Et nyt strålepas skal i fremtiden holde styr på, hvor meget stråling den enkelte dansker er udsat for og dermed modvirke stråleinficeret kræft. Det foreslog Radiograf Rådet i onsdags på en konference på Christiansborg.
David Budtz Pedersen, forfatter og forsker i humaniora, giver her sit bud på tre konkrete eksempler på humanvidenskabens bidrag til samfundet. Nederst i artiklen findes også en tidslinje over humanioras historie udviklet i samarbejde med RUC-lektor, Kasper Eskildsen.
Danmarks Statistik offentliggør historiske statistikker online, der går flere hundrede år tilbage. Det vil gavne forskningen, mener historie- og samfundsforsker.
Forskere på Cambridge University har for første gang vist, at det er muligt at danne æg- og sædceller ud fra stamceller. Det betyder, at det kan blive muligt for homoseksuelle par at få biologiske børn uden hjælp fra en donor.
Et hold franske forskere har haft held med, at plante falske minder i mus, mens de sover. Forskerne mener, at denne viden i fremtiden kan benyttes til at hjælpe depressive mennesker.
Ikke at have punktlighed kodet ind i DNA’et, kan volde komplikationer og frustrationer blandt venner og kollegaer. Forskning viser, at der kan ligge mere bag end blot dovenhed.
Ny røngtenanalyse afslører, at store dele af Rembrandts maleri ”Susanna og de ældre” slet ikke er malet af mesteren selv, men i stedet er malet af den engelske kunstner Joshua Reynolds.