Sådan skal Københavns nye bydel se ud i 2022

Promenaderne slanger sig i kanten af bydelen og indbyder til en gåtur langs vandet. På højbanen transporterer metroen effektivt københavnere rundt, og nede i gadeplan blander ældre havnebygninger sig med nybyggede ejendomme.

Sådan fremlægger det offentligt ejede udviklingsselskab, By & Havn, nogle af planerne for Københavns nye bydel Nordhavnen i en ny bog.

Bogen ”Nordhavnen – fra idé til projekt” er udgivet i forbindelse med, at man skal i gang med at bygge og realisere planerne for dele af Nordhavnen, og det fremgår af bogen hvordan bydelen skal have et varieret udbud til københavnerne.

”Byrummene får forskellige stemninger og vil rumme mange forskellige funktioner; butikker, caféer, ophold, leg, sport, kunst, aktiviteter på vandet, grønne områder og meget mere,” skriver By & Havn i bogen.

Vandet skal udnyttes
Det er særligt Århusgadekvarteret, som står over for at skulle udvikles i de kommende 7-10 år. Kvarteret er placeret i den indre del af Nordhavnen, i forlængelse af Århusgade og afgrænses af Nordbassinet, Kronløbsbassinet og Kronløbet.

Bydelen skal formes af dens beliggenhed ved havet. Broer og kanaler skal præge bybilledet, så robåde og motorbåde kan komme rundt. Ydermere skal bydelen gå helt til vandkanten, hvor alle havnefronter skal være offentligt tilgængelige i form af for eksempel promenader.

”De enkelte promenader udformes med forskellige udtryk og anvendelsesmuligheder – som fx ophold, siddemuligheder, anløbspladser, havnebad, vinterbad og vandsportsfaciliteter,” står der i bogen.

Nordhavnen er et billede på byens forandring
Byforsker John Pløger fra Roskilde Universitet (RUC) siger, at Nordhavnen er sidste skridt i den totale transformation af Københavns havneområder. Der er nemlig utrolig langt fra den traditionelle industrihavn til moderne byområder som Islands Brygge, Sydhavnen og den fremtidige Nordhavnen.

”Byens funktionalitet er blevet forandret, da alt der vedrører den traditionelle havn er forsvundet til for eksempel Asien. I stedet rykker den kreative middelklasse og kreative erhverv ind – det er dem, der har råd til at bo derude,” siger John Pløger.

Kreative erhverv kan være alt fra arkitektfirmaer og gallerier til reklamebureauer, og det er dem, som skal bære byens udvikling de kommende år. Med andre ord bliver udviklingen af Nordhavnen et billede på, hvordan man i stigende grad prioriterer den kreative middelklasse.

”Man satser på den veluddannede kreative middelklasse og de kreative erhverv, da man mener, at de skal bære byens udvikling,” som John Pløger siger.

Foruden udnyttelse af havet er det også vigtigt for By & Havn, at det er nemt at komme til og fra bydelen, og at Nordhavnens kendetegn bevares. Offentlig transport er allerede sikret i form af to vedtagne metrostationer, som med tiden skal blive til en højbane på i alt syv stationer. Derudover skal området udvikles, så man ikke ødelægger den gamle industrihavns kendetegn med høje siloer og lave toldbygninger.

”Disse sammenstød mellem lavt og højt er en helt særlig og stærk identitet ved Nordhavnen, som bliver videreudviklet i bebyggelsesplanen,” skriver By & Havn i bogen.

Folk skal lokkes ud til Nordhavnen
John Pløger bifalder, at havnen er blevet åbnet op mod vandet til glæde for byens borgere.
Men han frygter også, at Nordhavnen ikke vil blive udnyttet godt nok. Faren er, at københavnere ikke vil opsøge bydelen, og at det derfor kun vil være beboere i Nordhavnen, som vil bruge områdets tilbud.

”Der er en risiko for, at området vil virke dødt – at der ikke vil komme mennesker ud i Nordhavnen, som det er sket med Ørestad. Man kunne lægge nogle uddannelser derud for at skabe liv i dagtimerne – men derfor ville der stadig være ret dødt om aftenen og i weekenderne. Så det er en udfordring, hvordan man skal lokke københavnerne ud til bydelen,” siger John Pløger.

Læs også:

Se hvordan Nordhavnen kommer til at se ud

Et blik på en ny bydel i København