommen ved Statens Serum Institut Jørgen Skov Nielsen.
Sygdommen, der kan give de samme symptomer som klamydia, kræver nemlig behandling med antibiotika, og det bekymrer overlægen af en særlig årsag.
– Den helt store bekymring i øjeblikket er, at vi står med nogle infektioner, som er rigtig svære at behandle, fordi antibiotikaresistens er så udbredt. I Danmark ligger vi oppe på omkring 50 % resistens overfor det antibiotikum, azithromycin, som man normalt ville vælge at bruge, forklarer Jørgen Skov Jensen.
Mycoplasma Genitalium
- 5 % af seksuelt aktive unge er smittet med Mycoplasma genitalium, hvilket gør den til den hyppigste seksuelt overførbare bakterielle infektion næstefter klamydia.
- Mycoplasma smitter med sikkerhed ved samleje i skeden og i endetarmen.
- Kondom beskytter imod smitte med Mycoplasma genitalium
- Symptomerne for mycoplasma minder meget om symptomerne for klamydia, og kan eksempelvis være svie ved vandladning eller smerter i underliv eller pung.
- Mycoplasma genitalium giver i mange tilfælde ingen symptomer – omkring halvdelen af de smittede får ikke tegn på smitten.
- Behandling af infektionen er blevet vanskelig, da der er en høj forekomst af resistens mod den type antibiotika, der er standardbehandling. Der er set enkelte tilfælde, hvor der er udviklet resistens mod alle de antibiotika, der er tilgængelige.
Kilde: Sundhed.dk
I tilfælde af at behandling med azithromycin ikke virker, kan man benytte sig af en anden form for antibiotikum. Det skal man dog, ifølge overlægen, passe på med.
– Alternativet er at bruge moxifloxacin, men det er kommet på en specialliste, hvor man kun anbefaler at bruge det, hvis der ikke er andre muligheder. Og det er så den eneste mulighed i Danmark for at behandle Mycoplasma genitaluim. Men når man har et stof med en advarsel på, skal vi passe på, at vi ikke misbruger det, da der er en række bivirkninger, som man er bekymrede for, siger Jørgen Skov Jensen.
Blandt disse bivirkninger er de mest normale hovedpine, kvalme og mavesmerter. I sjældne tilfælde kan moxifloxacin dog være skyld i bivirkninger som leverbetændelse og nyresvigt, hvilket er langt mere alvorligt.
Symptomfrie bør ikke testes
Det er, ifølge overlægen, fornuftigt, at man ikke tester folk, der ikke har symptomer på sygdommen, da bivirkningerne fra behandlingen kan være mere skadelig end selve sygdommen. Jørgen Skov Jensen forstår dog godt, at mange har svært ved at følge denne logik.
– Det kan være et problem at få folk til at forstå, at man ikke bare skal behandle alt med antibiotika. For hvis man bærer rundt på en infektion, er det jo klart at man gerne vil behandles. Men hvis man begynder at behandle for mange, der egentlig ikke har symptomer, så risikerer man at gøre tingene værre på længere sigt. For jo flere vi behandler, jo større er risikoen for, at flere udvikler resistens. Og så vil sygdommen jo sprede sig mere, fordi man ikke kommer til bunds i behandlingen, siger overlægen.
Jørgen Skov Jensen forklarer yderligere, hvorfor det er vigtigt, at man i Danmark ikke er for gavmild med at behandle med antibiotika.
– Der er en lille procentdel i Danmark, hvor der er udviklet resistens overfor begge former for antibiotika, og så har vi ikke noget, der er effektivt på markedet i Danmark. Vi importerer så et antibiotikum fra Frankrig, men det er desværre kun 80% effektivt. Og når det så ikke virker, er det bekymrende, for så er det virkelig svært at finde noget, der virker, siger Jørgen Skov Jensen.
Læs også: Nyt værktøj skal begrænse mængden af antibiotika til patienter
Et internationalt problem
Også internationalt er man bekymret for udviklingen af Mycoplasma genitalium. I resten af verden har man nemlig heller ikke nogen gode alternativer til de to stoffer, man plejer at behandle med. I visse dele af verden er problemet lige nu langt større end i Danmark.
– Tal fra f.eks. Asien viser, at det i nogen befolkningsgrupper er helt oppe på omkring 80-90%, der har udviklet dobbelt resistens. Derfor står de virkelig med et kæmpe problem i forhold til behandling, fortæller Jørgen Skov Jensen.
At problemet er så stort i disse lande, mener overlægen, at der er en særlig årsag til.
– Langt hen ad vejen tror jeg, at det er fordi, man har misbrugt de her typer antibiotika, som man bør være forsigtige med. De værste steder i verden kan man ovenikøbet selv købe dem ude på markedet.
Politikerne vil reducere forbruget af antibiotika
På politisk plan er man også bekymret for forbruget af antibiotika i samfundet. I 2017 formulerede Sundheds- og Ældreministeriet en national handlingsplan for at reducere brugen af antibiotika frem mod 2020.
Blandt andet har man oprettet hjemmesiden antibiotikaellerej.dk, og laver hvert år en kampagne, der skal sætte fokus på vores forbrug af antibiotika i samfundet. Kampagnen skydes hvert år i gang i forbindelse med Europæisk Antibiotikadag, som finder sted den 18. november. Kampagnen fra 2019 satte fokus på at forebygge blærebetændelse hos ældre kvinder.
Vi har kontaktet Sundheds- og Ældreministeriet for at høre, om man er kommet i mål med de målsætninger, man satte for 2020, og om de kunne løfte sløret for, hvad den næste kampagne vil fokusere på. På grund af Covid-19 har svarer ministeriet dog, at de i øjeblikket for travlt til at svare på spørgsmålene. Ifølge antibiotikaellerej.dk vil kampagnen dog udkomme som planlagt den 18. november 2020.
Sådan gjorde vi: Idéen til artiklen, opstod ud fra en undring over, hvorfor så mange unge i mit netværk aldrig har hørt om kønssygdommen M. genitalium. Jeg kontaktede derfor overlægen Jørgen Skov Jensen, der forsker i sygdommen. Derfra blev jeg interesseret i problematikken omkring antibiotikaforbruget i samfundet, og fandt frem til Sundheds- og Ældreministeriets målsætning for 2020. Jørgen Skov Jensen er interviewet over telefon, og jeg har været i kontakt med Sundheds- og Ældreministeriet både pr. mail og telefon. Resterende information er fundet på ministeriets hjemmeside og på antibiotikaellerej.dk.