TV: Arbejdstilsynet vil sikre at Nicklas ikke bliver kaldt bøsserøv længere

Af Emilie Hagen Rieder & Rasmus Vestergaard Hansen

‘Fuck dig’, ‘store bøsserøv’ og ‘idiot’. Kommentarer som disse skal være fortid på det danske arbejdsmarked. Tidligere på året tilføjede Arbejdstilsynet et nyt punkt til deres regelsæt. Nu kan ansatte få bøder på op til 2.500 kroner og virksomheder op til 40.000 kroner, hvis de ansatte benytter et grimt sprog eller har en krænkende opførsel over for hinanden. Det fremgår på Arbejdstilsynets hjemmeside.

24-årige Nicklas Lyngsøe er tømrerlærling. Han oplever ofte nedladende kommentarer eller spydige stikpiller i sin hverdag.

Læs også: Nu kan du få bøde for at tale grimt til din kollega

– Der er en del hårdt sprogbrug, og der bliver snakket lidt ned til lærlinge. Det er os, der får lov til at slæbe de andres værktøj. I skurvognen oplever jeg også nogle gange nogle skældsord som ‘bøssekarl’ og sådan noget, siger Nicklas Lyngsøe.

Nicklas Lyngsøes arbejdsmiljørepræsentant har samme oplevelse om det hårde sprogbrug. Han mener dog, at det er en del af branchen, og Nicklas også selv kommer til at behandle lærlinge på samme måde, når han bliver udlært.

– Som lærling skal man være hård for at kunne klare den her branche. Der bliver snakket hårdt til lærlinge, og når man så bliver svend, kan man snakke hårdt til de andre. Sådan er det bare, siger Fredrik Jespersen, arbejdsmiljø-repræsentant for samme tømrervirksomhed.

Nicklas Lyngsøe mener dog, at det hierarkiske system i branchen kan være hårdt til tider. Især når han bliver bedt om at slæbe kollegaernes værktøj ned i bilen fra 3. sal i slutningen af arbejdsdagen, eller når han altid skal hente sodavand i køleskabet til de andre.

Tiltag kan skabe øget interesse i håndværkerbranchen

Nicklas Lyngsøe tror, at tiltaget kan få betydning for, om flere får lyst til at starte på en håndværkeruddannelse, fordi man ikke skal på arbejde med frygt for at blive talt ned til eller grimt til.

– Jeg tror bestemt, at folk ikke vil være lige så skræmte for at komme ind i håndværkerbranchen, når der er en sådan form for kontrol, siger Nicklas Lyngsøe.

Anderledes lyder det hos arbejdsmiljørepræsentanten, der ikke tror, at tiltaget vil ændre på interessen for faget, fordi tiltaget ikke vil ændre på sproget og opførslen hos de ansatte.

– Jeg mener ikke, at der er noget, man kan gøre for at øge interessen. Sådan er det bare, siger Fredrik Jespersen.

Læs også: Her er arbejdsmiljøet værst i Danmark

Sådan gjorde vi: Historien udspringer fra et notits i et medlemsblad fra Dansk Metal. Derfra opsøgte vi en case-person, der havde en holdning til tiltaget, og havde oplevet et grimt sprogbrug på egen krop. Vi interviewede både case-person og arbejdsmiljørepræsentant fra samme firma.