Vi skal hurtigst muligt blive uafhængige af Ruslands naturgas. Det mener Kathrine Alexandrowiz, Europa-parlamentskandidat fra Socialdemokraterne. Kun sådan kan vi sikre EU mod Rusland.
– Så længe Rusland kan lukke for gashanen til Europa, så nytter det ikke at true dem med våben.
Kathrine Alexandrowiz retter især opmærksomheden mod Ruslands gas, efter Lene Espersen (K) i en kronik i Berlingske Tidende i mandags foreslog, at Danmark skulle opruste militæret.
Rusland er en trussel
Ifølge Kathrine Alexandrowiz, er det vigtigt at kunne stå imod den trussel Rusland udgør. Men løsningen er ikke at svare igen med militær magt.
– Jeg er sikker på, at Putin ville elske at sætte hårdt mod hårdt, og han ville heller ikke have nogen problemer med, at det kom til at koste menneskeliv, siger Kathrine Alexandrowiz.
Russisk energi
Ruslands gasforsyning dækkede 32 procent – cirka en tredjedel – af EU-landenes forbrug af naturgas i 2010 ifølge de nyeste tal fra EU’s statistikbank Eurostat.
Sverige, Finland og Baltikum får næsten 100 procent af deres gas fra Rusland. Danmark og Storbritannien er i midlertidigt selvforsynende, fremgår det i en opgørelse fra Reuters i starten af marts.
Udover naturgas importerede EU-landene cirka 35 procent af deres olie og 27 procent af deres kul fra Rusland i 2010, viser tal fra Eurostat.
Kathrine Alexandrowiz mener, at de lande, der er storaftagere af russisk gas, bør omstille deres energiforbrug. Hun fremhæver især vedvarende energityper som en løsning på langt sigt.
Læs også: Forsker: Rusland ingen militær trussel mod EU
– Rusland er en militær stormagt, men ikke en økonomisk stormagt, og derfor er vi også nødt til at ramme dem der, hvor det gør ondt – og det er på pengepungen.
Neutrale parter skal mægle
Lave K. Broch, Europaparlamentskandidat fra Folkebevægelsen mod EU, er uenig med Kathrine Alexandrowiz.
– Man må have et bredere perspektiv end bare at se Rusland som en trussel, siger Lave K. Broch
Ifølge ham, er konflikten mellem Rusland og EU blevet optrappet af begge parter. Man skal fokusere på at løse konflikten mellem parterne i Ukraine i stedet for at fortsætte med at lave flere sanktioner.
– Der er brug for, at skabe sikkerhed for alle ukrainere og derfor er der brug for en upartisk mægler, der kan sætte sig ned sammen med de forskellige ukrainske grupperinger, Rusland og EU og prøve at finde en bæredygtig løsning for både det vestlige og østlige Ukraine, siger Lave K. Broch.
Mæglerne i konflikten kunne for eksempel være Norge, Schweiz, Brasilien eller Sydafrika. Lave K. Broch så dog helst, at de nordiske lande kunne føre en selvstændig udenrigspolitik og være mæglere i konflikten.
Ti racistiske ministre
Lave K. Broch fremhæver også, at ti ministre Ukraines nye regering er fra højre-nationalistiske partier, hvilket ifølge ham er en af de store årsager til, at Rusland gik ind i Krim. For ham at se, kan vi ikke nøjes med at se konflikten fra EU’s side.
– Denne konflikt er ikke sort og hvid. Der er høge i begge lejre og det er afgørende, at de ikke får mere vind i sejlene. Målet må være at skabe fred i Ukraine.