I Danmark er det de færreste kvinder, der vælger at føde hjemme. Nærmere bestemt udgør hjemmefødsler omkring 1,5 procent af landets godt 57.000 årlige fødsler. Selvom det ikke er noget højt tal, placerer det alligevel Danmark på en andenplads i forhold til resten af Norden. Klik selv rundt på kortet for at se, hvordan tallene er for resten af Skandinavien.
I Island, der har Nordens højeste antal hjemmefødsler, er det omkring 2 procent af landets godt 4.500 årlige fødsler, der foregår i hjemmet. For Norge og Sverige er tallene henholdsvis 2 og 1 promille, imens Finland skraber bunden med kun 10-12 hjemmefødsler om året, svarende til 0,2 promille.
Det oplyser Karen Ingversen, der er projektkoordinator i projekt Nordic Homebirth. Et fælles nordisk forskningsprojekt, der har registreret alle planlagte hjemmefødsler i Skandinavien siden 2009.
Læs også: Jordemødre kræver ligeforhold for hjemmefødende
Forskellige vilkår
Ifølge Karen Ingversen hænger de forskellige tal sammen med landenes forskellige vilkår og rammer:
– Det er klart, at når der i Island tilbydes en jordemoder, man kender, så er det meget mere attraktivt at føde hjemme. Og så betyder det selvfølgelig også meget, at det offentlige betaler i Island og Danmark. Når man i Sverige skal betale op mod 20.000 svenske kroner for at føde hjemme, er det klart, at det ikke er ligeså attraktivt som at føde på hospitalet. Det er jo ikke nogen besættelse eller religion, at man absolut skal føde hjemme. De fleste kvinder kigger på, hvad der er af muligheder, og hvad der lyder rart, før de beslutter sig for, hvordan de vil føde, lyder hendes vurdering.
I Danmark har alle kvinder ret til at føde hjemme og til at få stillet en offentlig jordemoder til rådighed. Den ret har man ikke i Sverige, hvor man i det meste af landet skal betale op mod 20.000 svenske kroner, hvis man vælger at føde hjemme. Kun i enkelte kommuner omkring Stockholm er det det offentlige, der dækker.
De sparsomme muligheder for offentligt finansierede hjemmefødsler har givet grobund for den såkaldte ‘Freebirth bevægelse’, hvor et stigende antal kvinder vælger at føde helt uden jordemoder:
– Det er heldigvis ikke kommet til Danmark, for det er altså lidt farligt. Det kunne jeg ikke anbefale nogen. Det lyder nok meget romantisk, men man har jo ikke en kinamands chance for at vide, hvordan barnet har det, siger Karen Ingversen.
I Norge skal man selv betale dele af jordemoderens honorar. Til gengæld har det norske svar på Sundhedsstyrelsen, Helsedirektoratet, siden 2013 udsendt faglige nationale retningslinjer for hjemmefødsler.
I Island, der har Nordens højeste procentvise antal hjemmefødsler, betaler det offentlige alle hjemmefødsler. Der er mange førstegangsfødende, der vælger at føde hjemme, og Karen Ingversen vurderer, at antallet af islandske hjemmefødsler vil stige i løbet af de kommende år:
– Jeg forventer, at det tal kommer til at stige i de kommende år, fordi de har så mange førstegangsfødende. Når kvinder først har født hjemme én gang, vælger de fleste at føde hjemme igen.
Læs også: Det er vores fødsel, ikke hospitalets