Det er ikke nemt at sejle en kajak eller træde vandcyklen igennem en grøn sø. Bland andet derfor har Københavns Kommune valgt at høste vandplanter i Peblinge og Sortedams Søerne. Det har været en årlig begivenhed de seneste fire år. Men næste sommer når Søerne igen skal høstes, bliver det med en ny specialbygget båd. En mejetærsker på vand.
»Vi arbejder hele tiden på at optimere metoderne inde i Søerne, for det er ret dyrt at foretage de her høstninger. Nu har vi i samarbejde med vores entreprenør set på muligheden for at investere i en særlig grødeskæringsbåd, som er langt hurtigere og med mindre mandskab kan foretage de her opsamlinger,« siger Dorthe Rømø, biolog og projektleder i Københavns Kommunes teknik- og miljøforvaltning.
Et 10 meter langt badekar
Det bliver noget af et syn, der venter københavnerne næste sommer, når den nye båd skal på vandet for første gang. Mikkel Fagerbo er miljøteknikker i HedeDanmark a/s, der står for høstningen af Søerne. Han glæder sig til at komme i gang med næste års høst.
»Båden ligner et stort badekar. Den er firkantet, 10 meter lang og så har den nogle transportbælter, hvor grøden kører op på og lander oppe i et lastrum. På siden sidder der nogle fingerklippere, der skærer vandplanterne over. Man kan godt kalde det en høstemaskine på vand.«
Høstmaskinen på vand koster i omegnen af halvanden million kroner, men ifølge Mikkel Fagerbo er det en langt bedre måde at høste på.
»Indtil nu har vi kørt med gravemaskiner på begge sider af søen og kørt en wire igennem vandet, hvor man tager alt, hvad der er af grøder. For det første lavede vi en masse skader på stierne, fordi vi kørte med store tunge gravemaskiner. Samtidig så tager vi alle planter op. Både de gode og de dårlige. Det vil vi helst prøve at undgå ved at kunne differentiere høsten.«
En grøn sø kan godt være end sund sø
Selvom søerne kan se grønne og grumsede ud til tider, så er de sunde og raske. Vandplanterne er nemlig ikke dårlige for søer, tværtimod. De er vigtige, fordi de har en stabiliserende effekt på bunden, og fordi de fungerer som skjulested for fiskeynglen og mindre dyr i Søerne, hvilket er vigtigt for at bibeholde en god økologisk balance. Problemet er derimod vandpesten.
Den primære grund til at man høster søerne, er dog ikke vandpesten. Ifølge Dorthe Rømø handler det i bund og grund om et æstetisk ønske og en forventning om, at Søerne er spejlblanke.
»Havde de her søer ligget i et naturområde, så havde man ingenting gjort. Vi har vandplanter i søen, og det er egentlig rigtig godt. Jo det henfalder, og så lugter det lidt, men sådan er det i naturen. Men fordi vi er inde byen, så er der bare nogle helt andre krav til, hvordan tingene skal være. Og det er vi så underlagt, og der er en forventning om, at vi forholder os til og gør noget ved.«
Høsten skal bruges til økologisk landbrug og biogasanlæg
Når grøderne er blevet høstet de seneste år, er de blevet hevet op på stierne omkring søerne. Her har de ligget og lugtet og været til gene for forbipasserende. Det er der en god grund til, at de gør.
»Det er ikke altid lige nemt at samle grøderne op, fordi de ligger mellem træerne. Desuden skal de dræne lidt af, for det koster forholdsvist mange penge at komme af med. Så jo mere vand der er i, des dyrere er det at komme af med. Så hvis det ligger i nogle dage, eller en uge, så tørrer det lidt ud,« fortæller Mikkel Fagerbo fra HedeDanmark a/s.
Sidste år blev der hevet omkring 900 ton grøde op af Søerne, og da det koster cirka 400 kr. pr. ton, er det en dyr affære. Det er der nu fundet en løsning på.
»Grøderne er ret rene, så vi arbejder på at kunne bruge dem til biogasanlæg eller økologiske landbrug i stedet for at køre det på deponi, hvor det koster penge at komme af med. På den her måde er det næsten gratis at komme af med,« siger Mikkel Fagerbo.
Hvis man skal se det nye vidunder på vand, skal man opholde sig omkring Søerne mellem juni og oktober næste år.
Læs også: