Indbrudstyvene skal tænke sig godt om, før de sætter de stjålne designermøbler eller det store fladskærms-tv til salg hos en af internettets auktions- og brugtvare-sider. Politiet overvåger nemlig internetsiderne for stjålne varer og slår til, hvis de får mistanke om hæleri.
»Vi sidder og kigger med, og vi kigger selvfølgelig ikke kun på nettet, men også i papirudgaven af for eksempel Den Blå Avis,« fortæller Lars Borg, der er pressekoordinator ved Københavns Politi. Hvis politiet får mistanke om, at noget kan være tyvekoster eller hælervarer, sætter de en efterforskning i gang. Tyven kan sågar risikere at få besøg af politiet på sin adresse.
»Vi ved fra anmeldelserne, hvad der er blevet stjålet, og vi kigger især efter de ting, der er særligt genkendelige, for det er selvfølgelig meget nemmere for os at gå målrettet efter dem,« forklarer Lars Borg.
Auktionssiderne tager kampen op
Hos auktionssiden Lauritz.com gør man, hvad man kan for at undgå, at tyvekoster bliver solgt videre.
»Det seneste års udvikling af organiseret tyveri af for eksempel moderne møbelklassikere har gjort, at vi har måttet skærpe vores forholdsregler,« fortæller konceptchef Mette Jessen. Blandt andet har man indført en liste med information om aktuelle tyverisager fra for eksempel museer, gallerier, antikvitetsbutikker og eventuelt også private hjem, så auktionshusene er opdaterede, hvis nogle skulle forsøge at indlevere varerne til auktion, forklarer hun.
Hold øje med nye annoncer
Skulle uheldet være ude, og man får stjålet sine ting, anbefaler Lars Borg fra Københavns Politi, at man selv kigger med på internetsiderne, hvor de stjålne varer kunne tænkes at dukke op. En af dem, der følger enhver bevægelse på auktions- og brugtvaresider på nettet, er musikeren Aske Zidore. Han har for nylig fået stjålet musikudstyr fra sit lydstudie i Valby til en værdi af 500.000 kroner, og han holder blikket stift rettet mod computerskærmen.
»I øjeblikket sidder jeg i døgndrift og tjekker Den Blå Avis. Jeg vil på en måde gerne have, at de sætter det til salg, så jeg kan kontakte politiet og fortælle, hvem det er, der sælger mine ting,« siger Aske Zidore. Han har lavet en liste over alle de instrumenter, mikrofoner, computere og andet udstyr, han har mistet og lagt den ud på nettet. På den måde håber han, at også andre vil reagere, hvis de ser hans ting til salg.
Hos Den Blå Avis (DBA) er man opmærksom på problemet. Her anbefaler man sine brugere at lade sig cpr-validere, det vil sige, at oplysningerne i cpr-registeret stemmer overens med de oplysninger, personen har givet om sig selv. Og i begyndelsen af næste år vil man gøre valideringen endnu mere sikker ved at knytte den til NemID. Derudover vil DBA meget gerne have henvendelser fra brugere, der finder annoncer mistænkelige. Men som det ser ud lige nu, får de ikke mange brugeranmeldelser.
»Vi får ikke ret mange henvendelser om hælervarer, men vi er ikke naive, vi ved godt, det eksisterer. Det svære er at finde frem til det,« siger supportchef hos DBA Lene Kristensen.
Vær kritisk, når du køber brugt
Hælervarer er utroligt svære at spotte, og derfor skal brugerne være på vagt, fortæller Lene Kristensen. Spørg efter en original kvittering, mød sælgeren personligt, og vær opmærksom på, om varen svarer til prisen. På cykler er det også en god idé at tjekke stelnummeret, for især design og cykler bliver handlet som hælervarer, råder hun.
Politiet opfordrer også til en sund skepsis, når man køber brugte varer på nettet.
»Hvis man ser et helt nyt Sony-fjernsyn, der normalt koster 7-8.000 kroner, sat til salg for 500 kroner, så skal man alene af den grund holde sig fra det,« siger Lars Borg fra Københavns Politi. Han påpeger, at »hæleren kan straffes lige så hårdt som stjæleren«. Og det er vigtigt, at forbrugerne er opmærksomme på ikke at købe hælervarer, for mange indbrud begås netop fordi varerne kan afsættes.
»Der er sjældent nogen, der stjæler noget, fordi de vil have det til sig selv. De gør det oftest, fordi de kan sælge det videre,« siger Lars Borg.
Fakta:
- Du kan blive straffet for at købe hælervarer, selvom du ikke er klar over, at varerne er stjålne. Hvis en vare er så billig, at det er for godt til at være sandt, så kan det være en hælervare, og det er forbrugernes eget ansvar at undersøge, om sælgeren er den retmæssige ejer
- Hvis man køber varer, som en anden har stjålet, er man hæler, og man kan straffes ligesom ved tyveri enten med bøde eller fængselsstraf på op til et år og seks måneder
- Det er også ulovligt, hvis man hjælper nogen, med at skjule, transportere eller sælge stjålne varer til andre
Kilde: Det Kriminalpræventive Råd
Læs også: 2011 bliver jubel-år for juletyve