Ring til en tilfældig svensker

Foto: Public Domain Pictures. Ring på nummeret + 46 771 793 336, og få fat på en tilfældig svensker.
Foto: Public Domain Pictures. Ring på nummeret +46 771 793 336, og få fat på en tilfældig svensker.

For 250 år siden, i 1776, blev Sverige det første land i verden til at introducere en lov, hvor man afskaffede censur. For at markere 250-års dagen har Sverige nu, som det første land i verden, indført sit eget telefonnummer. Det betyder, at man kan ringe til en tilfældig svensker, hvor som helst i Sverige, når du vil. Nummeret er +46 771 793 336, og inden du griber telefonen, så vær lige opmærksom på, at opkaldet ikke er gratis, men takseres efter internationale takster.

Det er den Svenske Turistforening som står bag projektet.

De svenskere man kan ringe til deltagere gratis og får ingen træning. De skal blot downloade den svenske nummer-app og registrere deres nummer, så er de en del af opkaldstjenesten.

Læs også: WhatsApp bringer forstærket kryptering til din smartphone

Siden servicen blev lanceret den 6. april 2016, har der næsten været 14.000 opkald. Næsten en tredjedel af de opkald er fra USA og halvdelen fra Tyrkiet.

Svenskerne er nysgerrige – hvem mon ringer?

Vi har prøvet at ringe til nummeret og fik fat på 43-årige Linn Thore fra Umeå, som til dagligt arbejder som skolelærer. Vi spurgte lidt ind til hvorfor, hun havde valgt at deltage i projektet.

Læs også: Rekord få danskere flytter til Sverige

– Min mand og jeg valgte at installere appen på min telefon, fordi vi er meget nysgerrige. Vi synes, det er spændende at snakke med folk fra andre lande og kulturer, siger Linn Thore.

Linn Thore og hendes mand har fået omkring 5-6 opkald, efter de installerede appen fredag den 8. april.

Læs også: Udenlandsk bud på DSB-Sverige

– De fleste af dem som ringer lægger bare på igen, eller også er de virkeligt dårlige til engelsk. Så er det svært at have en samtale med dem. Men vi fik et opkald fra én fra Michigan i USA, dem kunne vi godt forstå. Dog var det en flok drenge, som var rigtigt fulde, så de grinte det meste af samtalen, siger Linn Thore.

Andre tiltag i Danmark

Hos VisitDenmark synes de, Sveriges tiltag er en sjov måde at få øget kendskabsgraden til deres land. Dog har de ikke i sinde, at oprette sådan en service i Danmark. De ville hellere ramme turisterne på en anden måde.

– Herhjemme ville vi gerne have vores turister til at dele deres oplevelse gennem vores Facebook og Instagram profiler. Vi har sat skilte op på seværdigheder rundt i hele Danmark, hvor der står: “Share”. Gennem det opfordrer vi de besøgende til at tage og dele et billede af dem selv gennem sociale medier, siger Mikkel Thrane Kommunikationchef hos VisitDenmark.

Han understreger, at en fordel ved at dele billeder er, at turisterne gerne ville have information om steder fra andre turister. Man kan herigennem få anbefalinger om steder, der er gode at besøge.

– Når så turisterne har delt deres billede, kan det være med til at øge kendskabsgraden til Danmark, siger Mikkel Thrane.