Solrød Kommune har flest elever i klasserne

Solrød er den kommune med flest elever pr. klasse i Region Sjælland.
Arkivfoto: Piqsels

22,6 elever per klasse.

Det er resultatet, når Danmarks Statistik udregner,  hvor mange elever, der i gennemsnit er i en klasse i Solrød kommunes grundskole.

Det betyder, at blandt de 17 kommuner, der er i Region Sjælland, er Solrød Kommune den med flest elever per klasse.

Klassekvotienter i Region Sjælland

  • Greve: 21.8
  • Køge: 21,1
  • Lejre: 20,3
  • Roskilde: 20,8
  • Solrød: 22,6
  • Faxe: 20,4
  • Guldborgsund: 19,8
  • Holbæk: 20
  • Kalundborg: 17,5
  • Lolland: 20,3
  • Næstved: 21,2
  • Odsherred: 17,7
  • Ringsted: 20
  • Slagelse: 20,2
  • Sorø: 21,3
  • Stevns: 20,2
  • Vordingborg: 19,8

Kilde: Danmarks Statistik

Solrød Kommune har ligget højest indenfor regionen i mange år i træk. Skoleleder på Munkekærskolen, Carsten Hansen, er overrasket over tallet, men synes ikke det lyder så slemt. Han erkender dog, at nogle af klasserne på skolen er meget store.

– I indskolingen er det bekymrende at have 27-28 elever pr. klasse, som vi eksempelvis har i børnehaveklassen. Men som gennemsnitligt tal synes jeg ikke, det er bekymrende. Jeg kan godt leve med, at der er enkelte klasser med 27-28 elever. Disse klasser prioriteres med flere voksne i hver klasse, siger Carsten Hansen.

Skolelederen forklarer, at interessen for skolerne i Solrød Kommune er stor, og at dette kan påvirke klassekvotienten.

– Det kunne være skønt, hvis der ikke var klasser med 27-28 elever. Vi har stor søgning, også udenfor kommunen, og det kommer jo til at betyde, at klasserne bliver fyldt op godt og grundigt. Men jeg ville jo hellere have at alle klasser havde 20-23 elever. Det ville være optimalt, siger Carsten Hansen.

Der kan ikke ses en sammenhæng mellem elevernes præstationer og klassekvotienter.
Peter Allerup, Professor ved Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse

Mærkesag for politikerne

Lokalpolitikerne i Solrød er dog ikke lige så overraskede over tallet som Carsten Hansen. Emil Blücher fra Liberal Alliance har længe haft fokus på folkeskolerne i kommunen.

– Vi går til valg på, at klassekvotienten skal ned. Vi vil gerne have den tekniske fordeling ned på 22 ved børnehavestart, så vi kan rumme tilflyttere. Som det er lige nu, har man en teknisk fordeling på 25, og så kommer der jo tilflyttere til, hvilket betyder de fleste skoleklasser kommer op på 27-28 elever, siger Emil Blücher.

Læs også: Sådan er de nye klassekvotienter

Per Laursen fra De Radikale synes ligeledes, at det er ærgerligt med den høje klassekvotient. Hans mærkesag er at se på muligheden for at få en skole mere i kommunen.

– Vi i de Radikale foreslog i 2017, og vi gør det igen, at vi skal have en ny lille folkeskole, som supplement til de to store skoler ved Solrød Strand. Både for at få klassekvotienterne ned men også for at give et tilbud til de børn, som er sensitive og har svært ved at magte store skoler og den larm, de medfører.

Begge kandidater har dermed konkrete løsningsforslag, når det kommer til at nedbringe klassekvotienten i kommunen.

Høje klassekvotienter betyder ikke dårlige elever

Men er der så overhoved behov for at nedbringe klassekvotienterne i kommunen?

Ifølge Professor ved Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse, Peter Allerup, er høje klassekvotienter ikke nødvendigvis en dårlig ting.

– Det er ikke en umiddelbar negativ konsekvens, at der er mange i et lokale. Dette ses tydeligt på universiteterne, hvor der kan sidde 400 i et auditorium. Der kan man godt føle sig lille i forhold til lærens opmærksomhed, men det er jo ikke ensbetydende med, at man ikke lærer noget. Den type pædagogik tager udgangspunkt i, at der er mange elever, siger Peter Allerup

I folkeskolesammenhæng har eleverne dog lovmæssige krav på individuel opmærksomhed. Her kan høje klassekvotienter betyde, at eleverne har mindre tid til at evaluere sammen med læren.

– Det går især ud over den form for feedback, som vi kalder for formativ evaluering. Det vil altså sige, når man sætter sig ned overfor eleven og forklarer, hvad der er godt og skidt i de præstationer, eleven har leveret. Dette lider tungt under, at der er mange at skulle dele denne slags opmærksomhed med, siger han.

Mange børn giver ikke dårligere elever

Omvendt er folkeskolens undervisning indrettet således, at det ofte er underordnet, om der er få eller mange i klassen.

– Det vi kalder den mere normative evaluering, hvor man underkaster sig almindelige prøver og tests, der er det ligegyldigt, om man er mange eller få i en klasse. Der er jo en del af undervisningen, som består i, at læren uddeler en type opgaver, som eleverne skal sidde og arbejde med selv. Det kan godt være uafhængigt af, om der er få eller mange elever i klassen.

  • TIMSS-undersøgelsen: Undersøger danske elevers matematikkundskaber og sammenligner dem med udenlandske elevers matematikkundskaber.
  • PIRLS-undersøgelsen: Undersøger danske elevers læsekompetencer og sammenligner dem med udenlandske elevers læsekompetencer.

Kilde: Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse

Når det kommer til elevernes præstationer, er Peter Allerup ikke bekymret for klassekvotienterne.

– Der kan ikke ses en sammenhæng mellem elevernes præstationer og klassekvotienter. Det viser TIMSS-undersøgelsen og PIRLS-undersøgelsen, siger han.

Sådan gjorde vi: Inspiration til artiklen blev fundet ved at læse mærkesager for politikere i Solrød. Flere af politikerne havde som mærkesag at nedbringe klassekvotienten kommunen, hvorfor journalisten tjekkede landets klassekvotienter på Danmarks Statistik. Alle interviews er foretaget telefonisk.