Der har været massiv opbakning under onsdagens demonstration, hvor over 20.000 rumænere, unge som ældre er gået sammen i protest, efter at en brand på et spillested endte med at koste 32 mennesker livet. Det har fået statsministeren, Victor Ponta, til at træde af sin post som statsminister, men ikke desto mindre står politikerne stadigvæk fast på planen om først at udskrive parlamentsvalg til december 2016.
Den offentlige sektor halter gevaldigt
Det politiske system i Rumænien bærer på mange måder stadigvæk præg af den kommunistiske tid, og det mener Ruxandra Lupu Dinesen, der forsker i EU’s østudvidelse i forhold til Rumænien på Københavns Universitet,
er en af grundene til, at landet i høj grad er præget af korruption.
– Regeringen og det politiske system hænger fast i gamle love og regler, der stammer fra kommunismens tid. Man har fra politisk side forsøgt at vedtage EU’s love uden at gennemtænke konsekvenserne, og det har gjort, at politikerne har mistet overblikket over det bureaukratiske system i landet, forklarer Ruxandra Lupu Dinesen.
Branden symboliserer ustabilitet
Myndighederne uddeler med løs hånd tilladelser til ejere af værtshuse, og det er ifølge Dinesen en mulig forklaring på den tragiske brand på spillestedet. Spillestedet havde kun én enkelt nødudgang, hvor de paniske gæster forsøgte at mase sig igennem for at undslippe branden.
– Branden bliver på den måde et symbol på bureaukratiets manglende stabilitet, siger Dinesen.
At den nu afgåede statsminister Victor Ponta sammen med andre politikere er blevet mistænkt og anklaget for at at tage del i flere korruptionssager i den seneste tid, hænger sammen med den store politiske indflydelse, som politikerne har på den offentlige administration, og det udgør et kæmpe problem for landets bureaukratiske udvikling, vurderer Dinesen.
– I det 25 år gamle politiske system er man fra befolkningens side vant til korruption på alle niveauer i samfundet, men ikke desto mindre er man efterhånden blevet træt af bureaukratiets kommunistiske tankegang, der kun har ført til en politisk stagnation af Rumænien, og derfor ønsker borgerne nu at vælte den siddende regering, forklarer Dinesen.
Læs også: EU-princip tømmer Rumænien for læger
Unge rumænere ser udlandet som eneste udvej
Myndighederne har gennem forskellige politiske tiltag forsøgt at komme korruptionen til livs ved blandt andet at indsætte den tyske Klaus Werner Ioahannis som landets præsident i 2014.
– Præsidenten er en vigtig faktor, da befolkningen i sin tid ønskede en politisk skikkelse, der ikke var involveret i korruptionssager og nationale politiske anliggender. Derfor ville befolkningen have en politiker udefra, forklarer hun.
Mange unge rumænere ser det dog, trods en stærk politisk skikkelse i form af Ioahannis, som en nødvendighed at flytte til udlandet for at komme væk fra det forældede politiske system og den omfattende korruption.
– Det er en ærgerlig situation, Rumænien ender med at stå i, for en af konsekvenserne bliver, at Rumænien ender med at stå med en udpræget mangel på veluddannet arbejdskraft, siger Dinesen.
Fremskridt i bekæmpelsen af korruption
Også EU’s egen Kommission for overvågning er de seneste år gået aktivt ind bekæmpelse af korruption i Rumænien, blandt andet gennem en skærpet observation på bureaukratiet med fokus på reform af retsvæsenet, og det mener Dinesen er vigtigt at holde fast i.
– De europæiske enheder observerer allerede landet i stor stil, og takket være et stort pres fra EU og USA, er flere korruptionsanklagede politikere blevet dømt. Hvis ikke dette var tilfældet, havde den politiske situation i Rumænien set meget værre ud end den reelt gør i dag, afslutter hun.
Desuden offentliggør Kommissionen hvert år en CVM-rapport (Cooperation and Verification Mechanism) og understreger, at der fortsat sker positive fremskridt.
Dacian Ciolos i spil om statsministerpost
Rumæniens nuværende uddannelsesminister, Sorin Campeanu, tiltræder statsministerposten midlertidigt, indtil præsidenten efter forhandlinger i parlamentet får udpeget den endelige kandidat. Det giver dog ingen mening med nyt valg, mener Dinesen.
– Det bliver højst sandsynligt de samme politikere, som lige nu sidder ved magten, der kommer til at danne den kommende regering med Socialdemokraterne i spidsen. Nu skal man have fundet en kandidat, der passer til koalitionen, siger hun.
Dacian Ciolos, den tidligere landbrugskommissær er kommet i betragtning, og står stærkest i forhold til at skulle overtage statsministerposten frem til det nye parlamentsvalg i 2016, ifølge EurActiv.
Dette kan gå hen og blive et muligt vendepunkt for rumænsk politik og bureaukrati, da Ciolos er en af de få politikere, der ikke har været involveret i korruptionssager.
