Henrik Skou Hansen peger mod taget på den store lyseblå lade. Halvdelen af taget er dækket af en glat overflade, der sender genskin mod beskueren, selvom dens primære opgave er at sluge solstrålerne. Tagets overflade er nemlig plastret ind i solceller, der omdanner middagssolens stråler til strøm.
Landmanden Henrik Skou Hansen investerede i to solcelleanlæg, da et nyt forlig i 2012 lovede ham og andre nye solcelleejere et forhøjet tillæg.
– Jeg er ikke mere hellig end som så, så der skulle være noget økonomi i det, så det i hvert fald kunne løbe rundt. Jeg skulle sikre mig, at jeg fik den halve million, jeg havde brugt, igen.
Læs også: Nu skal solcelle-ejere søge om tilskud til solceller – igen
Meget peger på, at Henrik Skou Hansen ikke er den eneste, der ser en forretning i at investere i solceller. Da solcelleforliget mødte udfordringer og først blev godkendt i EU for nyligt, har det nemlig betydet flere år, hvor solcellemarkedet stort set gik i stå. Men hvad er fremtiden for solcellerne, hvis de kun bliver investeret i, når staten punger ud?
Jeg tænker i klima og miljø, men det der står først, det er rent ud sagt økonomien. For jeg gider ikke lave noget og så om tre år ryge på tvangsauktion.
Henrik Skou Hansen
Tilskud styrer solcelle-køberne
Før 2012 fandtes en ordning, hvor solcelleejere fik nettoafregning, altså betaling for det strøm, de ikke selv brugte, opgjort efter et helt år.
– Det var en meget fordelagtig ordning for solcelleejerne, siger Louise Rønne Christensen, som er afdelingsleder for solcelleadministrationen i Energinet.
Energinet er dem solcelleanlæg indberettes til. I 2012 var der et regulært ’solcelle-boom’ ifølge flere eksperter. Statistikker fra Energinet viser, at omkring 70.000 nye solcelleanlæg blev registreret det ene år. Herefter blev det nye forlig indgået, og den lange godkendelsestid hos EU mindskede salget af solceller voldsomt.
– Solcelleejeren slipper for skatter og afgifter for den solproducerede el, som han/hun selv forbruger, mens overskudsproduktionen bliver solgt til el-nettet og afregnet på årsbasis.
– Solcelleejeren får 60 øre/kWh af nettosalget af el.
Den nye ordning
– Med den nye ordning afregner man el-forbruget på timebasis i stedet for årsbasis. Det er en mindre god forretning end den gamle ordning.
– Solcelleanlæg sat op mellem 20. november 2012 og 13. juni 2013 kan nu ansøge om et forhøjet pristillæg på mellem 90 og 145 øre pr. kWH. Solcelleanlæg der ikke er etableret kan søge om det forhøjede tillæg fra 16. marts til 31. maj 2015.
Solcelleejere som Henrik Skou Hansen blev utålmodige:
– Havde jeg vist, at det kører som det gør, så havde jeg rendt skrigende væk – så havde jeg ikke engang gidet kigge på det, siger Henrik Skou Hansen, der har det godt med at hjælpe miljøet, men kun hvis det kan betale sig.
– Jeg tænker i klima og miljø, men det der står først, det er rent ud sagt økonomien. For jeg gider ikke lave noget og så om tre år ryge på tvangsauktion.
Læs også: Solcelle-boom giver minimal klima-bonus
Den nye ordning giver solcelleejere mulighed for at søge tilskud i omkring en måned. Professor Frede Blaabjerg fra energi-teknologi-instituttet på Aalborg Universitet, mener ikke, at en politik, der kun i perioder gør det fordelagtigt at investere i solceller, er vejen til flere investeringer:
– Hvis man har en stop- and-go politik omkring tilskudsordningerne, giver det nogle usikkerheder. Så er det bedre med en klar politik, selvom tilskuddet så måtte være småt, siger han.
Hvor meget skal staten betale?
Da solcelleforliget blev indgået i 2012, skyldtes det netop solcelleboomet. Det blev dyrere for staten at støtte de grønne købere end forventet, og derfor så man sig nødsaget til at ændre støtten.
Radikale Venstres energi- og klimaordfører Andreas Steenberg mener, at selvom Danmark bryster sig af at være forgangsland, når det kommer til vedvarende energi, er der grænser for, hvor meget staten skal støtte:
– Problemet med solcelleboomet var, at prisen på solcellerne faldt, og så behøver man jo ikke så meget tilskud for, at det kan lade sig gøre. Vi holder hele tiden øje med de tilskud vi giver, for på et tidspunkt håber vi, at vi ikke behøver give tilskud mere.
– Det er alt sammen noget med investeringshorisonten. Om 15 år er solceller rentable.
Frede Blaabjerg
Andreas Steenberg mener ikke, at det alene er tilskud, der skal motivere til solcellekøb:
– Den helt store besparelse ved solceller er, at man ikke skal betale skatter og afgifter, fordi man producerer sin strøm selv.
Solceller er stadig værd at investere i
Professor Frede Blaabjerg mener, at det kan betale sig at blive ved med at støtte solcelleanlæg. Også selvom det bliver dyrt for staten på den korte bane.
– Ofte er det jo sådan, at solen skinner, når det ikke blæser. Der er en rimelig god mulighed for, at når det er godt vejr, kan vi bruge solcelleanlæg, så det kan godt være strategisk at have begge dele.
Radikale Venstres Andreas Steenberg er enig i, at selvom tilskuddet må tilpasses markedsprisen, er det stadig værd at bruge penge på fra statens side. Også selvom solceller nu og her ikke er den billigste energiform:
– Det er værd at have en grøn fremtid – det vil vi gerne bruge nogle penge på, men der er grænser for, hvor mange penge man vil bruge.
Fremtiden for solcellerne
Frede Blaabjerg tror på en fremtid for solceller, hvis blot man investerer med en langsigtet plan for øje. Der er nemlig i øjeblikket store investeringer på solcelleområdet i f.eks. Kina og USA, og det betyder, at prisen på solcelleanlæg hele tiden falder.
– Det er alt sammen noget med investeringshorisonten. Om 15 år er solceller rentable. Så der skal være en balance i tilskuddene, så det ikke bare er spekulation, der driver solcellekøbene, men også en god fornemmelse af, at man bidrager til et mere fossilfrit samfund, selvom man ikke kommer til at tjene styrtende med penge.
Læs også: Solcelle-branchen: Uhyre komplicerede regler stiller store krav til solcelle-branchen
