Det varer formentlig ikke længe, før spædbørn kan blive født med DNA-materiale fra to forældre og en lille mængde fra et tredje menneske. Engelske forskere fra HFEA (Human Fertilisation and Embryology Authority) arbejder nemlig på at få grønt lys fra den britiske regering til at måtte udskifte en syg celledel af en kvindes ægcelle med en andens kvindes raske DNA-materiale, skriver engelske BBC.
– De teknikker, vi arbejder på, vil kunne hjælpe hundredvis af kvinder til at få sunde børn, siger en af pionererne inden for feltet, professor Doug Turnbull, fra Newcastle Universitet til BBC.
Læs mere her: Three-person IVF moves closer in UK
Hvert år fødes omkring et ud af to-hundrede spædbørn med syge såkaldte mitokondrier, som de har arvet direkte fra deres mor. Disse børn vil kunne reddes fra alvorlige og i værste tilfælde dødelige sygdomme, oplyser HFEA i en ny pressemeddelelse.
Se HFEA’s pressemeddelelse her
Ikke på vej til Danmark
Men selvom teknikken kan forhindre, at kvinder med syge mitokondrier giver sygdomme videre til deres børn, skal man ikke forvente, at metoden bliver indført i Danmark i den nærmeste fremtid.
– Teknikken med at udskifte syge mitokondrier med raske er ikke på vej til Danmark, for det er stærkt eksperimentelt og endnu alt for usikkert og uansvarligt, siger klinikchef på Rigshospitalets fertilitetscenter Søren Ziebe. Han fortæller, at der allerede er født amerikanske børn med DNA fra tre mennesker. Men på grund af komplikationer, hvor nogle af børnene b.la. blev født med downsyndrom, forbød man hurtigt denne form for gensplejsning i USA.
Man glemmer barnet
Etisk Råd er også stærkt kritisk over for udbredelsen af denne DNA-teknik.
– Der er en lang række forhold, der taler imod det her. Ikke mindst de risici og mulige langsigtede konsekvenser, man ikke kender i dag. Det er helt afgørende, at vi tænker på den part, der ikke bliver hørt, og det er barnet, siger Jacob Birkler, der er formand for Etisk Råd.
I Etiske Råds redegørelse ’Etiske aspekter ved nye typer af stamceller og befrugtningsteknikker’ fra 2010 fremgår det, at rådet enstemmigt anbefaler, at metoden ikke bliver indført i Danmark. Begrundelsen lyder b.la., at ’menneskelige æg, der bruges til befrugtning, ikke må være manipulerede’.
Læs hele redegørelsen ’Etiske aspekter ved nye typer af stamceller og befrugtningsteknikker’
Engelsk skepsis
I England er der bred folkelig opbakning til at tillade den nye DNA-teknik, understreger Professor Lisa Jardine, der er leder af HFEA i sin pressemeddelelse. Men der er dog også skeptiske englændere, der rejser spørgsmålstegn ved, om teknikken er etisk og medicinsk forsvarlig.
HFEA forsikrer derfor, at en ændring af loven for udskiftning af mitokondrier kun må være møntet på at overvinde alvorlige sygdomme, og at der derfor stadig bør være forbud mod at pille ved det DNA-materiale, der indeholder en persons øvrige genetiske kode, skriver BBC.
Som at skifte to spejlægs blommer
Rent praktisk fungerer teknikken således, at man putter cellekernen fra kvinden med mitokondriesygdommen ind i en anden kvindes ægcelle, hvor man har fjernet selve cellekernen. Det svarer til at udskifte et batteri og har derfor ingen indvirkning på den DNA, som bestemmer faktorer som udseende, skriver BBC, som også giver en mere pædagogisk forklaring på teknikken: ’Det er ligesom at tage to spejlæg og skifte æggeblommerne’.
Forkert prioritering
Klinikchef på Rigshospitalets fertilitetscenter, Søren Ziebe, afviser, at den danske fertilitets-forskning og indsats halter bagefter udviklingen i England.
– Vi er overhovedet ikke bagud. Tværtimod, for vi vælger behandlinger, der kommer mange til gode. Vi hjælper med at lave hver tiende danske baby, og i England skulle de hellere hjælpe alle de barnløse, i stedet for at hjælpe de utrolig få mennesker, der er ramt af mitokondriesygdomme, siger Søren Ziebe.