I mange sydlandske lande som Spanien, Italien og Indien, bruger de tonsvis af antibiotika. Og jo mere antibiotika, du bruger, jo mere immune bliver bakterierne mod antibiotika – de bliver resistente. Det betyder, at visse antibiotika ikke vil virke på visse bakterier. I mange EU-lande, især i Norden, kan man ikke købe antibiotika uden recept, men kan til gengæld i mange sydeuropæiske lande. Og det høje forbrug i andre lande går udover Danmark.
– Bakterierne kender ingen grænser. Fordi vi rejser så meget i andre lande, der har en høj resistens, og udlændinge rejser til Danmark, kan vi næsten ikke undgå, at de resistente bakterier finder vej til os, siger professor i klinisk mikrobiologi på Hvidovre Hospital Niels Frimodt-Møller
Den sidste konsekvens af et højt resistensniveau er, at dødeligheden af infektionssygdomme vil stige.
Morten Sommer, professor på DTU’s Institut for Systembiologi
Hvis andelen af resistente bakterier stiger markant, bliver det en svær kamp for medicinen.
– I takt med, at man bruger antibiotika, udvikler bakterier resistens. Derfor kommer et behov for at udvikle nye antibiotika, for at holde våbenkapløbet oppe med bakterierne, siger forsker i antibiotikaresistens og professor på Institut for Systembiologi på DTU Morten Sommer.
Problemet er, at der i lang tid har været begrænset incitament for medicinalfirmaer til at lave nye antibiotika. Det er meget svært at udvikle, og det tager lang tid. Der er også en masse retningslinjer, der skal overholdes, forklarer Morten Sommer.
Kan få fatale konsekvenser
Resistente bakterier smitter og spreder sig ligesom almindelige bakterier. Både direkte mellem mennesker, fx ved at man glemmer at vaske hænder eller nyser, men de finder også vej ind i kroppen gennem den mad, vi spiser. Får man resistente bakterier med hjem fra udlandet uden at blive syg, er man bærer af bakterien, og det er ikke farligt i sig selv, men man kan smitte andre. Problemet opstår, hvis en resistent bakterie forårsager en infektion.
– Den sidste konsekvens af et højt resistensniveau er, at dødeligheden af infektionssygdomme vil stige. De infektioner man har været vant til, at man har kunne behandle, vil ikke kunne behandles, hvis de bliver forårsaget af multiresistente bakterier, forklarer Morten Sommer.
Antibiotika bruges mod en række almindelige infektioner såsom lungebetændelse, blærebetændelse og tuberkulose. Hvis en bakterie er resistent mod et antibiotikum, kan et andet bruges, men hvis bakterien er resistent mod flere typer, altså multiresistent, kan det være svært eller helt umuligt at behandle.
Vi kan ikke undgå, at der kommer resistente bakterier til Danmark, så derfor gælder det om at holde forbruget af antibiotika nede.
Niels Frimodt-Møller, professor i klinisk mikrobiologi på Hvidovre Hospital
Derfor mener læger i Danmark ofte, at det er bedre at begrænse brug af antibiotika og kun udskrive recept til bakterielle infektioner og ikke virusinfektioner som fx forkølelse, da overforbrug af antibiotika også skader de harmløse, vigtige bakterier i kroppen. Det vigtigste er, at bakterier ikke bliver resistente.
– Vi kan ikke undgå, at der kommer resistente bakterier til Danmark, så derfor gælder det om at holde forbruget af antibiotika nede, så meget som muligt, så vi ikke holder gryderne i kog og de resistente bakterier i live, forklarer Niels Frimodt-Møller.
Fremtiden er foruroligende
Niels Frimodt-Møller peger på, at vi i Danmark følger en streng receptpolitik, og læger uddannes i, hvilke antibiotika der skal bruges til specifikke bakterier. På hospitalerne screenes patienter, der kommer hjem fra udenlandske hospitaler, for resistente bakterier, så de ikke spreder bakterierne i Danmark. Men vi er afhængige af andre lande.
– Vi kan håbe på, at andre lande, der har en høj antibiotikaresistens, vælger at få en antibiotikapolitik, der begrænser deres forbrug. For hvis de bare fortsætter derudaf, som de gør nu, så risikerer vi at få et problem om 10 år, der altså vil betyde, at vi ikke kan bruge den antibiotika, vi har nu, siger Niels Frimodt-Møller.
Og Morten Sommer er enig i, at andre landes høje antibiotika forbrug skal begrænses.
– Det, der er vigtig for Danmark at gøre, er, at påvirke internationale retningslinjer og regler for, hvordan man bruger antibiotika, især i lande hvor man har et mere liberalt forhold til brugen af medicinen, siger Morten Sommer.
Han peger på, at der er steder i verden, hvor dødeligheden på infektioner man tidligere kunne behandle med antibiotika nu er op til 50% kort tid efter diagnose, og han understreger, at de værste konsekvenser af, at bakterier bliver multiresistente er, at vi kommer tilbage til en situation, der ligner den mennesket var i, før man fik antibiotika.