Se udviklingen: Sådan har Sorø Kommune ændret sig siden 1954

Sådan så Sorø midtby ud i 1954. Foto: Krak.

Sorø Kommune ser markant anderledes ud nu end den gjorde i 1954. På gamle luftfotos fra Krak kan man se den store udvikling fra de sidste knap 70 år, hvor nye boliger, industriområder og motorveje er præger landskabet.

Særligt er byerne Pedersborg og Frederiksberg vokset efter anlæggelsen af Vestmotorvejen og jernbanen.

Tidligere borgmester Ivan Hansen fortæller, om nogle af de udviklinger han var med til at få gennemført.

En nedslidt provinsby

Fakta om Sorø Kommune

  • Byen Sorø er grundlagt i 1100-tallet og har 7.999 indbyggere
  • Der bor 30.444 mennesker i Sorø Kommune (2023)
  • Jernbane som løber gennem Frederiksberg blev anlagt i midten af 1800-tallet
  • Sorø Akademi blev grundtlagt i 1586

Kilde: stiftsor.dk og Danmarks Statistik

Da Ivan Hansen blev medlem af byrådet i 1982, var Sorø en nedslidt provinsby, som havde brug for en kærlig hånd.

Ivan Hansen fortæller, at byrådet blev enige om en plan for hvordan man skulle istandsætte bymidten.

– Jeg kom i byrådet i 1982 og blev så borgmester i 1990. I slutningen af 80’erne gik man i gang med en byfornyelse fordi, bymidten var nedslidt på det tidspunkt. Hele vejen op igennem 90’erne fik vi så næsten fornyet hele den gamle bymidte. På godt 10 år fik vi givet byen et gevaldigt løft. Men det var ikke kun byfornyelse, men gader og baggårde, der også blev udbygget, siger Ivan Hansen.

Nedenunder kan du, sammenligne luftfotos fra 1954 med satellitbilleder fra 2020 af Sorø bymidte. Artiklen forsætter under billedet.

Frederiksberg blev et populært område for pendlere 

Frederiksberg blev et populært område, især for pendlere, og voksede derfor markant fra 60’erne og frem, fortæller Ivan Hansen.

– Det var i 60’erne og starten af 70’erne, hvor der skete en meget betydelig byudvikling rundt omkring i Danmark. I Sorø og nærområdet fik vi også flere store nye villakvarterer. Den gamle del af Frederiksberg, lige omkring stationsområdet, blev bygget ud med nye boliger.

Nedenunder kan du sammenligne luftfotos af Frederiksberg. Artiklen forsætter under billedet.

Storebæltsforbindelsen satte gang i opførelsen af Vestmotorvejen

Før 1993 var der ikke en motorvejsforbindelse mellem Slagelse og Ringsted. Derfor skulle indbyggerne i Sorø og nærområdet benytte de omkringliggende landeveje.

Sorø havde ellers længe prøvet at få anlagt en motorvej, men uden held. Ivan Hansen mener, at Storebæltsforbindelsen har spillet en vigtig rolle i at få anlagt Vestmotorvejen.

– I mange år havde vejdirektoratet et skilt hvor motorvejen skulle komme, og så et årstal for hvornår den skulle være færdig. Oprindeligt skulle motorvejen havde været færdigt væsentligt før, men det blev først i 1993. Det var som følge af, at man var begyndt med Storebæltsforbindelsen. Det havde aldrig gået, hvis man var gået i gang med opførelsen af broen, inden man havde lavet motorvejen, siger Ivan Hansen.

Pedersborg voksede efter motorvejen stod færdigt 

Efter de nye transportmuligheder, som kom i forbindelse med opførelsen af Vestmotorvejen, voksede Pedersborg fra et par gårde til et nyt boligområde med tilhørende industri.

Efter den store udvidelse af området ved jernbanen i Frederiksberg, rykkede byrådet boligudviklingen videre til Pedersborg, fortæller Ivan Hansen.

– Frederiksberg var populært, fordi folk der skal bruge togene let kunne hoppe på ved stationen. For cirka 15-20 år siden stoppede vi så udvidelsen i Frederiksberg. Vi rykkede boligudviklingen mod nord, ved Pedersborg, ud mod motorvejen.

– Det ser man tit, f.eks. med Femernforbindelsen og de nye jernbaner, at når man laver sådanne projekter, så kaster det nye byggeprojekter af sig, siger Ivan Hansen.

Nedenunder kan du sammenligne luftfotos Pedersborg. Læg mærke til opførelsen af motorvejen. Artiklen forsætter under billedet.

Byudviklingen vil i fremtiden komme til de mindre byer i Sorø Kommune

Men det ikke kun byerne nær Sorø, som i fremtiden vil have spændende nye projekter.

Formand for Natur-, Teknik- og Planudvalget, Bo Christensen (K) fortæller, at byudviklingen bliver mere balanceret i fremtiden. Derfor vil de mindre byer, som f.eks. Dianalund og Stenlille også vokse i de kommende år.

– Det bliver balanceret selvom, at efterspørgslen nok stadigvæk vil være ret stor i den sydlige del. Der er stadig byggerier som ikke er færdiggjort, eller som ikke er startet endnu. Derfor vil der stadig være noget vækst i sydområdet de næste år. Vi har lagt ind i vores planlægning for kommuneplanen, at de mindre byer skal sættes i spil, som f.eks. Stenlille, Dianalund og Ruds-Vedby. Det er lagt ind i kommuneplanen, at der skal skrues op for tilvæksten der, Siger Bo Christensen.

Nedenunder kan du sammenligne luftfotos af Dianalund og Stenlille som også er vokset en del siden 1954. Artiklen forsætter under billedet.

Naturbeskyttelse og grøn strøm vil sætte dagsorden for de kommende år 

Ligesom resten af landets kommuner er Sorø også optaget af, hvordan de kan være med i den grønne omstilling. Bo Christensen fortæller, at der skal opføres solceller og anlæg, der kan oplagre den grønne strøm i fremtiden.

– Vi har planlagt solcelleparker, der allerede er vedtaget i nogle områder, og som kan generere markant mere strøm, end vi selv forbruger. Vi har også givet tilladelse til en etablering af en batteribank. Den kan lagre den billige strøm, som kan forbruges, hvis strømmen er dyr, siger Bo Christensen.

Naturen er en vigtig del af Sorø Kommune og er noget af det, som gør Sorø Kommune allermest attraktivt for tilflyttere. Naturbeskyttelse bliver også et af de temaer som Sorø byråd vil skulle debattere i fremtiden.

Lige nu er der mangel på grus i hele landet, som bruges i store mængder til byggeprojekter, men også ødelægger landskabet når det skal udgraves. Spørgsmålet om grusgrave er også noget der fylder hos Sorø Kommune, da det er en ressource Sorø har meget af, fortæller Bo Christensen.

– Vi lever i en kommune med meget grus, men det danske samfund mangler grus, og presser på at få den ressource. Der vil være interesser som gør, at man skal grave skove op for at udvinde den ressource. Derfor skal vi give vores mening tilkende over for Region Sjælland. Vi kan ikke både passe på naturen og samtidig grave den op, siger Bo Christensen.

Nedenunder kan du sammenligne luftfotos af hvordan landskabet ændrer sig når grus udgraves. Grusgraven ligger lidt nord for Pedersborg.