Foto: Anja Marcussen
En normal arbejdsuge i det offentlige ligger på 37 timer. 37 timer, hvor Charlotte Ring ser børn med psykiske problemer, laver undersøgelser, familieterapi og behandlinger. Men også 37 timer, der skal gå til at skrive journaler, forberede sig til møder med børnene og deres familier, gå til møder og konferencer.
Læs også: Behandlere i børne- og ungdomspsykiatri skal behandle flere og flere børn
Ud af de 37 timer skal 18 nu være patienttimer. Altså timer med patienter, men Charlotte Ring synes, at det er svært at nå, når de andre arbejdsopgaver også skal løses.
– Hvis jeg skulle have haft mine 18 patienttimer i denne uge, så ved jeg ikke, hvor jeg skulle have lagt det. Så skulle jeg måske have siddet her i eftermiddag udover arbejdstiden, selvom vi skal holde os indenfor 37 timer, siger hun.
Patienterne i afsnittet
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Det Ambulante Hus, beskæftiger sig med børn og unge. I ambulatoriet for børn, hvor Charlotte Ring arbejder, kommer børn i alderen 8-13 med forskellige psykiske lidelser:
– Angst
– Spiseforstyrrelser
– Depression
– ADHD
– OCD (Tvangslidelser)
– Aspergers syndrom
– Autisme
– Skizofreni
Overarbejde nødvendigt
Hun fortæller, at hun ofte arbejder over, og at hun nogle gange udfører nogle af de andre arbejdstider i stedet for at gå til møder med sine kollegaer. Eksempelvis hvis det viser sig, at et barn fejler noget andet, end hun i første omgang havde regnet med.
– Nogle gange siger et barn jo noget, som får alarmklokkerne til at ringe. Hvis de pludseligt viser tegn på psykose for eksempel, så skal der være plads til, at man som fagperson kan have tid til de relevante undersøgelser, siger hun.
Hun fortæller, at hun generelt føler sig presset i hverdagen, og at hun aldrig har nået de 18 forventede patienttimer. Det højeste tal, hun har nået, er 17 timer på en uge, men det er ikke uden at være stresset.
– Realistisk set tror jeg ikke på, at man kan nå 18 som et gennemsnit. Det kan godt være, man kan nå 17 en uge eller to. Jeg har nogle gange nået 17, men så er jeg også presset, så jeg tænker, at et tal omkring 15 er mere realistisk, siger hun.
Tre patienttimer til rådighed
Som behandler er tre af de 18 patienttimer dog såkaldte ’buffertider’, som hun selv kan råde over, men hvor det forventes, at hun ser patienter. Charlotte Ring fortæller dog, at hun ofte bruger de tider på administrativt arbejde.
– Som det er her, er de 15 timer booket og de tre sidste er buffertider, som det forventes, at jeg booker, men jeg kan selv disponere over dem, hvis jeg er kommet bagud med noget, for eksempel kan jeg få dem blokeret for at skrive en underretning, siger hun.
Hun forklarer, at det er vigtigt at finde tid til også at udføre de administrative opgaver. Og at underretningspligten kræver, at hun underretter, hvis hun ser noget foruroligende:
– Det at skrive et vigtigt dokument om et barn med problemer tæller ikke som et patientmøde. I mine øjne er det dog ligeså vigtigt, hvis ikke mere vigtigt. Hvornår er der ellers tid i ugeplanen til at lave det?
Kvaliteten stadig høj
Charlotte Ring er ikke i tvivl om, at kvaliteten af arbejdet på nuværende tidspunkt ikke falder, men hun forklarer, at det er på bekostning af nogle af de andre opgaver i afdelingen.
– Jeg synes, vi har et højt niveau, og at det vi laver er i orden, men det er nogle gange på frokostpausen eller et mødes bekostning. Jeg synes ikke, at jeg udfører dårligt arbejde, men jeg laver jævnligt nødløsninger og får blokeret møder, og jeg arbejder også hyppigt over og dropper møder. Det er måden, jeg får det til at hænge sammen på, siger hun.
Men hvorfor bliver hun så ved? For Charlotte Ring er svaret enkelt:
– Jeg kan rigtig godt lide det her arbejde, og jeg vil rigtig gerne have den her arbejdsplads til at fungere – der er rigtig mange, der er stoppet, men jeg prøver stadig.
Børnene det vigtigste
For hende er børnene i fokus, og hun understreger vigtigheden af det stykke arbejde, hun udfører.
– Jeg vil rigtig gerne være her. Jeg synes, at vi hjælper børnene, og det gør en forskel. Det er et rigtig vigtigt stykke arbejde, og det er interessant og givende, siger hun.
Her ses arbejdsopgaverne på en normal arbejdsuge for Charlotte Ring:
Det er også grunden til, at hun har valgt at fortælle om sin hverdag. Fordi hun håber på, at der kan ske ændringer i psykiatrien, der gør, at man som behandler kan få tid til at gøre det nødvendige i forskellige situationer. Det er hendes håb, at den nye undersøgelse, der skal foretages i hele Region Hovedstaden, kommer til at give mere tid.
– Jeg håber, at den nye undersøgelse viser, at ting tager tid, og at vi i ugeplanen får den tid, vi skal bruge, så vi ikke selv skal bede om ekstra tid hele tiden, siger hun.
Hvis de pludseligt viser tegn på psykose for eksempel, så skal der være plads til, at man som fagperson kan have tid til de relevante undersøgelser
Charlotte Ring, psykolog i det ambulante børneafsnit i Glostrup.