Foto: Netavisen.
Regnen siler ned på Slangerup Stadion og gør kunstgræsbanen både glat og våd. Det danske para-fodboldlandshold spiller opvisningskamp mod Slangerups u-15 drengehold som afslutning på et arrangement med handicapfodbold i fokus. På banen løber 25-årige Glenn Sambleben, der for flere år siden spillede fodbold på et lovende niveau.
– Jeg var på vej til Superligaen. Jeg startede i Ledøje-Smørum, og så røg jeg til AB. Derfra kom jeg til Lyngby, og så skulle jeg være røget videre med dem. Men så skete min ulykke, forklarer Glenn Sambleben
Læs også: Nyt logo skal få flere handicappede til at dyrke idræt
Den 18. september 2010 var Glenn Sambleben ude at køre en tur. Ved Frederikssundsvej ved Veksø overså en buschauffør sin højre vigepligt og kørte ind i Glenns bil. Glenn mistede sin bedste ven i ulykken, og han lå selv på hospitalet i et års tid. Efter en uge i respirator trak han selv vejret, men udsigterne var ikke gode for ham.
– Alle hospitalsmedarbejderne rådede nærmest min familie til at slukke for mig, for de troede aldrig, at jeg ville vågne op. Da jeg så vågnede, troede de ikke, at jeg kunne gå. Og da jeg så begyndte at gå, skulle jeg ikke kunne snakke. Sådan rykkede jeg hele tiden grænserne, siger Glenn Sambleben.
Lige pludselig en eftermiddag siger de: ”Vi har fundet noget handicapfodbold i Ballerup”. Så kigger jeg bare på dem og spørger: ”Er I dumme? Handicapfodbold? Jeg skal da ikke spille rundt med sådan nogle tosser i kørestol”.
Glenn Sambleben, fodboldspiller på det danske para-landshold
”Jeg skal ikke spille med tosser i kørestol”
I dag løber Glenn Sambleben rundt på kunstbanen i den rød-hvide trøje med rygnummer syv, og han spiller en offensiv rolle på landsholdet. Det har dog ikke altid ligget i kortene, at han skulle spille handicapfodbold efter ulykken. Efter et ophold på Center for Hjerneskade og en lang genoptræning prøvede han at træne med sit gamle hold i Smørum. Han havde dog svært ved at følge med, og han var ked, at han skulle træne for sig selv i den anden ende af banen.
Fakta om handicapfodbold for lettere handicappede
- Det er for handicappede med fysisk handicap eller spastikkere.
- Man inddeler spillerne efter graden af handicap.
- På para-landsholdet finder man spillere med handicap i graderne 5-8, hvor grad 8 er det mindste handicap.
- I de højeste rækker spiller man 7-mandsfodbold, mens man i den laveste række spiller 5-mandsfodbold.
- Man spiller fodbold efter almindelige DBU-regler, dog med to ændringer: Man må trille indkastet ind i stedet for at kaste over hovedet, og man må kaste målspark ud.
- Der findes også handicapfodbold for udviklingshæmmede.
Kilde: Parasport Danmark
– Jeg troede, at fodbolden for mig var død. Men min onkel og familie vidste godt, hvor meget jeg holdt af fodbolden, så de begyndte at lede efter nogle muligheder. Lige pludselig en eftermiddag siger de: ”Vi har fundet noget handicapfodbold i Ballerup”. Så kigger jeg bare på dem og spørger: ”Er I dumme? Handicapfodbold? Jeg skal da ikke spille rundt med sådan nogle tosser i kørestol”, forklarer han.
Læs også: Dansk europamester i para-badminton: Jeg ser ikke mig selv som handicappet
Glenn Sambleben kan ikke huske ulykken og sit sygdomsforløb. Han kan kun huske sig selv fra før det voldsomme trafikuheld. Dengang var han en god fodboldspiller, som havde sin karriere foran sig. Han havde på forhånd en forestilling om, hvad handicapfodbold var, og den kunne han ikke forene sig med.
– Min familie var lidt ligeglad med, hvad jeg sagde, for nu skulle jeg bare af sted. De fik mig overbevist om, at vi skulle tage derud, og så kunne vi tage hjem, hvis jeg ikke gad det. Men da jeg så dem, var det første, jeg sagde: ”De løber jo”. Jeg prøvede at møde drengene, og så fik jeg grinet og snakket lidt med dem. Man blev drillet lidt på den gode måde og kom ind på det sociale. Det var dejligt, og det var en god oplevelse, siger Glenn Sambleben og smiler.
Netop gode oplevelser har han haft flere af med handicapfodbolden. Han har blandt andet været med landsholdet til EM i Portugal i 2014, og i år deltog han og holdkammeraterne i VM-kvalifikationen.
Det betyder meget for mig at fortælle folk, at intet er umuligt. Det synes jeg selv, jeg er et rimeligt godt eksempel på.
Glenn Sambleben, fodboldspiller på det danske para-landshold
En ny forståelse af ordet handicap
Glenn Sambleben pådrog sig flere skader ved ulykken. Han fik problemer med hukommelsen og blev lam i højre side af kroppen. Det afholder ham dog ikke fra at løbe, træne og spille fodbold, og han forstår nu, at der er mange forskellige handicaps. Som Netavisen skrev tidligere i dag, har Dansk Handicap Idræts-Forbund ændret navn og logo til Parasport Danmark. Han kan både se fordele og ulemper ved det nye navn.
– Et eller andet sted vil jeg sige, at man skal holde det ved, at det hedder handicapfodbold. Der er jo mange handicap – man skal ikke tage det værste, bare fordi man hører handicap. Man skal lade være med at lave sine forestillinger selv. Man skal opleve det, før man kan snakke om det, siger Glenn Sambleben.
Læs også: Danske Superliga-klubber tøver med at hoppe på e-sportsbølgen
På nogle punkter mener Glenn Sambleben, at der kan være fordele ved at kalde det parasport frem for handicapidræt. Selv er han ikke så glad for ordet handicap, men på den anden side er det jo det, det er, forklarer han.
– Det er måske en fordel for mange andre mennesker, som er lidt generede og bange for at udtrykke og vise, de er handicappede. De vil kunne sige, at de går til noget fodbold for paralympics, så kan man undgå handicapordet. Men jeg mener ikke, at man skal være generet af noget, som man faktisk er, siger Glenn Sambleben.
Intet er umuligt
Tilbage i regnvejret står Glenn Sambleben og holdkammeraterne. De er bagud 4-0 til det lokale u-15 hold, som spiller god og hurtig fodbold. Para-landsholdet giver ikke op, og både i kampen og træningen inden står en ting klart: Holdet har gode fodboldspillere med højt humør og god humor. Glenn Sambleben er glad for, hvor han er endt, og han er taknemmelig for sin families indsats igennem hele forløbet.
– Jeg er stolt af, at man kan komme så langt. Jeg holder også min motivation ved at udbringe mit budskab om, at intet er umuligt, til mennesker, som måske står i andre situationer. Det betyder meget for mig at fortælle folk det. Det synes jeg selv, at jeg er et rimeligt godt eksempel på, siger han.
Foto: Netavisen
Foto: Netavisen
Foto: Netavisen
Foto: Netavisen
Foto: Netavisen
Foto: Netavisen