Foto: Mohsan, “Ramadan Tea Time”
Højtider under corona er vi ved at være vant til. Påsken er lige overstået, og juletiden blev også gennemført med håndsprit og afstand. Nu er den muslimske fastemåned ramadan skudt i gang. Her faster mange muslimer i dagtimerne, og drikker og spiser når solen er gået ned.
Traditionelt set er fasten en yderst social begivenhed, og det gør, at man i boligområdet Vapnagaard i Helsingør frygter, at coronasmitten vil stige i de kommende uger, fordi familier og venner ses på kryds og tværs for at fejre ramadan.
I boligområdet Vapnagaard i Helsingør, der er et boligområde med mange muslimske beboere, har man valgt at indsætte såkaldte corona-guider, der skal informere beboerne om risikoen for smitte.
– Selvfølgelig er der en bekymring for at folk samler sig med deres familier i deres lejligheder. Det skal vi selvfølgelig tage alvorligt. Derfor har vi nogle corona-guider, som går rundt og hænger opslag op og informerer folk om, at de skal holde sig inden for retningslinjerne, selvom der er ting, man gerne vil fejre i større forsamlinger, siger Ole Skjellerup, sekretariatsleder for boligområdet.
Frygten er, at folk mødes og smitten vil stige:
– Visse kulturelle begivenheder er så dybt forankrede i nogle mennesker, at det er noget, vi er nødt til at tage med som en risikofaktor, siger Ole Skjellerup.
I Helsingør er smitten allerede relativ høj med et incidenstal på 171. Det betyder, at per 100.000 indbyggere er 171 smittet. En kommune skal lukke ned med et incidenstal over 200. Det frygtes derfor, at endnu en højtid kan forsage dette.
Læs også: Facebook-udfordring: Kan du klare ramadanen?
Fakta om ramadan
-
- Ramadan er det arabiske navn for den niende måned i den islamiske kalender.
- Da ramadan-måneden er den måned, hvor man faster, bruges navnet ramadan og faste ofte i flæng.
- Når sidste dag af ramadanen er forbi, fejrer man næste dag en fest og højtid, der kaldes ”Eid-ul Fitr”. Her samles man til en fælles bøn om morgenen og besøger i de næste par dage familie og bekendte for at ønske dem tillykke og velsignelser med ramadanen.
- Fasten i ramadan-måned obligatorisk for enhver muslim, der er over pubertetsalderen. Det er dog en forudsætning, at man er sund og rask og med normal forstand.
- Hvert år rykker starttidspunktet for ramadanen 11 dage frem i forhold til vores normale solkalender.
- I 2021 starter ramadanen den 13. april og slutter den 12. maj.Kilde: Islam.dk
De frivillige corona-guider vil også stå ved beboernes foretrukne indkøbssteder, hvor de vil hænge information op og være klar til at informere.
Desuden har man indgået et samarbejde med Skole, Socialforvaltning og Politi (SSP), Nordsjællands Politi og Styrelsen for Patientsikkerhed.
– Vi er selvfølgelig opmærksomme på, hvad der rør sig i kommunen. Derfor er vi også klar til at rykke ind. Vi har også et samarbejde med Styrelsen for Patientsikkerhed i forhold til at nedbringe coronasmitten, siger Ole Skjellerup.
Mundbind og eget bedetæppe med i moskéen
31-årige Muhammed Cokcetin, som til daglig arbejder som revisor i eget firma, kan også godt forstå, hvis nogen frygter, at smitten vil stige. Han bor også i Helsingør kommune og holder selv ramadan. For ham og familien bliver det anderledes netop pga. corona.
– I årene før corona plejede vi at have dage, hvor vi sås med nogle venner og spiste sammen. Det gjorde vi dog ikke sidste år, og det kommer vi heller ikke til at gøre i år. Derfor bliver bare min kone og jeg, som spiser sammen, siger han.
Læs også: Ny moské med kvindelige imamer er et hit blandt unge kvinder
Han fremhæver også det sociale ved fasten, men det ændrer ikke på, at det bliver en anderledes måde at være sammen i år.
– Vi har ikke tænkt os at have telefonen på den ene side af bordet via FaceTime eller Zoom. Vi sender dog snaps (billeder via appen Snapchat, red.) til hinanden, og ellers ringes vi ved for at høre, hvordan det går. Men vi er meget for os selv i år, fortæller han.
Han skal dog i moské, men også det bliver på helt andre vilkår.
– Jeg regner med at tage i moské 1-3 gange under hele ramadanen. Moskéen har taget forholdsreglerne: Man skal selv tage bedetæppe, mundbind og sprit med. Desuden skal man prøve at komme præcist til tiden, så man undgår at stå og hyggesnakke før tid. Selve bønnen kommer til at gå relativt hurtigt – og man vil kun bede de obligatoriske bønner, fortæller han om besøget til moskéen Helsingør Ungdoms- & Kulturforening.
Dansk Islamisk Trossamfund, der er en større muslimsk forening med hovedsæde i hovedstaden, opfordrer selv til, at man beder hjemme, da der er begrænset plads i moskéerne. Det er derfor først-til-mølle om at komme ind.
Og til den afsluttende fest Eid-ul Fitr, der som regel er en stor social begivenhed, bliver også med færre mennesker, forklarer Muhammed Cokcetin.
– Sidste år lavede vi ikke særligt meget udover at besøge mine og min kones forældre. I år tænker jeg, at vi gør det samme. Vi besøger mine forældre til morgenmad og hendes til aftensmad. Men ellers er vi bare hjemme i vores egen lejlighed med vores drenge, og måske går vi en tur, siger han.
Ikke kun ved ramadanen, at der er risiko for stigning i smitten
Lone Simonsen, der er epidemiolog ved Roskilde Universitet, fastslår, at corona-retningslinjerne under ramadan ikke adskiller sig fra andre højtider:
– Også ved denne højtid gælder det om at holde antallet af personer, man ses med, nede. Ligesom det gør under alle andre højtider og sæsoner. Vi går jo også i kirke under jul og påske, som man går i moské nu, siger hun.
Fællesspisning inden for med mange forskellige mennesker gennem ramadanen er for eksempel en dårlig idé:
– Hvis det er indendørs, og der er dårlig ventilation, og man er sammen med mange mennesker, så er det pludselig ikke så godt, forklarer hun.
Læs også: Muslimske foreninger: Flere danskere vælger Allah
Viggo Andreasen, der er professor ved PandemicX center ved Roskilde Universitet, påpeger også, at der ved højtider, men specielt efterårsferien, skete en stigning i smitten herhjemme.
– Ved efterårsferien var der et tidspunkt, hvor alle tænkte, ’at det da nok gik alt sammen’, og så skete der faktisk et smittehop, fordi vi så mere til hinanden. Det er selvfølgelig ikke en religiøs højtid, men det er en højtid i den forstand, at skolebørnene har fri, og så er det anledning til, at man ser flere folk, siger han.
Han kan også godt se muligheden for, at smitten vil stige i Helsingør, men også generelt:
– Der kan ske et hop, men det er meget afhængigt af befolkningens indstilling og stemningen, der forekommer. Om situationen lige nu er den generelle stemning jo for genåbning, og derfor kunne man godt forestille sig, at den muslimske del af befolkningen også har fanget den stemning. Derfor kunne der ske en stigning af aktivitet af den grund, hvilket kan føre til mere smitte, lyder vurderingen.
I år løber ramadanen fra den 13. april til den 12. maj.
Sådan gjorde vi: Efter at have læst et Facebook-opslag fra boligområdet Vapnagaard om tiltag vedr. ramadan, undersøgte vi sagen nærmere, og kom i kontakt med sekretariatsleder, Ole Skjellerup, som kunne fortælle om de såkaldte corona-guider. Derefter kontaktede vi Muhammed Cokcetin, som selv holder ramadan, for at høre, hvordan han har tænkt sig at fejre fasten i år. Til slut snakkede vi med Lone Simonsen og Viggo Andreasen for at høre om der er oprigtig grund til bekymring om stigende smitte ved særligt ramadanen.