P-piller giver et dårligere sexliv

Et godt og langt forhold med dårlig sex. Den slags forhold har kvinder, der bruger p-piller, mens de finder sammen med deres partner, større chance for at ende i, end hvis de ikke havde taget de hormonforstyrrende piller hver dag. Kvinder på p-piller er mere tiltrukket af mænd der ligner dem selv, og det giver ifølge Sexolog Marianne Bruhn rolige og stabile forhold med et kedeligt sexliv.

En undersøgelse fra University of Stirling, konkluderer at p-pillernes hormoner påvirker hvordan kvinder vælger deres partnere, og derfor hvad de synes om deres forhold og sexliv.

– Disse kvinder (der tager p-piller, red.) vil gennemsnitligt være mindre tilfredse med de seksuelle aspekter af deres forhold, men mere tilfredse med de ikke-seksuelle, siger Hovedforfatteren bag undersøgelsen, dr. Craig Roberts, til the Daily Mail.

Forskellighed giver bedre sex
Forskellighed mellem partnerne i et forhold er vigtigt for at sikre et godt sexliv. Sexolog og Læge Marianne Bruhn kan godt nikke genkendende til den del af undersøgelsen, der viser, at forhold, hvor de to partnere ligner hinanden, byder på dårligere sex, men til gengæld varer længere

– At vælge en partner der ligner én selv kan give længere forhold med ro og stabilitet, men hvis man altid er enig vil der ofte mangle passion, og sexlivet kan gå i stå.

Ifølge Marianne Bruhn drives passionen af forskelle, og hvis et par er meget ens, og aldrig skændes er der ikke meget passion,
– og heller ikke mange forsoningsknald.

Underbevidstheden styrer valg af partner
2519 kvinder er i forbindelse med den engelske undersøgelse blevet spurgt om deres tilfredshed med deres forhold og deres sexliv. Og der er en klar sammenhæng mellem brug af p-piller og utilfredshed med udskejelserne under dynen.

Ifølge undersøgelsen bliver kvinder normalt mere tiltrukket af duftene hos mænd der er forskellige fra dem.

– Kvinder har tendens til at finde genetisk forskellige mænd attraktive, fordi resulterende babyer sandsynligvis vil være sundere. Det er en del af det ubevidste" kemi "af tiltrækning mellem mænd og kvinder, forklarer Craig Roberts

Denne tiltrækning sker i underbevidstheden, for at sikre sunde børn ved at blande forskellige gener. Denne tiltrækning er især stærk når kvinderne er mest frugtbare.

Brug af p-piller kan ifølge undersøgelsen, der er blevet offentliggjort af det britiske Royal Society, betyde, at kvinder vælger andre partnere end de ellers ville have gjort. Hormonerne i pillerne ændrer hvilke dufte der virker tiltrækkende, og de mænd der ikke ligner kvinden kan blive sorteret fra
 

Til Daily Mail siger dr. Craig Roberts, at hvis kvinder vil være sikre på, at de gifter sig med den rette mand, kan det være en god ide at droppe p-pillerne et par måneder inden brylluppet, så de kan være sikre på at de har valgt den rigtige partner.
 

Læs resultaterne af undersøgelsen her

Daily Mails artikel