– Jeg vil gerne opfordre alle til at stoppe med at bruge ordet lykkepiller.
Sådan lyder det fra sognepræst i Vester Nebel Kirke, Dennis Voss Stengaard, der selv har oplevet, hvordan pillerne kan gøre en forskel for folk, som har det rigtigt dårligt. Dennis Voss Stengaard har diagnosen maniodepressiv.
Hans opråb kommer i kølvandet på en historisk stor undersøgelse, der slog fast, at antidepressiv medicin virker. En nyhed som flere store medier bragte for en måned siden. Men langt fra alle skriver kun om antidepressiver, og det får nu kritik af Dennis Voss Stengaard og flere andre.
En søgning i den journalistiske artikeldatabase Infomedia viser, at landsdækkende aviser de sidste 12 måneder har brugt ordet “lykkepiller” i 344 artikler. I samme periode skrev journalister om “antidepressiv medicin” i 605 artikler. Altså lidt under dobbelt så mange gange som “lykkepiller”.
Det er problematisk, at så mange betegner medicinen som piller, der gør folk lykkelige, mener Poul Videbech, der er professor i klinisk psykiatri og overlæge ved Psykiatrisk Center Glostrup. Ordet har en forkert klang, lyder kritikken fra overlægen:
– Lykkepiller er et afskyeligt navn. Det giver et latterligt skær over medicin, der redder menneskers liv, siger han.
Voldsomme bivirkninger
Ordet lykkepiller får medicinen til at lyde som letkøbt løsning. Men medicinen er i virkeligheden det modsatte.
– Det hjælper mennesker med svære depressioner og voldsomt angst. Pillernes bivirkninger er så voldsomme og ubehagelige, at ingen mennesker ville tage dem, hvis de ikke var meget syge, siger han.
Da Dennis Voss Stengaard stod frem med sin historie, mødte præsten en masse mennesker, der ligesom ham følte, at ordet lagde et pres på dem.
Lykkepiller er et afskyeligt navn. Det giver et latterligt skær over noget medicin, der redder menneskers liv
Poul Videbech, overlæge ved Psykiatrisk Center Glostrup
1. Nedtrykthed og tristhed
2. Nedsat lyst og interesse
3. Nedsat energi og øget træthed
Kilde: Psykiatrifonden
– Jeg snakkede med flere, som ikke ville starte på medicinen, fordi ordet ‘lykke’ fik dem til at tænke, det var et personligt ansvar at få det godt igen. Ligesom mange trappede for tidligt ud af samme grund, siger han.
Medierne har et ansvar
Medieforsker og lektor i journalistik ved RUC Jannie Møller Hartley har forsket i kampen mellem fagpersoner og journalister. Hun forklarer, at diskussionen af lykkepiller vs. antidepressiver tager udgangspunkt i en klassisk mediediskussion.
På den ene side skal medierne forsimple, formidle og fange læseren i håbet om at oplyse dem. På den anden side har medierne et ansvar for at afdække sagerne fagligt og korrekt.
I sagen om lykkepiller er ordet ifølge Jannie Møller Hartley så upræcist, at medierne burde stoppe med at bruge det.
– I det her tilfælde vil det være en god idé at ændre ordvalget, fordi det er misvisende. Det virker oldnordisk, at medierne blive ved med at kalde antidepressiv medicin for lykkepiller, siger hun og henviser til, at de fleste danskere godt ved, hvad antidepressiver er.
Ekstra Bladet: Vi kalder pillerne det, danskerne kalder dem
Et af de medier, der ifølge Infomedia-søgningen bruger ordet hyppigst, er Ekstra Bladet.
– Ja, vi kalder det lykkepiller. Det gør vi, fordi det er et ord, som ringer en klokke i hovedet på danskerne, siger Casper Hjorth, der er redaktionschef på avisens sektion privatliv.
Han vil ikke kommentere, hvorvidt det er misvisende at bruge ordet. Han vil dog tænke over brugen lykkepiller fremadrettet, når journalisterne skriver om medicinen:
– Jeg vil tage eksperternes udsagn til efterretning, og vi vil have en diskussion om, hvorvidt vi fortsat skal blive ved med at bruge ordet lykkepiller, siger han.
Ekstra Bladet har de sidste 12 måneder skrevet 19 artikler, hvori ordet “lykkepiller” optræder.
Sådan gjorde vi: Artiklen udspringer af en undren over mediernes brug af ordet lykkepiller i forbindelse med offentliggørelsen af artiklens omtale studie. Kilden Dennis Voss Stensgaard er fundet via internetresearch, mens journalisten kendte Poul Videbech fra tidligere arbejde. Ekstra Bladet kontaktede vi på baggrund af vores søgning i artikeldatabasen Informedia.