Politibetjente der bliver udsat for pressede situationer med forstyrrede og psykisk syge mennesker skal være forberedt både på deres egen reaktion og gerningsmandens reaktioner.
– Derfor bruger vi nu rigtig, rigtig mange af vores uddannelsesressourcer i magtanvendelse på at prøve at skyde os ind på, hvad det menneske, vi står over for, tænker, forklarer politiinspektør Michael Rasmussen, chef for Politiskolen.
Undervisning i pskologi er efterhånden blevet et stort fag på politiskolen, så de nyudklækkede betjente både er i stand til at vurdere gerningsmænds handlingsmønstreog vide hvordan de selv ville reagere når de møder potentielt farlige mennesker.
– Vi prøver at trække sådan en stregkodelæser hen over panden på ham, for at finde ud af hvad der sker indeni hovedet på ham lige nu, hvad er hans motiv, hvad vil han opnå og hvad er hans bevæggrunde. Og ud fra det prøver vi at finde en løsning, der tilgodeser mindst mulig magtanvendelse, siger Michael Rasmussen.
Politiet lærer af historien
På politiskolen har det i mange år været sådan, at undervisningen afspejlede hvad der skete i udlandet. Men erfaringer har vist, at i pressede situationer bliver det aldrig som man havde forventet.
– Hvis du bliver kaldt ud til en skole med skoleskyderier, så skal du gøre sådan og sådan, men det er vi gået væk fra at øve i, for det har vist sig, at det skete aldrig sådan i virkeligheden. Der skete givetvis noget andet der lignede, men det var aldrig som man havde regnet med, så man kan ikke bruge erfaringer fra udlandet 100 procent, understreger Michael Rasmussen, chef for Politiskolen.
Tendensen med at træne i udenlandske situationer startede ifølge Michael Ramussen i 1970’erne, hvor de europæiske terroristgrupper, som Rote Armee Fraktion i Tyskland og De røde Brigader fra Italien, dukkede op.
– Vi begæver os i de her år væk fra faste koncepter, som alligevel aldrig sker på den måde vi forventer, til at arbejde ekstremt meget med psykologien i hovedet på personen og den forventede reaktion i hovedet på politibetjentet, siger Michael Rasmussen.
’Suicide by cop’
Navisen.dk har tidligere skrevet om emnet, ’suicide by cop’ (selvmord ved politibetjent, red.), som i USA er et kendt fænomen. Her menes det at op mod en tredjedel af alle der bliver dræbt at politiets tjenestepistoler, provokerer politiet for at begå selvmord.
– Erfaringerne fra ’suicide by cop’ indgår som et af rigtig, rigtig mange elementer i forhold til at undervise de unge mennesker i, hvordan vi bruger magt i det danske samfund, forklarer Michael Rasmussen.
Det er målet for undervisningen på politiskolen, at de nye politibetjente skal gøre mindst muligt brug af magt i deres arbejde, især når de står over for psykisk ustabile personer.
Oplysning kan starte dominoeffekt
Michael Rasmussen frygter at viden om fænomet ’suicide by cop’ gør at selvmordsmetoden kan sprede sig.
– Der er altid en risiko for, at der går copycat i den. Der kan gå måneder eller halve år, hvor vi ikke har nogen der begår selvmord ved at springe ud foran toget, og når vi så har et, så kommer de som perler på en snor, fordi selvmordstruede føler sig inspirerede. Og det er en risiko at der sker det samme i den her sag, og det håber vi selvfølgelig ikke, siger han.
Der er omrking 700 fuldbyrdede selvmord om året i Danmark og ca 8000 selvmordsforsøg. Fra 2001 til 2011 har det danske politi stødt på otte tilfælde af ’suicide by cop’, hvoraf der kun er en person der blev dræbt af politiets pistoler.
Læs mere: