I infografikken kan du se fordelingen af klassekvotienterne i 2017. Du kan zoome ind på kortet og se navnene på kommunerne.
Nye tal fra Danmark Statistik viser, at klassekvotienten er faldet i 57 kommuner ud af 98, hvorimod den er steget i 34 kommuner, og de resterende 7 kommuner er uændrede siden sidste opgørelse. Gennemsnittet af elever pr. klasse i Danmark er lige nu 21, hvilket er et fald på 0,6 siden sidste års opgørelse.
Klassekvotienten er gennemsnittet af antal elever på en årgang. Hvis der er to 1. klasser, hvor der er 20 elever i den ene klasse og 22 i den anden klasse, så er klassekvotienten 21.
Martin Jensen, der er souschef for Højmeskolen i Odense Kommune, udtaler, at klassekvotienter bestemt er noget, de snakker om på Højmeskolen:
– Vi er selvfølgelig interesseret i, at der ikke er for mange i klasserne. Tidligere har der været et maksimum på 28 elever i hver klasse, og det, synes vi, er mange elever i forhold til den skole, vi har, fortæller Martin Jensen.
Læs også: Undervisningsministeriet: Folkeskoleforældre skal inddrages i børns læring
Karin Tweddell Levinsen, som er lektor på Aalborg Universitet og er tilknyttet Instituttet for Læring og Filosofi, bakker Martin Jensens udsagn op. Hun mener heller ikke, at det er antallet af eleverne, der er afgørende for læringen:
– Jeg har set eksempler på lærere, der har fået noget fantastisk ud af både små og store klasser, også hvor andre ville have sagt, at det ikke var muligt. Men jeg har også set det modsatte, siger han.
Om beslutningsforslaget
- 12. oktober 2017 blev der fremsat et forslag om et loft over antal elever i en folkeskoleklasse
- Der ønskes et antal på 24 elever, og at der ikke tages nye elever ind, hvis en anden rejser
- Det blev fremsat af Jakob Sølvhøj (EL), Stine Brix (EL), Henning Hyllested (EL), Christian Juhl (EL), Finn Sørensen (EL) og Nikolaj Villumsen (EL)
- Stigningen i antallet af elever i klasserne er en betydelig forringelse af kvalitet og undervisningsmiljø ifølge Enhedslisten
- behandling har endnu ikke fundet sted
Kilde: Folketinget
Flere faktorer på spil
Det handler derfor ikke nødvendigvis om at vælge den skole med færrest elever for, at dit barn opnår mest mulig læring, hvis man spørger Martin Jensen og Karin Tweddell Levinsen. Ifølge Karin Tweddell Levinsen er der nogle andre faktorer, der spiller ind.
– Det er cocktailen af didaktik, pædagogisk praksis og klassekultur. Det er hele summen, der betyder noget. Derfor er det svært at drage entydige konklusioner ud af et tal, siger hun.
Martin Jensen er enig i, at det handler om at få skabt det rigtige læringsmiljø for eleverne. Ifølge ham sker det ved, at personalet har kompetencerne til at lede klassen, så alle elever bliver set og hørt, og hvis læreren formår at gøre det, kan det være en fordel at være mange i en klasse.
– Det kan være en fordel at være mange, hvis læreren forstår at udnytte børnenes relationer, kompetencer og den måde, de arbejder på. På den måde kan man arbejde med klassen og udnytte, at eleverne kan påvirke og lære af hinanden, fortæller Martin Jensen.
Sådan gjorde vi: D. 14. marts opdaterede Danmarks Statistik tallene for klassekvotienterne for 2017, som var inspirationskilden. Herefter ringede journalisten til en forsker i læring og filosofi og efterfølgende til Højmeskolen i Odense Kommune, hvor souschefen havde mulighed for at give et telefoninterview.