Behandlingen af ældre har været en af vigtigste, politiske dagsordener i de seneste årtier. Tidligere i år lavede Kommunernes Landsforening (KL) en rapport, der sammenlignede omkostningerne til ældreområdet i landets kommuner på en række forskellige parametre. Undersøgelsen er ikke ligefrem god læsning for byrådet i Furesø Kommune. I rapporten fremgår det nemlig, at Furesø Kommune får en bundplacering i at bruge færrest penge på pleje og omsorg til dem, der er over 80 år.
– Der er tegn på, at vi bruger for få penge på dem, der er over 80 år, siger Niels Jørgen Brandt (C) fra udvalget for Ældre og Sundhed i Furesø Kommune
Han nævner også, at det ikke kun handler om penge.
– Men det er ikke et mål i sig selv at bruge flere penge på dem, der er over 80 år. Målet er, at der er en tryg og ordentlig ældrepleje. Vi skal have fokus på, at der er det rigtige serviceniveau, men jeg forventer dog, at vi kommer til at bruge flere penge på ældreplejen, siger lokalpolitikeren.
Resultatet er heller ikke noget, som formanden for det folkevalgte Furesø Seniorråd, Hans Holm, er videre begejstret for.
– Siden kommunesammenlægningen i 2007 har økonomien på ældreområdet været nedprioriteret i forhold til andre områder. Kommunen ligger nummer 98 ud af 98 i forhold til udgifter, siger Hans Holm.
Hvem er Seniorrådet?
- Seniorrådet er et folkevalgt råd
- Enhver borger, der er fyldt 60 år kan både stille op til rådet og stemme ved valg til rådet
- Seniorrådet varetager de 60+ åriges interesser
- Seniorrådet bliver valgt i en periode på fire år. Denne periode gælder fra 2022-2025
Flere skal være uddannede i ældreplejen
Furesø Kommune ligger ifølge undersøgelsen også nummer 93 ud af 98 i forhold til antallet af uddannede medarbejdere inden for ældreplejen.
Niels Jørgen Brandt er ikke tilfreds med den placering, men han forventer, at der vil være flere uddannede i løbet af de næste par år.
– Det er et problematisk sted at ligge.
– Jeg forventer, at vi kommer til at løfte kompetenceniveauet i forhold til, hvor mange uddannede der er på plejehjemmene, så der er nok uddannede sygeplejersker og SOSU-assistenter.
læs mere: De ældres familier i Furesø er glade for plejehjemmene
Formand for Seniorråd ved ikke, hvor der skal spares penge
Hans Holm har dog ikke et bud på, hvor kommunen skal spare penge for at skaffe flere ressourcer til de ældre.
– Jeg vil ikke gå ud og foreslå, at man tager for andre, fordi der er andre områder, der også har store behov. Jeg synes, at man i de fremtidige budgetter skal bruge flere penge på de ældre end, hvad man gør i dag.
Udover flere penge til de ældre, så mener formanden for seniorrådet også, at medarbejderne i ældreplejen skal have lov til at bestemme mere selv.
– Det er også et spørgsmål om ledelse og organisationsstruktur. Ansvaret blandt medarbejdere skal uddelegeres på de enkelte institutioner, så de i højere grad selv kan bestemme, hvordan de vil gøre tingene.
Læs mere: Brøndby Kommune vil skære i demensafsnit: »Det er bare ikke ok at tage fra de allermest svage«
Furesø Kommune sigter efter top-10
Furesø Kommune har også en målsætning om, at de skal være blandt de ti bedste kommuner at blive ældre i, i år 2030, men det tror Hans Holm ikke er muligt, som det står til lige nu.
– Kommunen har en strategi om, at vi skal være blandt de ti bedste kommuner i forhold til ældrepleje i år 2030. Det har vi meget svært ved at se os nå, sagde formanden for Seniorrådet.
Niels Jørgen Brandt tror stadig på målsætningen kan opnås. Men det kræver én ting.
– Det skal jeg tro på, men det kræver, at vi investerer mere på ældreområdet, ellers så sker det ikke.
Lokalpolitikeren anerkender, at de derfor bliver nødt til at spare penge på andre områder.
– Det handler om prioritering. Jeg mener personligt, at ældreområdet trænger til noget mere investering, siger Niels Jørgen Brandt (C).
Sådan gjorde vi: Journalisten så et debatindlæg fra Hans Holm, hvor han kommenterede på KL’s rapport, hvor han kritiserer kommunen for at nedprioritere de ældre. Journalisten valgte derfefter at interviewe ham for at høre mere uddybende om hans holdninger generelt til ældrepolitik og til selve undersøgelsen. Journalisten ringede derefter til en lokalpolitiker, der fik mulighed for at svare på kritikken og derudover spurgte journalsiten ind til diverse ting inden for ældreområdet.