Smarthphones kan redde liv efter katastrofer

Folk, der er hårdt ramt af tørke eller et jordskælv, vil med udviklingen af smartphones blive nemmere at hjælpe.

Med et nyt spørgeskemaprogram til Nokia, kaldet Nokia Data Gathering Tool (NDG), kan organisationer gennem lokale interviewere indsamle info om folks behov efter katastrofer. Det skaber en tovejskommunikation, som kan redde liv.

 Hos den danskbaserede organisation International Media Support (IMS) har man testet værktøjet: 

 – Det er meget brugervenligt. Du kan sende folk ud i alle mulige verdenshjørner, og så melder telefonerne tilbage fra marken lige med det samme. Det har indlysende fordele i katastrofesituationer. Så du kan f.eks. bruge det til at finde ud af, hvor omfangsrig en koleraepidemi er og hvor mange mennesker er berørt af et jordskælv, og hvad deres behov er, siger Jesper Strudsholm, Zimbabwe Programme Manager hos IMS.

 Hos Dansk Røde Kors er man også begyndt at bruge smartphones i nogle projekter, men man er stadig skeptiske i forhold til at indsamle alt data på smartphones:

 – Vi er jo i den vestlige verden så forjættede på smartphones og alt det man kan med den. Men der, hvor vi arbejder, er der jo ikke nødvendigvis 3g-dækning, fortæller Claus Olsen, IT-chef hos Dansk Røde Kors.

Nokia Data Gathering Tool

NDG er et open source program udviklet af Nokia til humanitære organisationer. Programmet bruges ganske enkelt til at foretage spørgeskemaer. Idet spørgeskemaet er færdiggjort, bliver det koblet sammen med GPS-koordinaterner fra telefonen og automatisk sendt til en server, der sammenligner dataene med andre spørgeskemaer. Den hurtige videresending af data kan redde menneskeliv.
 

– Det har den fordel, at man ikke skal sidde med sådan nogle papirspørgeskemaer og taste dem ind bagefter igen. De bliver transporteret direkte til den her database via mobiltelefonnettet, forklarer Jesper Strudsholm.
 

Selvom dataen bliver sendt hurtigere, påpeger Claus Olsen, at selve udførelsen af spørgeskemaer på smartphones vil være langsommere end, hvis man gør det på papir. Samtidig stiller NDG krav til infrastrukturen i udviklingslande:
 

– Den har du i større byer – også i afrikanske lande. Men du har det ikke nødvendigvis ude i bushen eller i et jordskælvsområde. Og så begynder det at blive problematisk at lægge sin datasamling op på et værktøj, der måske ikke virker, siger Claus Olsen.   

Testet i Zimbabwe
 

IMS har sammen med organisationen Humanitarian Information Facilitation Centre (HIFC) testet NDG i et projekt, hvor de undersøgte adgangen til medicin. 30 interviewere blev udstyret med en smartphone og fik en dags undersvisning.
 

Projektet mødte problemer med manglende el, mobilnetværk og enkelte interviewere, der glemte hvordan de skulle tænde telefonen. Alligevel lykkedes det i løbet af seks dage at indsamle 2500 spørgeskemaer. Og på trods af dårlig netforbindelse lykkedes det at sende 1800 af de spørgeskemaer med det samme.
 

Spørgeskemaerne har givet vigtig information om hvilken livsvigtig medicin, lokale folk i Zimbabwe ikke har adgang til. Det hjælper humanitære organisationer med at planlægge effektive løsninger. Interessen for NDG er nu vokset i Zimbabwe, hvor andre organisationer vil bruge værktøjet.
 

Hos Røde Kors, ser man dog også potentialet i smartphones på nogle områder:
 

– Der er nogle situationer, hvor det absolut er interessant. Det er f.eks. når vi har behov for at tage et billede af noget og geotagge det, siger Claus Olsen